De 10 vigtigste om det evige liv

Apostlen Johannes ser i Johannes' Åbenbaring det ny Jerusalem. Her er det afbildet på et tapet fra det 14. århundrede. Foto: Kimon Berlin/Wikimedia

Kristendommen rummer en række forestillinger om det evige liv. Disse forestillinger har forskellige betegnelser i Biblen - og er ikke altid forenelige med hinanden. Her er de 10 vigtigste

1. Evigt liv
Det er det liv, der er fremtidigt og uendeligt. Ifølge Paulus befrier dåben fra syndens magt og dermed også fra dødens magt. I troen ses det evige liv som en gave fra Gud. Især Johannesevangeliet understreger, at det evige liv også er noget nutidigt, der begynder her og nu i fællesskabet med Kristus.

2. Opstandelse
Håbet om opstandelsen er begrundet i, at Jesus ved sin opstandelse påskemorgen sprængte dødens magt. Opstandelseslivet er livet fri for syndens og dødens magt. Det er et liv i Kristus, som begynder allerede her og nu og engang bliver et liv, hvor "Gud er alt i alle”, som Paulus udtrykker det. Opstandelsesslivet er det evige liv.

3. Guds rige
Ifølge evangelierne er Guds rige en tilstand, der er kommet nær i Kristus. Tegnene på denne tilstand er de underfulde helbredelser: lamme der får deres førlighed tilbage, blinder der bliver seende osv. – og mennesker der kommer til tro og oplever tilgivelsens befrielse. Gudsriget skal engang blive en altomfattende tilstand. Håbet om Guds rige er drivkraften i kirkens mission. Guds rige er ikke uden videre synonymt med det evige liv/opstandelseslivet. Guds rige indeholder også en social vision.

4. Tusindårsriget
Det er forestillingen om, at den jordiske historie ender i et herlighedsrige, der vil bestå i tusinde år. Denne forventning kaldes også for kiliasme (græsk: tusinde år). I dette tusindårsrige vil Kristus herske som konge. Tusindårsriget nævnes i Johannes Åbenbaringsbog kap. 20. Ifølge denne forestilling vil Satan blive bundet ved Kristi genkomst. Kristi tilhængere, både dem der nu opstår fra døden og de endnu levende, skal herske med Kristus. Efter de tusinde år vil Satan blive sluppet løs og dømt ved den dommedag, som nu kommer med ”den anden opstandelse”.

5. Helvede/evig fortabelse
Helvede nævnes kun få gange i Det Nye Testamente som de fordømtes pinested. Det forbindes flere gange med ild. En egentlig ”lære” eller beskrivelse af Helvede findes ikke i kristendommen. Det er stedet for de fortabte, dvs. dem som har sagt nej til Gud. Helvede er frelsens modstykke.

6. Himlen/Paradis
Begrebet bruges især i Biblen som betegnelse for det sted, hvor Gud er. Himlen er Guds bolig. I evangelierne fortælles om Jesu himmelfart, hvor han sætter sig ved Guds højre hånd - jævnførfolkekirkens trosbekendelse. Herfra skal han så vende tilbage. Mattæusevangeliet bruger i øvrigt udtrykket ”Himmerige”i stedet for Guds rige. Med ordet ”Paradis” udtrykkes forestillingen om, at evighedslivet er som det oprindelige liv i Paradisets have iflg. skabelsesfortællingern. Dvs. at urtidens Paradis åbnes igen ved tidernes ende.

7. Dommedag
Allerede i Det Gamle Testamente findes en række profetier om en dommedag, der vil ramme hele verden. På dommedag vil denne verden gå til grunde. Denne forestilling genfindes i Det Nye Testamente, hvor dommedag knyttes sammen med Jesu genkomst. Hovedtanken er - sådan som det også formuleres i kirkens trosbekendelse - at ved tidernes ende vender Kristus tilbage for at dømme både levende og døde. De, der døde inden verdens undergang, opstår. Og samme med de endnu levende afgøres deres videre skæbne ved dommen. Men igen er det især Johannesevangeliet, der skildrer domme som en virkelighed her og nu, idet det er det nutidige møde med Kristus, der i sig selv er en afgørelse og dermed dommens øjeblik.

8. Engle
Fra den nære Orient har Bibelen arvet forestillingen om mellemvæsener, engle eller budbringere. Englene hører til i den himmelske verden og ved Kristi genkomst vil han være ledsaget af engle. I Johannes' Åbenbaringsbog omtales englene som aktive ved de sidste tiders begivenheder.

9. Genoprettelse (græsk: apokatastasis)
Tanken om altings genoprettelse kommer frem i Apostlenes Gerninger kap 3, 21. Ved Kristi genkomst vil alting igen blive som i skabelsens morgen. Den oldkirkelige teolog Origenes (185 – 254) udviklede læren om, at alle onde som gode, troende som ikke-troende ville blive frelst endegyldigt. Selvom Origenes'lære senere blev afvist som kættersk, lever tanken videre i vor tids teologi. Læren om altings genoprettelse ses netop som værende i overensstemmelse med Guds vilje til at frelse alle.

10. Det ny Jerusalem
Johannes Åbenbaring kap 21 beskriver en vision om det ny Jerusalem. Det er et billede på Gudsriget. Byens udseende skildres detaljeret med mur og tolv porte sammen med byens størrelse og mål, dens materialer og dens herlighed. I et syn ser bogens forfatter, at denne by kommer ned fra himlen og sænker sig over jorden. Ved tidernes ende sker altså en forening af jord og himmel. Alting bliver nyt, som det hedder i Åbenbaringsbogens kap 21. Det ny Jerusalem bliver billedet på, at Gud nu bor hos mennesker, og at al lidelse og død ikke er længere.

Kilde: Gads danske Bibelleksikon