Kære konfirmander, følg jeres samvittighed

Kristendommen er en del af jeres samvittighed. Den handler om frihed til at stå ved sig selv, ærligt og modigt, skriver valgmenighedspræst Morten Kvist i en tale til årets konfirmander

Kære konfirmander.

I Det Gamle Testamente kan I læse historien om Moses, der blev beordret op på toppen af Sinaibjerget. Her fik han De Ti Bud, der var nedskrevet på to lovtavler.

Moses havde stort besvær med at hugge De Ti Bud ud i sten og han var vred, da han efter lang tid kom ned fra bjerget og så, at folket havde mistet tålmodigheden. De var ligeglade med Guds lov og dansede i stedet om guldkalven, og alt hvad guldkalven står for.

Guldkalven har siden dengang været et symbol på, hvad man ikke skal dyrke som sin Gud: Guld og frugtbarhed. Hvis pengene bliver Gud, glemmer vi alt om De Ti Bud, og vi mister for meget af vores menneskelighed.

I ethvert samfund er der love og regler, som skal overholdes, når mennesker skal leve sammen. De Ti Bud er ikke den første lov i verden, og mange andre steder findes der love og regler, der minder om De Ti Bud. Ingen steder er det tilladt at lyve eller stjæle, ingen steder må man tilrane sig andres ejendom, og ingen steder er det tilladt at slå et menneske ihjel.

Der er altså love og regler overalt, og de er nødvendige. I kommer imidlertid til at skulle gå ind i et samfund, hvor der er så mange love og regler, at intet menneske har overblik over dem. Der er regler for størrelsen på kødboller og regler for dåsetomater og medicin. Der er regler for gødning, taxakørsel, rygning og almindelig høflighed.

Der er så mange regler, at det er umuligt at overholde dem alle sammen. Der er så mange regler, at man end ikke altid ved, at man overtræder én. Det kan være ret kompliceret at finde rundt i. For nogle regler er meget vigtige, for eksempel at man ikke må lyve eller stjæle, men andre er så ligegyldige, at de faktisk bør overtrædes. Det vrimler altså med dem.

Hvad gør man så? Man må lære at stole på sin egen dømmekraft.

Hvor sidder den? Først og fremmest i samvittigheden.

Det kan være svært at følge sin samvittighed. Det kan kræve mod. Et mod til at stille sig uden for et fællesskab og til at modsige andre. Derfor er det en øvelse livet igennem at lytte til samvittighedens stemme og ikke sidde den overhørig.

Når det er sagt, kan man blive nødt til at diskutere en hel del med sig selv om, hvad man så skal gøre i en given situation. Den diskussion med sig selv er et godt udgangspunkt, for det er først og fremmest samvittigheden, som dømmer rigtigt. Samvittighed og dømmekraft er som to sider af den samme mønt. Oveni kommer modet så til at følge samvittighedens stemme.

Kristendommen er en del af jeres samvittighed. Den handler ikke kun om næstekærlighed, men også om frihed til at stå ved sig selv, ærligt og modigt. Et menneske, om det er barn eller voksen, skal være i overensstemmelse med sig selv i alle vigtige forhold, og det skal man lære.

Kære konfirmander, I er nu på vej ud i verden med dens mange love og regler, hvoraf nogle, som sagt, er strengt nødvendige og mange andre temmelig overflødige. Det kan virke ganske uoverskueligt, men så er det heller ikke værre. I har meget at byde ind med, mere end I selv ved. Stol på det. Og der er mange mennesker, der er parate til at vejlede jer, og der er mange, som gerne vil bestemme over jer. Så husk altid at agte på samvittigheden.

Tillykke med jeres konfirmation, som er en markering af, at I er kristne mennesker, der nu er trådt ud af jeres barndom og på vej ind i ungdommen.

Voksne bliver I også en dag, og til den tid håber jeg for jeres egen skyld og for Danmarks skyld, at I kan huske noget af den kristendom, vi har beskæftiget os med. Til den tid kan I snart få brug for den.

Morten Kvist
Valgmenighedspræst