"Hvis vi afskaffer julegaver, kan vi lige så godt afskaffe julen"

For julen er ikke bare hjerternes, men også gavernes fest. Det er en hellig pligt at glæde hinanden i julen, skriver sognepræst Hanne Jul Jakobsen.

Gaver skal ikke gå op. De skal bare gives, fordi vi har pligt til at gøre os umage med at glæde hinanden.
Hanne Jul Jakobsen, sognepræst

Kan vi ikke bare droppe det med gaver? Det ville være lettere. Men ingen har lovet os, at det ikke skal være møgbesværligt at finde lige netop den gave, der vil glæde vores nærmeste, skriver sognepræst Hanne Jul Jakobsen

Jeg har en ret stor familie, og det er dejligt. For det meste. Også her op til jul, hvor risikoen for at komme til at føle sig alene er forsvindende lille. Vi ses meget. Først hos den ene, og så hos den anden. Adressen varierer, men samtaleemnerne er fuldkommen ens: Lidt politik, lidt kirke, lidt om min brors arbejde, som vi alle sammen har en holdning til, lidt om dem, der er syge og lidt om min mors brunkager. Det er forudsigeligt. Måske kedeligt. Men også ret trygt og dejligt.

Det er godt med en stor familie. Bortset fra når det kommer til antallet af gaver. Listen over søskende, niecer og forældre er uendelig. For nogle år siden blev det nok. Eller: Vi fór vild i gavejunglen, så vi indførte en gaveordning og en fælles gavekonto, som min bror bestyrede.

Det var en succes. Vi var høje over at vi:
1) ikke længere skulle huske på hvor vi havde gæld,
2) ikke skulle købe 30 gaver hver
3) vi fik én stor ordentlig gave, lige præcis som vi har ønsket os!

Og ja, jeg tror faktisk det er det sidste, der endte med at give bagslag. Altså at vi hver gang får lige præcis den ene ting, vi har ønsket os. De der ”ønskesedler” vi sender til hinanden, har udviklet sig til et stykke bestilling på gave med et link til, hvor man kan købe den for det beløb, man selv har indbetalt til gavekontoen. Altså man får, hvad man giver! Praktisk? Ja! En glædelig overraskelse? Nej! Gaver egner sig bare ikke til Excel og ordninger, hvor alt skal gå op.

I de fleste familier, jeg kender til, har man lavet en eller anden mere eller mindre pernitten aftale om, hvordan og hvor meget og hvornår, og ofte ender det med at fjerne det meste af glæden både ved at give og ved at modtage. Eller i hvert fald den glædelige overraskelse.

Hvad så? Kan vi så ikke bare droppe det der gavebytteri? Det er dyrt, vi har ikke brug for flere ting og vi kan ikke finde på, hvad vi skal ønske os alligevel. Kan vi ikke lave en aftale om, at vi lader være med at give hinanden gaver? Det ville på mange måder være en lettelse. Vi ville undgå meget besvær og hovedbrud op til jul. En minus-gaveordning!

Det kan vi godt, men så kan vi ligeså godt lade være med at fejre jul overhovedet. For julen er ikke bare hjerternes, men også gavernes fest. Det er en hellig pligt at glæde hinanden i julen. Og der er ingen der har lovet os, at det skal være enkelt og let. Der er ingen der har lovet os, at det ikke skal være møgbesværligt at finde lige netop den gave der vil glæde vores nærmeste. Den er ikke nødvendigvis dyr. Det er heller ikke nødvendigvis det, der står på ønskesedlen. Men den er fra mig og den er til dig, og du har ikke bestilt den af mig. Den koster måske alt for meget i forhold til det, vi plejer. Eller den koster alt for lidt. Det er lige meget.

Gaver skal ikke gå op. De skal bare gives, fordi vi har pligt til at gøre os umage med at glæde hinanden. Selvfølgelig skal det koste noget! Om ikke en masse penge, så i hvert fald noget besvær. Det må da være det mindste. Hmm.. Jeg må hellere finde på noget andet til min bror end det der gavekort til Elgiganten. Det var ellers så let.

Hanne Jul Jakobsen
Sognepræst
Skriver kommentaren ved kristendom.dk