Engelsk jul

For C.S. Lewis var julen det største kristne mirakel

C. S. Lewis, manden bag de berømte Narnia-bøger om landet, hvor det hele tiden var vinter, men aldrig jul, holdt af at fejre julens mirakel. Her ses et foto fra filmen bygget over den første bog i serien "Løven, heksen og garderobeskabet" fra 2005. Foto: Scanpix

Den kristne forfatter C.S. Lewis skrev allerede i første halvdel af det 20. århundrede om risikoen for, at julens mirakel skulle drukne i mad og gaver

Den engelske teolog, litteraturhistoriker og forfatter Clive Staples Lewis levede fra 1898 til 1963. Han er manden bag de berømte Narnia-bøger om landet, hvor det hele tiden var vinter, men aldrig jul.
 
C.S. Lewis var selv en troende kristen, der skrev og talte meget om kristendommen og kærligheden. Her spiller julen en central rolle, for selvom C.S. Lewis ikke skrev meget direkte om julen, opfattede han den som fejringen af "det største kristne mirakel."

Genfandt kristendommen
Som ung mand var julen ikke altid den bedste tid på året for C.S. Lewis og hans bror Warren. Her tog de hjem til deres dominerende far og skulle med ham i kirke, selvom de to brødre på det tidspunkt i deres 20´ere ikke var nær så kristne, som de blev senere.

Det forhold ændrede sig efter faderens død. I 1931 var broderen Warren i Shanghai som officer, hvor han deltog i en julegudstjeneste og følte en stor glæde ved at gå til nadver for første gang i mange år. Samtidig – samme jul - sad C.S. Lewis i Oxford og skrev et otte siders langt brev til Warren om, hvordan han havde været til julegudstjeneste og nadver for første gang i mange år. 

De to brødre havde altså – uafhængigt af hinanden – fundet tilbage til kristendommen igen, og dér blev de resten af livet.

Blive Guds barn
C. S. Lewis så derfor også fra da af julen udfra et kristent perspektiv. Han fokuserede særligt på den engelske tradition med at skrive mange julekort. Som han skrev til broderen Warren: Selvom man ser bort fra det absurde i at fejre en fødsel, hvis ikke man tror på den, hvad er så i alverden ideen med, at alle og enhver sender alle og enhver billeder af kaner, feer, ræve, hunde osv?

Men mest elskede C.S. Lewis historien om barnet, der blev født og lagt i en krybbe. Ja, faktisk mente C.S. Lewis, at kristendommens største – og måske eneste – mirakel var, at Jesusbarnet blev født.

For nok døde Jesus på korset og genopstod tre dage senere for vores og vores synders skyld. Men var han slet ikke blevet født, kunne intet af det være sket, lød C.S. Lewis ´s argumentation.

Under 2. verdenskrigs talte C.S. Lewis i en række interviews om kristendommen på BBC´s radio. De udsendelser blev senere til bogen "Mere Christianity," hvor C.S. Lewis med én eneste sætning forklarer, hvad julen betyder ifølge ham. Nemlig at: Guds søn blev menneske for at få mennesker til at blive til Guds børn. C.S. Lewis blev ikke et barn, men han begyndte at skrive for børn – og i 1950 kom ”Løven, Heksen og Garderobeskabet” om heksen, der sørger for, at det altid er vinter, men aldrig jul i Narnia. Heldigvis kommer løven Aslan og bryder fortryllelsen, så Father Christmas kan komme, og det kan blive jul.

Exmas på Niatirb
Senere i 1954 udgav Lewis et lille essay om en højtid kaldet Exmas på en lille ø ved navn Niatirb (det er Britain stavet bagfra). Denne Exmas handler om travlhed og fokus på julekort og gaver. For eksempel skal hver borger gætte værdien af de gaver, som han får, så han kan sørge for at købe noget af præcis samme værdi tilbage igen.

Borgerne på Niatirb bliver også så udmattede af Exmas, at de er nødt til at gå i seng og blive der i flere dage, indtil den store højtid oprinder, og der skal spises og drikkes så meget, at en del af borgerne bliver forgiftede.

Der er så også en anden højtid på øen kaldet Crissmas. En højtid, som er hellig, og som ikke giver travlhed, men ro og glæde. Den holdes dog kun af nogle ganske få på den lille ø.

C.S. Lewis havde ikke noget imod sekulære fester, men han afskyede at knytte Jesu fødsel sammen med noget, som ikke havde noget med kristendom at gøre. Tingene skulle give mening og sammenhæng.

I ægteskabet med digteren Joy fik C. S. Lewis selv mere verdslighed ind i julefejringen, hvad man også kan se, hvis man ser filmen ”Shadowslands” fra 1993, der er bygget over deres korte og meget intense ægteskab, der ender med hendes død.

Julen er tre ting: religiøs jul, godgørende jul og kommerciel jul
In 1957 publicerede C.S. Lewis derfor også skriftet ”What Christmas Means to Me”. Her hævdede han, at der var tre ting, der gik under navnet jul. Tre ting, der ikke hele vejen havde noget med hinanden at gøre:

1) Først er der den religiøse jul med julebudskabet og kirkegangen. Det er den kristne jul, som C. S. Lewis selv fejrede.

2) Derpå er der anledningen til at gøre andre glade og gøre en god gerning. Noget, som mange føler en ganske særlig glæde ved, når det er jul.

3) Og endelig er der den kommercielle jul, hvor det drejer sig om at sælge varer. Den version af julen mente C.S. Lewis skaber mere besvær end glæde, at det er en økonomisk fælde, og at man bliver ganske udmattet af at stæse rundt efter alle de unødvendige ting. For som han selv sagde det: ”Kan det virkelig være min pligt at købe og modtage enorme mængder af junk hver eneste vinter?”

Kilder: C.S. Lewis – den officielle blog: www.cslewis.com, Christianity Today, Gyldendals Åbne Encyclopædi m.fl.,