10 vigtigste ting om jul
Julen er en højtid, der fylder enormt med mange skikke og traditioner. Det kan derfor være svært at pege på de ti vigtigste ting ved julen, men kristendom.dk vover et bud
Jesusbarnets fødsel
Havde det ikke været for jomfrufødslen i Betlehem, så havde det slet ikke været jul. Nok holdt romerne de såkaldte saturnaliefester med masser af mad og gaver, og nok fejrede mange andre folkeslag, deriblandt vore egne nordiske forfædre, at solen vendte tilbage, og dagene igen blev lysere.
Juletræet
Men havde kejser Augustus ikke besluttet at skrive folk i mandtal, så havde fødslen fundet sted i et hus i Nazareth fremfor i en stald i Betlehem, og så var det måske blevet en helt anden historie. De første kristne var i øvrigt ikke optaget af fødslen. Det var først ved kirkemødet i Nikæa omkring 325 e. Kr, at fokus blev rettet mod jomfrufødslen. Fødslen er desuden også kun beskrevet hos Lukas og Matthæus.
Juletræet er vor tids største symbol på julen. Juletræet kom til Danmark fra Tyskland i 1808, hvor det stod på et gods i Sydsjælland. Tre år senere, i 1811, stod det hos familien Lehmann i København, hvor hovedstadens borgere pressede næserne flade mod vinduerne. For sådan noget havde de ikke set før. Ligefrem at tage et træ ind i stuen og pynte det - men det blev hurtigt en succes, og i dag kan de færreste forestille sig en jul uden et juletræ. H. C. Andersen var i øvrigt ham, der opfandt det flettede julehjerte.
Julemanden
Den store, glade mand i det røde juletøj er alle børns favorit, og det har han været, siden han levede som helgen i det nuværende Tyrkiet ca. 300 år efter Kristi fødsel og hed Nikolaus. Denne Nikolaus, som senere blev katolsk helgen og kom til at hedde Skt. Nikolaus, var legendarisk god.
I Holland får børnene stadig gaver på hans helgendag d. 6. december. I USA mødte historien om Skt. Nikolaus historien om den engelske Father Christmas, og de røg begge ned i Coca Cola´s PR-maskine, og ud kom den rødklædte julemand, som vi kender ham i dag. I Danmark ved vi dog godt, at han bor på Grønland og ikke på Nordpolen, som de hævder det i USA.
Julemaden
Til enhver fest er maden vigtigt, og det gælder også til jul, hvor de fleste danskere spiser and eller/og flæskesteg til hovedret og ris a la mande til dessert. Flæskestegen er den ældste ret af de tre, da det at slagte en gris til jul har rødder helt tilbage til middelalderen, ja måske endda længere endnu. Tidligere lavede man dog oftere pølser, sylte og andre retter af grisen end en flæskesteg.
Anden er kommet til senere, og det samme er ris a la manden, der først blev en juleret for omkring 100 år siden. Indtil da havde man spist risengrød, som var lavet af de dengang dyre grødris. Men nu blev grødris billige, og så skulle man jo finde på noget, der kunne gøre grøden finere – og det kunne mandler, vanilje og fløde. Og så var den nye ret, der lyder fransk, men er ganske dansk, opfundet. Endda med en hel mandel i, så den heldige finder kan få en mandelgave.
Julegaverne
For børnene er der ikke meget, som de glæder sig mere til end julegaverne. Det med at få julegaver har indtil tiden mellem 1. og 2. verdenskrig dog været forbeholdt de få. Men i takt med samfundsudviklingen og den generelle stigning i velstanden fik flere og flere muligheden for at købe en lille gave. Mange lavede dog også deres gaver selv. Det gør en del stadigvæk, men nu oftere som en reaktion mod vor tids store forbrug, eller fordi det er hyggeligt.
Julegudstjenesten
I dag er det gudstjenesten juleaftensdag om eftermiddagen, der er den store julegudstjeneste. Sådan har det ikke altid været. Juleaftensgudstjenesten blev først indført i Københavns Domkirke i 1853. For engang og i lang tid efter 1953 foregik det mange steder i landet tidligt om morgenen 1. juledag. Og i den katolske tid var den store fejring midnatsmessen julenat, som den stadig holdes i de katolske kirker, og som tv som regel også transmitterer fra Peterskirken i Rom.
Julesalmerne
Julesalmerne er blandt de mest kendte salmer, og enhver har sin favorit. Alligevel er nogle blevet klassikere, der synges i stort set alle kirker og alle private hjem. Blandt dem er især Grundtvigs ”Det kimer nu til julefest”, den middelalderlige latinske vise, som Grundtvig gendigtede ”Et barn er født” og den oprindeligt tyske ”Glade jul”.
Englene
Ordet engel betyder budbringer – og englene bringer bud til hyrderne om, at de skal finde et barn samtidig med at de synger hele julenat. Det er også en engel – endda ærkeenglen Gabriel - der fortæller Maria, at hun skal føde Jesus barnet. Og det er en engel, der i en drøm fortæller Josef, at han skal tage Maria og barnet og flygte til Egypten.
Historien om den første jul og Josefs og Marias flugt
For julehistorien i Betlehem er ikke kun en lykkelig historie om et barn, der fødes og tre vise mænd, der kommer med de dyre gaver guld, røgelse og myrra skær. Det er også historien om en nyfødt på flugt med sin far og mor, og et af kong Herodes beordret folkemord på alle drenge i Betlehem, der var fra 0 til 2 år gamle.
De samme folkelige traditioner
Over hele landet og i alle socialklasser gør danskerne det samme til jul. Der danses om juletræet, pakkes gaver op og spises julemad. Men danskerne i stort tal sætter også grød op til nissen, løber rundt i stuerne og synger ”Nu er det jul igen”, og ser Walt Disney´s Juleshow og mere endnu. For julen skal være, som den plejer.