Konfirmander besøger kirkegængere privat

Birgitte Graakjær Hjort er ph.d. og sognepræst i Christianskirken i Århus. Foto: Niels Aage Skovbo/Fokus.

I Christianskirken i Århus er det en stor succes at lade konfirmanderne møde de sædvanlige kirkegængere i deres private hjem. Kristendom.dk har talt med kvinden bag initiativet, sognepræst Birgitte Graakjær Hjort

"Det gik op for mig, at konfirmanderne ikke kendte ret mange mennesker i kirken ud over præsten og hinanden, og det synes jeg var en skam", siger Birgitte Graakjær Hjort til kristendom.dk

Konfirmander i kirken kan virke forstyrrende for almene kirkegængere, og den gensidige forståelse mellem de to parter er ofte svær at få øje på. Det vil sognepræst Birgitte Graakjær Hjort ændre. Hun har igangsat et initiativ, hvor konfirmander besøger kirkegængere privat.

"Jeg ville gerne, at de skulle møde nogle kirkegængere, og jeg ville også gerne, at kirkegængerne skulle opdage, hvad konfirmanderne er for nogle størrelser, så de ikke er bare udgør en flok anonyme, urolige teenagere, der sidder til gudstjeneste, fordi de skal. Så der er et gensidigt formål med projektet", fortæller Birgitte Graakjær Hjort.

Sognepræst Birgitte Graakjær Hjort sørger således for at alle hendes konfirmandhold bliver inviteret hjem til kirkens øvrige kirkegængere.

Dette har vist sig at være en stor succes, som skaber værdi for både præst, kirkegængerne og ikke mindst konfirmanderne.

Konfirmanderne møder mennesker, der frivilligt går i kirke

Birgitte Graakjær Hjort forklarer, hvordan møderne foregår:

"Jeg finder nogle kirkegængere, som siger ja til at være værter og tage imod besøg af en gruppe konfirmander på ca. 4 personer. Tanken er, at konfirmanderne skal møde andre, der tror på Gud end præsten. De skal møde mennesker, som helt frivilligt går i kirke, og som ikke engang får penge for at tro på Gud som præsten i deres bevidsthed i nogen grad gør", fortæller Birgitte Graakjær Hjort.

Kort sagt: Birgitte Graakjær Hjort finder nogle fra menigheden, som går i kirken af egen fri vilje og ikke, fordi de skal konfirmeres til foråret. Konfirmanderne kommer så ud på besøg og får lov at interviewe kirkegængerne.

"De må spørge om alt, og kirkegængerne har så naturligvis frihed til at sige fra, hvis der er nærgående spørgsmål, de ikke ønsker at besvare. Det er det personlige møde med troende mennesker, der er i fokus. Og det er ærligheden fra konfirmandernes og kirkegængernes side, der er afgørende for et godt møde", siger Birgitte Graakjær Hjort.

Er du meget troende? Er det ikke kedeligt altid at gå i kirke?

I konfirmandundervisningen har Birgitte Graakjær Hjort og konfirmanderne sammen skrevet en stribe spørgsmål op på tavlen. Det er spørgsmål, som konfirmander selv synes, de gerne vil stille.

"De spørger ofte kirkegængerne, om de er meget troende, og om deres ægtefælle, kæreste, børn også er det. Om de ikke keder sig ved at gå i kirke. Om hvor tit de beder til Gud. Om de har oplevet, at Gud har gjort det, de har bedt om. Om de har læst hele Bibelen. Om de tror på alt, hvad der står i Bibelen osv. osv.", forklarer Birgitte Graakjær Hjort, og fortæller videre:

"Spørgsmålene, som er forberedt på forhånd, er kun tænkt som en hjælp til at få samtalen i gang. Konfirmanderne må spørge om, hvad som helst, når de først sidder i situationen, og samtalen måske fører dem ind på emner, de ikke havde overvejet på forhånd".

Win-win situation

Ifølge Birgitte Graakjær Hjort har både kirkegængerne og konfirmanderne stor glæde af konceptet.

"Konfirmanderne opfører sig helt igennem eksemplarisk, når de er ude at besøge kirkegængerne! De er nærmest lidt beærede over, at nogen inviterer dem, måske serverer lidt lækkert for dem og sidder stille og roligt ned og lytter til alle deres spørgsmål og overvejelser", siger Birgitte Graakjær Hjort.

"De fleste kirkegængere, der får besøg af konfirmanderne, er begejstrede og giver udtryk for, at det giver meget mening at få sådan et personligt møde med konfirmanderne. Mange vil gerne stille op igen, siger de. Der er selvfølgelige nogle, der oplever, at det var svært at få snakken rigtigt i gang. Men det er de færreste".

"De skal helst være så få, at ingen kan trække frinummer, men alle skal engagere sig i samtalen", fortæller Birgitte Graakjær Hjort, der gerne vil anbefale andre præster at gøre lignende med deres konfirmander.