Mig og Luther

Kirkeminister: Luther ville mene, at folkekirken er besynderlig

Det ville næppe falde i Luthers smag at blive efterfulgt af mennesker, der tilskrev ham æren for deres overbevisninger. Han henviste jo uafladeligt til skriften og afviste enhver persondyrkelse, mener kirkeminister Mette Bock. Foto: Jens Dresling/ritzau

Luther ville være glad for, at folkekirken i dag støttes af staten via grundloven, men omvendt ville han sikkert finde det mærkeligt, at kirken så ikke samtidig kan forkynde i folkeskolen, mener kirkeminister Mette Bock

Hvad ville Luther sige, hvis han besøgte nutidens folkekirke? Og hvad kan vi lære af Luther i dag? I anledning af 500-året for Reformationen har kristendom.dk stillet forskellige teologer og kirkefolk fem spørgsmål om Luther. Her er det kirkeminister Mette Bock, som svarer på spørgsmålene.

- Hvad betyder det for dig at være luthersk?

Det ville næppe falde i Luthers smag at blive efterfulgt af mennesker, der tilskrev ham æren for deres overbevisninger. Han henviste jo uafladeligt til skriften og afviste enhver persondyrkelse. Så det er mere retvisende at tale om at være luthersk-evangelisk - og det betyder, at man har fundet et ståsted i en løbende fortolkning af, hvad evangeliet eksistentielt har at sige os.

- Er der nogle af Luthers tanker, du har svært ved at forlige dig med?

Fejringen af reformationsjubilæet har heldigvis også bragt de sider af Luthers tænkning, som er vanskelige at forlige sig med, frem for dagens lys: Nedkæmpelsen af bondeopstanden i 1525, hans afsky overfor jøder, hans udemokratiske sindelag – det er eksempler på noget, som simpelt hen ikke har overlevet tidens tand. Men det er ikke så mærkeligt. Der er meget få eksempler på, at store tænkere og reformatorers ideer har kunnet holde uændret en til en over en periode på 500 år. Man kan jo prøve at spørge sig selv, hvor meget af, hvad vi i dag regner for umistelige værdier, der helt sikkert holder uforandret over de næste 500 år. Vi kan umuligt vide det.

- Hvad kan vi lære af Luther i dag?

Luther og Reformationen er ikke ene om at have skabt hverken velfærdssamfundet, personlig frihed eller menneskerettigheder. I en periode over 500 år er der naturligvis meget andet, der bidrager til udviklingen: Enevælden, oplysningstiden, Grundtvig, de folkelige bevægelser og kvindernes ligestilling for at nævne andre vigtige bidrag.

Men allerede tidligt i den lange historie om Luthers liv og virke falder de måske mest afgørende ord ved rigsdagen mod ham i Worms 1521, hvor han blev afkrævet at skulle tilbagekalde sine skriverier. Hans svar lød:

”Jeg hverken kan eller vil tilbagekalde noget, for det er hverken sikkert eller bringer frelse at gøre noget mod sin samvittighed”.

Det var menneskets forhold til Gud, der her var afgørende, men for eftertiden fik hans betoning af samvittighedens vigtighed betydning for mange områder – f.eks. i hele vores holdning til autoriteter. I dag taler vi jo ofte om ”at stole på vores mavefornemmelse”, og det hænger snævert sammen med samvittigheden.

- Hvad ville Luther mene om folkekirken anno 2017?

Han ville sikkert synes, den er ret besynderlig! Han ville nok være glad for, at folkekirken støttes af staten via grundloven, men omvendt ville han sikkert finde det mærkeligt, at kirken så ikke samtidig kan forkynde i folkeskolen.

At der samtidig er tale om en folke- og ikke en statskirke ligger også uden for hans horisont: I hans optik var det jo kongen eller fyrstens opgave at være kirkens overhoved. Folkekirken i dag styres formelt af Folketinget, men reelt af menighedsrådene. Det er en myndiggørelse af de menige folkekirkemedlemmer, som harmonerer godt med ideerne om det almindelige præstedømme – at vi som døbte alle er lige meget værd og ikke rangordnet i et kirkeligt hierarki.

Til gengæld ville han sikkert undre sig en del over, at det er svært at få mange menige folkekirkemedlemmer til at engagere sig i kirkelivet. Først og sidst var Luthers Reformation jo et teologisk opgør, så han ville være uforstående overfor dem, der ikke synes, at kirkens liv og vækst er vigtigt.

- Har du et yndlingscitat af Luther?

Der er unægtelig meget at vælge imellem – men man kunne jo frejdigt nævne cølibat-citatet fra hans bordvers:

”De, der går ind for cølibatet, skulle forbydes at skide”. Eller hvad med dette: “Jeg modstår Djævelen, og det er ofte med en prut, jeg jager ham væk.” Luther var langtfra at være en kedelig teolog.

Mette Bock (LA) er kirke- og kulturminister