LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Konfirmation

"Kære konfirmander, glem alt om at træde ind i de voksnes rækker"

En del af ritualet ved konfirmationen er at bekræfte den kristne tro på Gud. Men især i den katolske tradition ser vi mere konfirmationen som Guds bekræftelse af sin tro på konfirmanden, skriver katolsk præst Daniel Nørgaard. Foto: Malene Korsgaard Lauritsen

Det vigtigste ved konfirmationen er ikke at blive voksne, men at forstå at I er Guds elskede børn uden betingelser, skriver katolsk præst Daniel Nørgaard i en tale til årets konfirmander

Kære konfirmander,

I har sikkert fået fortalt, at I med konfirmationen skal træde ind i de voksnes rækker, at I skal begynde at stå på egne ben og at I skal bekræfte jeres tro på Gud. Det må I gerne glemme igen! Faktisk tror jeg, det er skadeligt at fortælle jer dette.

Med konfirmationen må I endelig ikke skifte identitet, så I går fra at være børn til voksne. Selvfølgelig må I gerne modnes og forberede jer på et større ansvar. Men I må aldrig glemme at være børn. Jesus siger endda til de voksne, at de kun kan komme ind i Himlen, hvis de bliver som børn igen.

Det handler ikke om at være barnlig, men om at forstå sig selv i en relation til Gud som en kærlig far. Jeg håber sådan for jer, at I har opdaget hvilken fantastisk far, I har i Himlen.

I konfirmationsforberedelsen har I sikkert hørt om de mange bud, vi håber, I vil overholde. I kan virkelig komme galt afsted her i livet, hvis I overtræder budene. Men budene er alligevel ikke det vigtigste ved kristendommen. Det er først virkelig lykkedes os at lære jer noget om kristendommen, hvis I kan drikke jer fulde, stjæle jeres forældres bil og smadre den og stadig kan tro på, at Gud elsker jer.

I er snart voksne og vil også opleve de nederlag og fejl, der hører til voksenlivet. Men I må holde fast ved, at I er Guds børn; at I, uanset hvor mange fejl I begår, og hvor mange mennesker I sårer, aldrig kan miste Guds kærlighed til jer. Hans kærlighed er betingelsesløs og trofast og vil følge jer livet igennem. Hold jer til den.

Der er ikke noget galt i at blive selvstændig og at kunne klare en masse opgaver. Men med konfirmationen er det ikke meningen, at I skal stå alene. Som kristne tror vi, at vi kan læne os op ad og stole på Gud. En god katolsk leveregel er at gøre alt, som om det afhænger af en selv og at afvente, som om alt afhænger af Gud.

Hvis I fortsat skal dyrke jeres tro, er det heller ikke noget, I kun kan gøre på egen hånd. Vi har alle brug for at tale med Gud i ensomhed, men også at samles med andre troende for at deles om vores tro. Derfor må konfirmationen heller ikke blive en afsked med kirkegangen.

En del af ritualet ved konfirmationen er at bekræfte den kristne tro på Gud. Men især i den katolske tradition ser vi mere konfirmationen som Guds bekræftelse af sin tro på konfirmanden. Ved vores ritual salver biskoppen konfirmanden med en olie for at understrege, at Gud nu vil ruste en med Helligånden, for at vi bedre kan løfte opgaven at vidne om vores tro.

Gud tror altså på jer. Gud tror på, at I kan gå ud og leve et godt liv, hvor I også bærer vidnesbyrd om ham og hans kærlighed. Så husk på, at I er Guds udvalgte, hellige og elskede. I kan godt komme til at svigte ham, men han vil ikke svigte jer.

Gå nu fra kirken og husk, at I altid er velkomne her. Jeg er overbevist om, at I gør jer selv en tjeneste ved at blive ved med at komme her også efter jeres konfirmation. Men det er måske noget, I først for alvor finder ud af, efter at I er blevet væk et stykke tid.

Daniel Nørgaard
Katolsk præst