Vi er alle Charlie – eller er vi?

Jeg betragter det som almindelig god – kristen – opførsel ikke at krænke andre mennesker unødigt, skriver folketingsmedlem Charlotte Dyremose

Lige nu skal vi alle være Charlie. Vi må forsvare ytringsfriheden og bekæmpe terror.

Men hånden på hjertet: Jeg er ikke Charlie Hebdo. Jeg er ikke venstreorienteret, jeg er troende kristen, og i ni år har jeg fundet mange af Muhammed-karikaturerne unødigt krænkende.

Trods fristelsen blev det derfor ikke til en Muhammed-tegning på min facebook-profil. Jeg betragter det som almindelig god – kristen – opførsel ikke at krænke andre mennesker unødigt. Og jeg noterer mig, at Kristelig Dagblad deler den opfattelse.

Læs også: Når selvcensur er det etisk rigtige

Samtidig forfærder det mig, at Jyllands-Postens beslutning om ikke at bringe tegningerne blev truffet ud fra en sikkerhedsvurdering. Af frygt. De var sikkert ikke de eneste. Alle skal kunne ytre sig uden frygt for andet end social isolation – også med (hvad jeg anser som) unødigt krænkende tegninger. Det vil jeg til en hver tid kæmpe for.

Men jeg vil samtidig kæmpe for udbredelsen og fastholdelsen af det kristne livssyn, der afholder mange mennesker fra at benytte ytringsfriheden til krænkelser af deres medmennesker. Vi har ytringsfrihed; ikke pligt til at sige hvad som helst, når som helst – uden tanke for hvordan det påvirker andre.

Det tragiske er imidlertid, at netop de kristne værdier, som fordrer, at vi respekterer hinanden trods retten til det modsatte, længe har været presset i defensiven af den aggressive ateistiske kamp for at rense det offentlige rum for religion – i lighedens tegn.

Læs også: Tegninger og terror: Har vi ret til at krænke andre?

Det er derfor afgørende, at frygten for islamisme (og terror) ikke fører til, at vi fortrænger religionen og dens værdier yderligere fra det offentlige rum. Det vil komme os alle til skade – også de mange moderate muslimer.

De, der kender mig, vil vide, jeg ofte har brugt Frankrig som skræmmeeksemplet på konsekvensen af en sekulær stat med forbud mod religiøse symboler i det offentlige rum. Når hverken korset eller tørklædet har plads i samfundet, krænkes alle religioner lige meget. Samtidig har Frankrig oplevet stigende anti-religiøs vold, for eksempel hærværk mod kirkegårde.

Min påstand er, at en sådan fornægtelse af religionens rolle fører til en ligegyldighed og forråelse, som ikke gavner nogen. En ligegyldighed som Charlie Hebdo måske oven i købet er et produkt af.

Så nok skal vi være Charlie. Men vi har samtidig brug for at forstå vores fundament for ikke at blive rodløse. Og vi har brug for at forstå religionens (positive) betydning for at kunne respekterer andre menneskers tro. Den evangelisk-lutherske kristendom har velsignet os danskere med sunde værdier, som vores samfund er bygget på.

Læs også: "Muslimer bør ignorere Charlie Hebdos tegning" 

Heldigvis taler moderate muslimer i disse dage for en nødvendig reformation af islam og et internt opgør med den voldelige ekstremisme – kun moderate muslimer kan løse den opgave. Vi lutheranere har haft den reformation. Men vi har også alt for længe befundet os i en kollektiv hængekøje, hvor vi har taget vores kristne værdier for givet – eller endnu værre: ligegyldige og umoderne.

Hvis ikke vi dyrker vores kristne værdier og fundament, så risikerer vi, noget andet tager over. Mørke kræfter står på spring med et misbrug af islam til vold, terror og ødelæggelse som den alvorligste trussel. Men den fundamentalistiske ateismes angreb på moderne kristendoms sunde værdier lurer også over hele Europa. Ateismen er typisk ikke-voldelig. Men i nogle afskygninger er den destruktiv for det – kristne – fundament, som vores samfund, værdier og menneskesyn er bygget op om.

Vi må alle stå sammen om ytringsfrihed og demokrati. Men strippet for værdier er demokratiet blot en hul skal, som ikke nødvendigvis tager højde for menneskers værdi og ligeværd. Det er derfor afgørende, at vi kæmper både for vores frihed og for de værdier, som giver friheden mening.

Charlotte Dyremose er folketingsmedlem, menighedsrådsformand og skriver kommentaren på kristendom.dk