Konfirmeret hvad så?

Konfirmationsfest og gaver fylder mest hos konfirmander, men et år efter ser de unge alligevel tilbage på konfirmationen som en vigtig beslutning, siger lektor Leise Christensen

Til konfirmationen bekræfter de unge konfirmander deres dåb og fejrer dagen sammen med venner og familie.

Selvom fest, venner og gaver er vigtige elementer hos de unge, synes konfirmationen stadig at have sat spor et år efter.

Forventninger til konfirmationen

"I folkekirken er det konfirmationens mål at gøre de unge fortrolige med den kristne børnelærdom. Men hvad betyder fortrolighed? Betyder det mere end kundskab? Det er helt op til den enkelte præst at tolke, og de forskellige præsters tolkninger varierer meget", siger Leise Christensen.

Hun er lektor ved Teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster. Sidste år udførte hun en undersøgelse af 1150 danske konfirmanders forhold til præsteundervisningen og konfirmationen.

Tre uger før forberedelsen begyndte og igen tre uger inden konfirmationen stillede hun de unge en række spørgsmål om deres forventninger, håb og holdninger til konkrete spørgsmål om kristendom

"Ved slutningen af undervisningen har de ofte haft positive oplevelser, som de ikke havde regnet med at få. Men de trosmæssige parametre har ikke rykket sig ret meget. De ved nu, hvad de kristne tror, men det sætter ikke store spor hos dem selv", siger hun.

Denne tendens kan skyldes mange forskellige ting. Blandt andet det faktum, at de uge aktivt skal vælge konfirmationen fra - og ikke til.

"Når man spørger konfirmanderne, siger de, at de har taget beslutningen selv. Men da konfirmationsforberedelsen i Danmark foregår klassevist og i skoletiden, er det aktive valg ikke at vælge at blive konfirmeret, men i stedet det at fravælge konfirmationen", siger hun

Festen er vigtigst

Når konfirmanderne bliver spurgt, hvorfor de vælger at blive konfirmeret, ligger festen med familie og venner højest på listen over årsager. Også penge og gaver har en har en god placering, mens modtagelsen af Guds velsignelse på konfirmationsdagen, kommer på en tredjeplads.

"Der er forskel på pigernes og drengenes årsager til at blive konfirmeret. Pigerne prioriterer festen og det sociale højt, mens drengene oftere har fokus på økonomien", forklarer Leise Christensen

Konfirmandernes unge alder bliver gerne anført som én af årsagerne til, at fest og gaver spiller en så stor rolle. Og man kan sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor beslutningen skal træffes af de 13-14-årige.

"Tidspunktet for konfirmationen er historisk begrundet. 14 års alderen har udgjort et rituelt skel, det var her man overgik fra barn til voksen. Som sådan har kirken ikke nogen teologisk begrundelse", siger Leise Christensen.

Præsten: Jeg håber de får tillid til folkekirken

Peter Jacobsen er sognepræst i Sct. Michaelis kirke i Fredericia, og han har, hvad han selv kalder mere eller mindre realistiske forhåbninger til, hvad de unge får ud af præsteundervisningen på længere sigt.

"Alle har jo et drømmescenarie. I mit ville de unge komme og sige, at undervisningen har afklaret dem i deres tro på Jesus Kristus, og så ville de springe ud som troende kristne. Men jeg har også ti års erfaring, så mine ønsker er nok mere realistiske end det", siger han

Peter Jacobsen har to ting som han håber de unge får med sig efter konfirmationen.

"Jeg håber, at de får en positiv erindring om Kristendommen og en tillid og et tilhørsforhold til folkekirken", siger han og fortsætter:

"Og så er det min ambition, at de fremover, når folk siger Gud eller Kristendom, tænker på Jesus og ikke de ti bud. Det er vigtigt for mig, at de kommer ud over forestillingen om Kristendommen som noget, hvor man skal gøre sig fortjent til en hel masse".

Konfirmanderne: Det er en dag man husker

Jacob Nielsen blev konfirmeret sidste år i Ubberud kirke på Fyn. Han husker sin konfirmationsdag som en god dag, og han har fået meget med sig fra undervisningen op til konfirmationen.

"Præsteundervisningen ændrede helt sikkert mit syn på Kristendommen. Jeg har sådan set altid tænkt, at Jesus var det vigtigste i Kristendommen, men jeg kom til at forstå meget mere", siger han

Konfirmationen står i det hele taget som noget positivt for ham, og han har også et godt forhold til kirken, selvom han ikke benytter sig meget af den.

"Jeg kommer ikke i kirken andet end til jul og den slags, men det gjorde jeg heller ikke før. Gudstjenesten er fin nok, jeg har intet imod, at den er der, men jeg synes, at det kan blive noget langsommeligt at høre på prædikenen", siger han

Line Rehkopff blev konfirmeret i Ansgar kirke i Odense for et år siden, og hun ville helt sikkert også vælge at blive konfirmeret, hvis det var i dag, hun skulle træffe valget.

"Det er noget andet at blive konfirmeret end at blive nonfirmeret. For mig betyder selve konfirmationen noget det at sige ja og så det, at man kan gøre det sammen med sine venner", siger hun.

Line er sikker på, at hun i lang tid fremover vil huske sin konfirmation som den dag, hvor hun gik over i de voksnes rækker. Og hun er ikke i tvivl om, at konfirmationen var hendes egen beslutning.

"Jeg blev konfirmeret for mig selv. Jeg ved ikke, om jeg tror på Gud, men jeg tror på, at der er noget deroppe. Så min konfirmation var helt sikkert ikke for gaverne, det var for mig selv", siger hun