Konfirmander spiller rollespil om tro og skyld

Når kaldet til bøn lyder, skynder alle sig hen til en væg og beder med ansigtet vendt mod væggen. Foto: Tanja Camilla Berle

Kommende konfirmander i Århus og omegn bruger en dag på at leve sig ind i en helt anden verden med regler om bøn, synd, tro, skyld og straf ved hjælp af et rollespil med titlen Arken

I en gammel lagerhal i Århus går de kommende konfirmander fra Elsted Kirke rundt i politiuniformer og stribet minearbejdertøj, køber drikkevarer, ofrer til den øverste gud, som her i spillet kaldes autoriteten og forsøger på anden vis at opnå mere hellighed.

De kommende konfirmander er del af et stort rollespilsprojekt, udtænkt og udført af rollespilsforeningen Plot42 i samarbejde med de to præster Annie Kyed Jensen og Ane Ørgård Bramstoft. Rollespillet Arken er designet til at være en del af konfirmandundervisningen i Den danske Folkekirke.

Alle deltagende kirker modtager en form for drejebog over spillet. Her bliver plottet og de forskellige roller forklaret. Samtidig kan præsterne læse et afsnit med forslag til den videre konfirmandundervisning. Ofte tænker de kommende konfirmander ikke over referencerne til Bibelen, mens de er i spillet. De opfatter rollespillet som en sjov oplevelse, men i den videre konfirmandundervisning bliver sammenhængen i højere grad tydelig.

Her kan konfirmandunderviserne eksempelvis tage fat i temaer såsom bøn og almen religiøs praksis, og spørge ind til om, man skal bede på en bestemt måde. I spillet fylder menneskesynet meget, da tro og gerninger bliver belønnet eller straffet, og præster kan herudfra tale om menneskeværd og Kristusfiguren. Helt oplagt er referencerne til påskeugen. Mange af begivenhederne omkring påskeugen, beskrevet i Det Nye Testamente, gennemspilles i Arken. For eksempel tempelrensningen og domfældelse og mord på kristusfiguren, Joel.

Om baggrunden for at deltage i projektet fortæller Annie Kyed Jensen

"Jeg kendte jo ikke noget videre til rollespil før jeg var med til det her. For to år siden lavede vi en forløber til dette projekt, og her fandt jeg ud af, at rollespil kan være meget komplicerede og kræve en masse af de medvirkende. Det kræver virkelig, at børnene sætter sig godt ind i spillet", siger Annie Kyed Jensen og fortsætter

"Jeg mener, at rollespil kan bruges som et pædagogisk redskab og præsterne kan benytte det i den videre konfirmandundervisning. Her kan de hele tiden vende tilbage til spillet og bruge det som referenceramme. For eksempel optræder der i spillet en figur, kaldet Joel, som minder om Kristusfiguren i Det Nye Testamente. Denne figur kan de senere hive frem og snakke om, hvem er han og er det i orden, det han gør?"

Plottet i rollespillet

Spillet foregår ikke i nogen bestemt tid, en journalist med digitalkamera og en minearbejder med en hakke kan således sagtens optræde ved siden af hinanden. Spillet tager dog udgangspunkt i Det Nye Testamentes indhold og har således en teologisk basis. Denne base er ikke udtalt i spillet, hvorfor tanken er, at præsterne kan benytte rollespillet som referenceramme i den senere konfirmandundervisning.

Spillets samfund er strengt religiøst styret og reguleret af tempelpræsterne med hjælp fra tempelpolitiet. Derudover optræder minearbejdere og medarbejdere i forplejningsstuen. Rollespillet har strenge renhedsregler, regler for spisning og bøn, samt regler for hvem man må omgås. Ud fra disse regler belønnes eller straffes samfundets borgere og opnår derved mere eller mindre hellighed.

Helligheden administreres af templets præster, og enhver kan følge med i de forskellige borgeres hellighedsstatus på det store fidometer. De hellige har visse privilegier i forhold til de ikke-hellige, eksempelvis må de sidde i bløde sofaer og spise kage.

Undervejs i spillet går de kommende konfirmander rundt og udfører deres forskellige erhverv. Minearbejderne leder eksempelvis efter sten i den mørke mine.

"Vi finder mange sjove ting, for eksempel skeletter", siger minearbejderen Matred, som i virkeligheden hedder Julie.

"Ja, og det er meget sjovere at være minearbejder, selvom man bliver undertrykt, end at være betjent og bare skulle gå rundt og holde øje med, om folk gør det rigtige", supplerer Rakel, som i virkeligheden hedder Anne.

Fællesbøn og andre regler

Pludselig lyder en høj lyd og en stemme i højtaleren bekendtgør, at nu er der fællesbøn. Alle skynder sig hen til en væg og stiller sig med armene hævet og ansigtet vendt mod væggen. Imens går betjentene rundt og tjekker, at alle nu også virkelig kigger ind i væggen. Hvis ikke, skrives det op i bogen, og personen risikerer rettergang, hvis overtrædelsen er for slem.

"Det er fedt at være politi. Vi holder orden på tingene og sørger for at folk overholder reglerne, for eksempel er der nogle bestemte spiseregler. Man skal først spise sit æble og derefter sin pizza ikke omvendt", forklarer betjenten Isak, som i virkeligheden hedder Peter.

"Vi sætter folk for retten og hvis de gør noget virkelig slemt, kan vi stene dem", siger Job, som i virkeligheden hedder Daniel.

Generelt er børnene meget glade for lige præcis den rolle, de har. Således fortæller præsten Immanuel, at det er sjovt at være præst, fordi de ikke skal lave noget, og fordi de kan bestemme over de andre.

Baggrunden for at deltage

Med Elsted Kirkes kommende konfirmander i dag er kirketjeneren Hans Bonde, som i rollespillet har fået navnet Mikael.

"Vi valgte at være med for at prøve noget nyt. Vi plejer at tage på konfirmandlejr, men tænkte, at vi ville prøve noget andet i år", siger Hans Bonde.

"Det ser ud til at virke rigtig godt. Der er en parallel til Jesu historie og hele påskescenariet, men det tænker børnene jo ikke over nu", funderer Hans Bonde og fortsætter

"Jeg er imponeret over, at alle er med, også dem jeg ikke lige havde troet ville gå med på den. Alle roller fylder lige meget og kulisserne er rigtig flotte. De er meget enkle, men giver plads til fantasi".

"Jeg synes stykket lægger fint op til, at man kan tale om det efterfølgende", slutter Mikael, alias Hans Bonde.

Fleksibiliteten i rollespillet

Mikkel Maltesen, en af arrangørerne fra Plot42, forklarer rollespillets fleksibilitet.

"Hvis man vil prøve at blive udstødt, kan man det", siger Mikkel Maltesen.

Han fortæller, at fleksibiliteten samtidig gør det svært præcist at love, hvad det kommer til at ske.

"Selvom vi har nogle redskaber til at styre spillet, lever det lidt sit eget liv, og vi ved for eksempel aldrig hvor mange af børnene, der fatter sympati for kristusfiguren Joel og dermed følger ham, eller hvor mange der vil være med til at dømme ham i den afsluttende scene", forklarer Mikkel Maltesen.

I dag slutter spillet som planlagt med offentlig rettergang for Joel, alle råber og giver deres mening til kende, til slut dømmes Joel og bliver dræbt.

Børnene går ud i grupper og snakker om oplevelsen. Endnu har de ikke helt set sammenhængen med Jesu lidelseshistorie. De tænker mest på rollespilsoplevelsen som en sjov og anderledes form for konfirmandundervisning sjovere end højtlæsning. De snakker om hvor meget hellighed de opnåede, om de snød betjentene og om hvad de fandt i minen.

På det store fidometer følger deltagerne med i deres hellighedsstatus. Foto: Tanja Camilla Berle
De kommende konfirmander ofrer til autoriteten på alteret. Foto: Tanja Camilla Berle