Konfirmander tager livtag med livets svære spørgsmål

Konfirmanderne i Jesuskirken i Valby var brevkasseredaktører for en dag, da temaet var "næstekærlighed i praksis"

Konfirmanderne sidder rundt omkring i små grupper og forsøger at svare på nogle (fiktive) spørgsmål fra børn og voksne, som alle af en eller anden grund synes, at livet er svært.

At dømme ud fra diskussionerne i grupperne, virker det ikke som om, det er en helt nem opgave. 

"Der kan være mange grunde til krig, og ja, krig er en frygtelig ting... Vi ved ikke, om der bliver krig i Danmark, det er der ingen der ved. Der er så meget uretfærdighed til i verden, og da vi er så heldige, at vi kan gå mætte i seng og gå i skole, skal vi være glade for det, men husk også ikke at tage noget for givet", skriver Sarah, Simone T., og Laura i et svar til en bekymret pige på 10 år, der er blevet forskrækket efter at have set nyhederne i fjernsynet.

En anden gruppe, der består af Benedicte, Ingeborg og Victor, er mere kontant i sit svar: "Sådan er livet. Der er ingen, der har sagt, at livet er retfærdigt". Konfirmanderne tilføjer dog: "I Bibelen står der, at himlen tilhører de sagtmodige".

Mobning er et emne, som konfirmanderne selv kender fra deres hverdag i skolen. Fra egne erfaringer ved de, hvor hård virkeligheden tager sig ud for den, der bliver mobbet. Men derfor bliver det ikke nemmere at give gode råd om det. Konfirmanderne fortæller, at de har oplevet, at der ikke altid er en logisk forklaring på, hvorfor nogen bliver mobbet. På en eller anden måde skiller de sig måske bare ud.

I et brev fra en, der kalder sig "den fortvivlede mor" står der, at hun har mistanke om, at hendes søn bliver mobbet i skolen. Men hun kan ikke forstå hvorfor og ved heller ikke, hvad hun skal gøre ved det.

Maria, Eline, Camilla og Izabella giver "den fortvivlede mor" dette forsigtige svar: "Vi synes, du skal snakke med klasselæreren om problemet, og hvis der ikke sker nogen forandringer, så tal med din søn stille og roligt og prøv at lade være med at stille for mange spørgsmål, lad ham selv forklare. Og hvis dette ikke hjælper så overvej at skifte skole."

Christian, Simone, Johan og Sarah foreslår en anden rækkefølge. De skriver "Det vil nok være bedst at snakke med din søn inden klasselæreren".

Tilgivelse er endnu et svært emne, for hvornår skal man tilgive, og hvornår skal man holde igen med tilgivelsen? Skal man bare tilgive hvad som helst, eller er der noget, man ikke kan tilgive. Til pigen, hvis bedste veninde har stjålet hendes kæreste, men som hun alligevel savner at være veninde med, svarer Sarah, Laura og Simone T. sådan her:

"Det er super, at du vil tilgive din veninde. Vi synes, du skal tale grundigt med din veninde om det, hun har gjort, og hvor meget det har såret dig. Det er godt at kunne tilgive, men hvis hun kunne finde på at gøre det en gang til, synes jeg at du skal tage din veninde til overvejelse."

En anden gruppe er ligeså tøvende med tilgivelsen: "Vi synes du skal tage en snak med din veninde og sige, at du blev rigtig såret, men at du savner hende, og at du gerne vil være venner med hende igen." Men så afbryder Laura diskussionen og siger:

- Verden ville slet ikke være et godt sted, hvis ikke man kunne tilgive.