Stender: Vi danskere er nogle bangebukse

"Endnu er vi ikke begyndt at advare mod kærligheden, selv om der flere ulykkelige i verden på grund af kærlighed end på grund af krig. Men det skulle ikke undre mig, at man begyndte at advare mod den kærlighed, hvor man kan vinde alt og tabe alt", skriver sognepræst Poul Joachim Stender. Foto: Leif Tuxen

Folk tegner den ene forsikring efter den anden. Men det er farligt at være menneske. Se nu kærligheden. Intet er mere risikabelt end at få en kæreste, skriver sognepræst Poul Joachim Stender

Samfundet ser en stor interesse i at holde folk sunde. Det er godt for økonomien og produktionen. Derfor er der blevet skabt en historie om, at det gode liv handler om at dyrke motion, spise fedtfattigt og tælle genstandene. Den historie er de fleste hoppet på. Men det gode liv handler meget mere om et liv med erotik, spænding, morskab og åndelighed.

LÆS OGSÅ: Hvad siger Bibelen om at leve sundt?

Jeg kan ikke bevise det. Men der er mere liv i en portion dampende, velsmagende hønsekødssuppe, hvor fedtprocenten skvulper omkring de 40 procent og som spises langsomt sammen med den elskede, end at sidde alene foran fjernsynet og fortære en økologisk råkostsalat garneret med kold, fedtfattig kvarksovs. Og der er mere liv i saftig erotik med kæresten end en times kondiløb gennem en fugtig bøgeskov.

Mere liv ikke længere liv

Der er meget, der kan skræmme én som samfundsborger. I øjeblikket er jeg skræmt af den perfide renhed, som mange ønsker skal præge vort samfund. Skjult bag kampagner om sundhed, rent miljø og langt liv dresseres og tæmmes vi borgere som en anden slags puddelhunde til et dræbende, kedsommeligt liv.

Tiden må være inde til at vove et oprør. Vi må forlange mere liv og ikke længere liv. Og mere liv får vi, hvis vi tør gamble med vort liv, sætte trygheden på spil, tage chancer.

LÆS OGSÅ: Hvad er meningen med livet ifølge kristendommen?

Der er så meget at være bange for, hvis man gerne vil være bange. Terror, glatte fortove, rå kyllingesteg og voldsomme storme. Vi danskere er nogle bangebukse. Vi indretter vort liv efter de ting, som vi bilder os ind kan gå galt, i stedet for at indrette livet efter vore drømme, vore håb, vore visioner.

Folk tegner den ene forsikring efter den anden. Man kan ikke købe noget, hvor der ikke er en etiket på med en masse advarsler. I USA er det umuligt at erhverve en oppustelig badebold uden der står på den: Må ikke spises. Må ikke puttes op i næsen.

Intet er mere risikabelt end at få en kæreste
Det er farligt at være menneske. Se nu kærligheden. Intet er mere risikabelt end at få en kæreste. Man kan blive svigtet. Hun eller han kan dø. Det er forbundet med stor risiko at elske andre. Endnu er vi ikke begyndt at advare mod kærligheden, selv om der flere ulykkelige i verden på grund af kærlighed end på grund af krig. Men det skulle ikke undre mig, at man begyndte at advare mod den kærlighed, hvor man kan vinde alt og tabe alt.

Det er også farligt at rejse ud i verden. Flyet kan styrte ned. Man kan få madforgiftninger, sumpfeber, tynd mave og få stjålet sit Visa-kort. Men hvad er alternativet til at opleve en farverig verden? Det er at sidde i Kirke Saaby og kontrollere, om man nu har alle forsikringerne fuldstændig i orden og så til sidst få en indskrift på gravstenen, hvor der står: Her hviler overkontrolløren.

De store danske dyder er fejlagtigt blevet identificeret med mådehold, forsigtighed, fornuft. Men den største dyd, der findes, er mod. Hvis folk sætter deres forsikringer højere end deres medmennesker, eller sidder fast på deres 42 tommer plasmafladskærm hele døgnet som en skovflåt på et stykke råt kød, er der nogen eller noget, der skal give dem lyst til mere liv.

Hvornår har vi sidst haft en offentlig kampagne, der skal kunne give os mod til at spise, drikke, elske og investere i risikable oplevelser? Tænk at ligge på sit dødsleje og fortryde alt det, man ikke gik gjort, fordi man ikke ville løbe nogen chancer.

Det kræver mod at sætte andre før sig selv. Det kræver mod at tage sin flæskede, laskede krop og giver sig livet i vold. Det er mod, vi mangler som danskere. Og desværre gør medierne intet for at puste liv i det mod.

Poul Joachim Stender er sognepræst og panelist ved kristendom.dk.