Fem sange til fællesskabet
Når tragedien rammer, som den gjorde ved weekendens attentater, har danskerne en tradition for at samles og synge sammen. Her er fem sange, som gennem de sidste hundrede år har fyldt i danskernes sangfællesskab
Ved mindehøjtideligheden i København i mandags, hvor danskerne samledes for at mindes de dræbte ved weekendens attentater, var der ud over talerne flere sange fra scenen. Sangerinden Pernille Rosendahl sang PH's vise "Man binder os på mund og hånd" - oprindeligt et polemisk indlæg mod ægteskabet, der dog fik en vigtig samlende betydning for den danske befolkning under besættelsen - og John Lennons "Imagine".
Den kurdisk-danske musiker Fuat Talay spillede den svenske folkevise "Vem kan segla förutan vind" og en tyrkisk folkesang. Marie Carmen og Benjamin Koppel spillede blandt andet Simon & Garfunkels "Bridge over Troubled Water".
Danskerne har siden Grundtvig og højskolebevægelsen været glade for at synge sammen. Under besættelsen samledes befolkningen til de store såkaldte alsangsstævner for at synge om fædrelandet og sammenholdet.
I 70'erne og 80'erne havde protestsangen sin storhedstid, og også her samledes folk i store demonstrationer og sang sammen. Og fællessangen lever stadig i alle mulige sammenhænge - på skoler, højskoler og efterskoler, ved kaffeborde og endda i flere virksomheder.
At synge sammen er en kraftfuld, men fredelig demonstrationsform. Her er fem sange, som gennem det sidste århundrede har været brugt i sammenhænge, hvor befolkningen har brug for at rykke sammen:
Klik på titlen for at se sangene i deres fulde længde på dendanskesalmebog.dk, graenseforeningen.dk og festabc.dk:
N.F.S. Grundtvig: Kærlighed til fædrelandet
Ja, i kærlighedens rige
ret og magt går hånd i hånd,
knytter, som hinandens lige,
frit fuldkommenhedens bånd,
løser på en yndig måde
så nødvendighedens gåde!
Grundtvig skrev digtet i 1853 efter afslutningen af 1. Slesvigske Krig, hvor han ifølge grundtvig.dk "fandt det vigtigt at styrke danskerne både kristeligt og folkeligt for at modvirke national chauvinisme og selvtilstrækkelighed." Grundtvigs pointe er, at alle har ret til at føle fædrelandskærlighed, fordi det er en del af menneskelivet.
Johan Ottosen: Det haver så nyligen regnet
Og de tro'de, at hjertebånd kan briste,
og de tro'de, at glemmes kan vor ret!
De skal vide, de aldrig ser de sidste,
de skal vide, at ingen bliver træt.
Thi som årene randt,
sås det: båndene bandt,
kræfter fødtes for kræfterne, som svandt.
Sangen, som er skrevet til Studenter-Samfundets Sønderjyske Samfunds besøg i København i marts 1890, havde stor symbolsk værdi for sønderjyderne fra 1864 til genforeningen i 1920, hvor Sønderjylland var under tysk herredømme. Før genforeningen blev det danske sprog og den danske kultur systematisk undertrykt i landsdelen, og derfor fik ethvert udtryk for et fælles dansk sammenhold særlig værdi for sønderjyderne. Sangen blev forbudt af de preussiske myndigheder, og derfor var der en blank side i Sprogforeningens "Den blaa Sangbog", hvor sangen plejede at stå.
Sangen er stadig populær i Sønderjylland, og nogle steder gentager man de tre sidste linjer stående.
Oskar Hansen: Danmark for folket
Danmark for folket det klinger fra nord,
plads for os alle,
ved samfundets bord.
Kamp imod dem, der vil storme og slå
de friheds lyse skanser, som vort folk bygger på.
Plads for hver tanke, der levende gror,
det er vor stærke tone i det store verdenskor.
Plads for os alle, plads for alle, der vil
Danmark for folket.
Sangen var en del af Socialdemokratiets valgkampagne i 1934, og titlen var også Socialdemokratiets slogan. Ove Korsgaard, professor på Institut for uddannelse og pædagogik på Aarhus Universitet, siger følgende om sangen: "I sangen formuleres der en lighedsopfattelse, der indebærer, at alle, der vil, har ret til en plads ved samfundets bord."
Chr. Richardt: Altid frejdig, når du går
Kæmp for alt, hvad du har kært,
dø, om så det gælder!
Da er livet ej så svært,
døden ikke heller.
Egentlig stammer sangen fra eventyrdramaet "Tornerose", men mange vil huske den fra besættelsesfilmene "Drengene fra Skt. Petri" eller "Hvidstengruppen" (se nedenstående filmklip).
Nu til dags synges salmen ofte til begravelser. Dens budskab om at kæmpe for, hvad man har kært, trods dødens trussel, vakte genklang under besættelsen.
Nordahl Grieg: Kringsatt av fiender (el. Til Ungdommen)
Stilt går granatenes glidende bånd.
Stans deres drift mod død,
stans dem med ånd
Krig er forakt for liv.
Fred er å skape.
Kast dine krefter inn:
døden skal tape!
Den norske sang blev skrevet i 1936 som en pacifistisk ungdomshymne.
I Danmark fik sangen særligt betydning for fredsbevægelsen i 70'erne og 80'erne, hvor den ofte blev afsunget ved demonstrationer.
Efter attentatet på Utøya i 2011 var sangen med til at samle den norske befolkning i sorgen. Sangen blev afvist, da nogle foreslog den optaget i den norske salmebog, fordi den mangler en teologisk dimension. Alligevel blev den afsunget ved mindegudstjenesten i Oslo Domkirke den 24. juli 2011.