Analyse

Konfirmation er gået fra pligt til individuelt valg

Det mest slående ved den nyeste undersøgelse er spørgsmålet om, hvorfor de unge valgte konfirmationen til. 83 procent af de unge svarede, at de valgte konfirmation, fordi de selv ville det, forklarer teolog og ph.d.-studerende Karen Marie Leth-Nissen. Foto: Isaac Nissen

Konfirmationen er den første gang, de unge bliver præsenteret for et religiøst valg, og alt tyder på, at de tager det alvorligt, vurderer teolog og ph.d.-studerende Karen Marie Leth-Nissen

De første konfirmationer er nu løbet af stablen, og den truende konflikt på arbejdsmarkedet skulle være afværget for konfirmationernes vedkommende, da det forlyder fra Kirkeministeriet og Moderniseringsstyrelsen, at biskopper og provster kan overtage de konfirmationer, som skulle være gennemført ved en overenskomstansat præst. Det lader til, at konfirmationerne er reddet for i år.

Konfirmationsprocenten er næsten stabil

Og hvordan ser det egentlig ud med konfirmationerne? I en tid, hvor alting forandrer sig, kan man undre sig over, at konfirmationsprocenten er så stabil, som den er. Hvis vi ser tilbage over de sidste 15 år, har den ligget nogenlunde stabilt mellem 70 og 73 procent. Der er ikke noget, der tyder på, at de store ændringer er på vej, selvom den i 2016 var på 68 procent på landsplan. Lavest i Københavns stift (40 procent) og højest i Viborg stift (81 procent).

Tabellen viser således, at der i 2016 var 45.372 unge som valgte at blive konfirmeret. Havde de i gennemsnit 30 gæster med, har cirka 1,3 millioner (25 procent) af danskerne været til konfirmationsfest i foråret 2016. Konfirmationen rammer således meget bredt i den danske befolkning. Set i sammenligning med dåb, bryllup og begravelse, som alle oplever en lavere søgning, er konfirmationerne det mest stabile ritual i folkekirken.

De unge kan lide undervisningen og præsten

Hvis vi skal prøve at forstå, hvorfor så mange unge bliver konfirmeret i dag, så lyder spørgsmålet: Hvordan giver konfirmationen mening i de unges liv?

Religionssociolog Henrik Reintoft Christensen og teolog Leise Christensen udgav i 2015 en undersøgelse af unge og konfirmation i Danmark. De unge i undersøgelsen var generelt meget tilfredse med både indholdet af undervisningen (66 procent) og kontakten til præsterne (77 procent).

Religionssociolog Per Salomonsen interviewede i 1960’erne voksne om deres konfirmationstid. Her svarede 55 procent, at de havde en positiv oplevelse af præsten, mens 42 procent var glade for undervisningen. Sammenligner vi de to undersøgelser, er konfirmanderne over tid blevet mere tilfredse med både undervisning og præster.

Det mest slående ved den nyeste undersøgelse er spørgsmålet om, hvorfor de unge valgte konfirmationen til. 83 procent af de unge svarede, at de valgte konfirmation, fordi de selv ville det. Kun en mindre del, 21 procent, følte sig forpligtet af, at deres familie syntes, at de skulle blive konfirmeret. Otte procent svarede, at de gjorde det, fordi deres venner gjorde det.

Det individuelle valg er vigtigt

Det er i dag positivt at tage et selvstændigt valg, mens det er negativt at gøre som alle andre. Det ved de unge i undersøgelsen godt, og det kan have påvirket deres svar.

Alligevel er det tankevækkende, at det individuelle valg understreges så stærkt. Når vi sætter det sammen med den høje tilfredshed med undervisning og præster, så bliver svaret på spørgsmålet om konfirmationen: Ja, konfirmationen giver mening i de unges liv. Ellers valgte de den ikke til. Konfirmationen er den første gang, de unge bliver præsenteret for et religiøst valg, og alt tyder på, at de tager det alvorligt.

Det tyder på, at konfirmationen har formået at forandre karakter, så den passer ind i det moderne menneskes behov. Hvor den tidligere var en pligt, er den nu præget af at være et ritual, som i høj grad passer til det moderne menneskes valg af identitet og søgen efter en personlig livshistorie.

Karen Marie Leth-Nissen er cand.theol. og ph.d-studerende. Hun skriver kristendomsanalysen ved kristendom.dk.

Kilde: km.dk