Luther ville blive forskrækket over nutidens religiøse analfabetisme

Luther kan lære os at være realister i menneskesynet, så vi ikke bilder os ind, at vi alle sammen i grunden er gode mennesker. Det er ikke rart at leve sammen med mennesker, der tror om sig selv, at de ikke er syndere, mener teologiprofessor Niels Henrik Gregersen

Hvad ville Luther sige, hvis han besøgte nutidens folkekirke? Og hvad kan vi lære af Luther i dag? I anledning af 500-året for reformationen har kristendom.dk stillet forskellige teologer og kirkefolk fem spørgsmål om Luther. Her er det teologiprofessor Niels Henrik Gregersen, der har beskæftiget sig med Luther af flere omgange, som svarer på spørgsmålene.

Hvad betyder det for dig at være luthersk?

At jeg ved, at alt hvad jeg ejer og kan, har jeg fået skænket som en gave. Jeg skal derfor lære at sige tak og give Gud æren. Særligt skal jeg acceptere, at jeg er accepteret af Gud, og derfor give slip på min selvretfærdighed.

Samtidig skal jeg se ud over min egen næsetip for at finde ud af, hvad jeg kan gøre for andre, uden at bilde mig ind, at jeg nogensinde bliver et perfekt menneske. Af samme grund skal jeg heller ikke forvente, at andre mennesker omkring mig er perfekte. De er som regel lige så selviske som jeg selv. Navnlig under pres.

Er der nogle af Luthers tanker, du har svært ved at forlige dig med?

Åh ja, hans syn på jøderne og hans manglende evne til at skelne mellem de voldelige sværmere og de sværmere, der rent faktisk var pacifister.

Hans selvsikkerhed i teologiske spørgsmål er også irriterende, navnlig når han gør sig spekulationer over den skjulte Gud, som han ellers siger, at man ikke må spekulere over.

Hvad kan vi lære af Luther i dag?

Kirkeligt kan vi lære at koncentrere os om det centrale i kristendommen: prædiken og sang, dåb og nadver, og sansen for, at enhver gudstjeneste må ende i den aronitiske velsignelse, der omfatter alle tilstedeværende, uanset hvad vi tænker og tror.

Kulturelt kan vi lære at være realister i menneskesynet, så vi ikke bilder os ind, at vi alle sammen i grunden er gode mennesker. Det er ikke rart at leve sammen med mennesker, der tror om sig selv, at de ikke er syndere, men derimod tror, at de altid er de rene og uskyldige ofre.

Politisk kan vi lære at værdsætte de institutioner, der tager sig af fattige, syge og sorgfulde. Vi kan også i dag se vigtigheden af statens ordnede voldsmonopol, så det ikke bliver alles krig mod alle. Efter Syrien forstår jeg Luthers opgør med de bondeoprørere, der i 1525 tog loven i egen hånd og hærgede landet, hvilket jeg ikke tidligere forstod.

Hvad ville Luther mene om folkekirken anno 2017?

Han ville sikkert glæde sig over salmesangen, men forskrækkes over den religiøse analfabetisme.

Har du et yndlingscitat af Luther?

”At gøre fremskridt er altid at begynde forfra” (fra Romerbrevsforelæsningen 1515-16)

Niels Henrik Gregersen er professor ved Afdeling for Systematisk Teologi, Københavns Universitet