Kristen metalmusiker: Min mor bliver også provokeret over Copenhells brug af religiøse symboler

På festivalen Copenhell sættes religiøse symboler i en negativ kontekst, men det hårde metalmiljø er ikke så uforeneligt med kristendommen, som man kunne tro

Festivalen Copenhell omdanner i disse dage Refshaleøen i København til et legeland for sortklædte metalfans. Her bruges kristendommens symboler i stort omfang, og ofte i en ikke særlig positiv kontekst: En forkullet kirke med dertilhørende kirkegård, omvendte kors og håndtegn med referencer til Djævelen. Copenhell er en festival, der inddrager og bruger de religiøse symboler i en dyster og for nogle gruopvækkende kontekst - og ofte er det kristendommen, der står for skud.

Man kan derfor måske fristes til at tro, at heavy metal og kristendommen er en uforenelig kombination. Men så må man tro om igen. For inden for den hårde og forvredne metalgenre findes en hel gren af både musikere og fans, der gladeligt går i kirke om søndagen og beder deres fadervor.

Jesus metal, white metal eller goreship: Omstridt barn har mange navne
Kristen metalmusik, der også går under navne som white metal (hvid metal), Jesus metal og goreship, der er en sproglig blanding mellem metalgenren gore og ordet worship, opstod i USA i 1970’erne. Siden har genren mødt højlydt kritik fra både kirkelige miljøer og metalfans. Fra begge sider har det lydt, at kristendommen er uforenelig med genrens hårde lyd og de ofte antikristne signaler, musikken sender. Og hvis man bare lytter til den kristne metalmusik, er det også meget svært for det utrænede øre at høre forskel, for den lyder langt fra som hverken salmer eller lovsang.

Asbjørn Brokhøj befinder sig i dette krydsfelt mellem den kristne tro og metalmusikkens øredøvende og dystre verden. For udover at være vokset op i en kristen familie og være aktivt medlem af en aarhusiansk valgmenighed, er han guitarist i bandet Unseen Faith. De har siden 2010 lavet metalmusik med afsæt i medlemmernes kristne tro:

“Vores musik handler ikke som sådan om vores tro, men vores kristne livssyn skinner nogle gange igennem,” fortæller Asbjørn Brokhøj og uddyber:

“Eksempelvis er sangen S.O.S fra vores seneste album inspireret af Davids salmer fra Bibelen. Den indeholder et spænd mellem klagesange mod Gud og en rodfæstelse i det håb, der findes i troen.”

Lovsange til Satan
Mødet mellem kristendom og metalmusik var engang fyldt med problemer og modsætninger, men det har ændret sig i de senere år, fortæller Asbjørn Brokhøj:

“For bare 10 år siden var der en klar og skarp opdeling mellem kristne og ikke-kristne metalgrupper, men sådan er det ikke længere. Det er slet ikke et problematisk spændingsfelt på samme måde som tidligere. I hvert fald ikke i Danmark.”

Men i metalmiljøet møder han alligevel uoverensstemmelser mellem sin egen og andres opfattelse af, hvad kristendommen er. Eksempelvis har det svenske band Ghost, der også spiller på dette års Copenhell, og danske King Diamond begge sat tanker igang hos Asbjørn Brokhøj:

“Ghost er meget antikristne i både deres scenografi og tekstunivers, og laver nærmest lovsange til Satan. King Diamond betegner også sig selv som satanist. Han har lavet et album der handler om, hvordan man dræbte folk under korstogene, og hvordan katolske præster voldtager små børn. Hvis hans logik siger ham, at sådan er kristendommen, og at han er satanist, fordi han modsætter sig disse ting, så kan jeg godt følge ham”, siger Asbjørn Brokhøj og fortsætter:

“Men for mig som troende er kristendommen jo noget helt andet. I min kontekst er satanisme dyrkelse af egoet og det ukærlige. Men når en festival som Copenhell og dem, der kommer der, bruger det sataniske tema, er det ikke satanismen i sin grundidé, de dyrker. Det er nærmere opgøret mod autoriteterne.”

Hvor går grænsen?
Den måde de kristne symboler bliver brugt på i metalmiljøet er ikke altid særlig positiv. Tværtimod. På festivalen Copenhell er der eksempelvis en sortsveden kirke, der skal vække associationer til de kirkeafbrændinger, der tidligere har været forbundet med metalmiljøet i Norden. Men fordi historien omkring de kristne symboler i metallens verden er lang, føler Asbjørn Brokhøj ikke, at hans tro bliver nedgjort, når han besøger festivalen:

“For mig går grænsen, når nogen lider under den negative brug af de religiøse symboler, eksempelvis hvis man bliver set ned på eller antastet på grund af sin tro. Så længe folk kan skille tingene fra hinanden og er bevidste om, hvad der er fiktion og virkelighed, kan jeg som kristen sagtens være i det. Men når tematikken bliver til ondskabsfulde handlinger, som nogen lider under, er det for meget. Det har dog aldrig været tilfældet på Copenhell,” forklarer Asbjørn Brokhøj.

Men han forstår også godt, at man som udefrakommende kan blive chokeret over brugen af de religiøse symboler, hvis man ikke kender jargonen:

“I metalmiljøet er der en hel kultur og en lang historie for at anvende den gyser-agtige tematik. Det er nærmere et genreudtryk end et angreb mod nogen. Men hvis det pludselig opstod nu, ville jeg også selv blive dybt chokeret og tage det langt mere personligt, så jeg forstår godt, at folk udefra, der ikke kender miljøet og historien, kan blive enormt provokerede af brugen af de religiøse symboler,” siger Asbjørn Brokhøj og tilføjer med et grin:

“Det bliver min mor også.”