Initiativpris

Sådan valgte panelet de to vindere

Dommerpanelet ved Kristeligt Dagblads Initiativpris 2014 består fra venstre af Merete Tangstad, Morten Skrubbeltrang, Elof Westergaard, Charlotte Dyrmose, Anders Ellebæk Madsen og Sigurd Barrett. Foto: Leif Tuxen

Folkekirkens rolle i det moderne samfund blev diskuteret, da vinderne blev fundet til Kristeligt Dagblads Initiativpris 2014

”Der skal vist ske et mirakel, hvis ikke sorggruppen skal vinde vores initiativpris.” 

Sådan lød det over bordet, da seks panelister mødtes på Kristeligt Dagblad for at finde vinderen til Kristeligt Dagblads Initiativpris 2014. Blandt de mange indstillede var familiesorggrupper og en mentorordning for konfirmander, en kristen musikfestival og et julebyttemarked.

”Men mirakler har vi jo set før,” kom det leende fra den anden ende af bordet med en henvisning til Jesu opstandelse. Og det skulle vise sig, at noget nær et mirakel godt kunne indfinde sig i et mødelokale i København. 

Rundt om bordet sad generaldirektør i FDF Morten Skrubbeltrang, kirkeordfører Charlotte Dyremose (K), biskop i Ribe Stift Elof Westergaard, musiker Sigurd Barrett, Kristeligt Dagblads redaktør for Kirke & Tro Anders Ellebæk Madsen samt sidste års vinder af initiativprisen Merete Tangstad. 

Syv initiativer var udvalgt til finalen, og fra start stod sorggrupperne højt på dommernes liste:

”Her udfylder folkekirken en vigtig rolle i menneskers levede liv,” sagde Charlotte Dyremose om sorggruppearbejdet. 

Hun blev bakket op af Sigurd Barrett, som lagde vægt på, at sorg er noget, som alle mennesker oplever. Han fortalte, at han engang skulle optræde i en kirke med et børnekor. Lige før tæppet gik, kom en af korpigerne grædende hen til ham og sagde, at hun ikke kunne gennemføre koncerten, fordi hun savnede sin mormor, som var død.

"’Jeg savner også min mormor,’ svarede jeg, og i det samme kom en kirketjener forbi, som på klingende nordjysk sagde ’A sawner os’ min mormor.’ Så stod vi alle sammen der og savnede vores mormor, og det hjalp pigen, som sagde ’Jeg tror godt, jeg kan alligevel,’” sagde Sigurd Barrett.

Anekdoten skulle vise, at kirken virkelig kan spille en rolle, når det kommer til døden og sorgen 

Elof Westergaard pegede også på vigtigheden af initiativet. De seneste år har præster fået mindre tid til husbesøg i deres sogn, og det var her, man tidligere kom ind på emner som sorg og død. Derfor, mente han, imødekommer initiativet et behov i folkekirken.

Initiativet Kirken på Landet, som er et samarbejde mellem Grundtvigsk Forum, Teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster og Lolland-Falster Stift, fik også mange roser med på vejen.

Morten Skrubbeltrang slog hurtigt fast, at det er et ekstremt vigtigt område at tage fat på:

”Når vi skal arbejde med den udfordring, det er at lave kirke i landsognene, så skal vi tænke på tværs af kirke, organisationer og lokalsamfund. Det er godt, at de har taget den udfordring op!”

Panelisterne savnede dog flere konkrete produkter, som kan bruges, når man gerne vil holde en kirke på landet levende. Derfor fik dette initiativ ikke prisen, men dommerne glæder sig til at høre, hvad samarbejdet kaster af sig.

I løbet af voteringen var sorggrupperne hele tiden dommernes favorit. Men så skete der noget, der vendte op og ned på diskussionen.

Samtalen faldt på Korsør-initiativet, hvor præsten Anna Helleberg Kluge inviterer ældre mennesker med i konfirmandundervisningen. De ældre fungerer som mentorer, som de unge mennesker kan spørge til råds om Bibelen og livet.

Merete Tangstad lagde vægt på, at initiativet bygger bro mellem unge og gamle:

”Der er noget smukt over, at ældre og unge følges ad, for vi har jo så meget at give hinanden,” sagde hun.

Morten Skrubbeltrang gjorde opmærksom på, at det er et initiativ, som kan inspirere andre kirker:

”Det her kan man tage videre i 1.000 andre sogne allerede i morgen. Det er simpelthen bare at invitere nogle ældre mennesker til at deltage, så det har en stor værdi,” sagde han.

Anders Ellebæk Madsen kunne huske en kristendom.dk-historie om et af konfirmandholdene i Korsør, som har haft ældre mentorer. Her havde præsten sagt til konfirmanderne, at de bare skulle være sig selv. Det havde undret en af konfirmanderne, som så spurgte sin mentor: ”Hvordan finder jeg ud af, hvem jeg selv er?”

Den hjertelige latter rundt om bordet på Kristeligt Dagblad vidnede om, at sådan nogle spørgsmål har man brug for at stille et erfarent menneske, når man er ung.

Nu stod panelet i en svær situation, for mentorordningen havde halet ind på sorggrupperne, og hvilket initiativ skulle vinde?

Mens Charlotte Dyremose og Anders Ellebæk Madsen stadig havde sorggrupperne som favorit, var Elof Westergaard, Morten Skrubbeltrang og Merete Tangstad tilbøjelige til at pege på mentorordningen.

Sigurd Barrett kom så med forslaget:

”Jeg ville elske, hvis vi delte prisen mellem de to,” sagde han, og Morten Skrubbeltrang gav ham ret:

”Det ene initiativ handler om livet, det andet handler om døden. Det er to sider af samme sag, og det er initiativer, der tager fat der, hvor det virkelig betyder noget i vores liv,” sagde han.

Efter flere holdningsskift og argumenter for det ene initiativ frem for det andet besluttede et flertal i panelet at dele Kristeligt Dagblads Initiativpris 2014 mellem sorggrupperne og mentor-ordningen. For som Sigurd Barrett sagde:

”Vi står ikke svagt ved at dele prisen. Vi tager det netop meget alvorligt.”

Og sådan kunne det gå til, at livet og døden fulgtes af, og et lille mirakel skete i et mødelokale på en helt almindelig dagbladsredaktion.