Dejlig er jorden

En af de julesalmer der gerne synges, mens der danses om juletræet, er "Dejlig er jorden". Foto: Claus Bonnerup/ritzau

Julesalmen "Dejlig er jorden" er skrevet af B.S. Ingemann i 1850 og følger en melodi fra det 18. århundrede. Se salmens tekst og melodi her

"Dejlig er jorden"

1 Dejlig er jorden,
prægtig er Guds himmel,
skøn er sjælenes pilgrimsgang!
Gennem de fagre
riger på jorden
gå vi til paradis med sang!

2 Tider skal komme,
tider skal henrulle,
slægt skal følge slægters gang.
Aldrig forstummer
tonen fra himlen
i sjælens glade pilgrimssang.

3 Englene sang den
først for markens hyrder,
skønt fra sjæl til sjæl det lød:
Fred over jorden!
Menneske, fryd dig,
os er en evig frelser fød!

Kilde: Den Danske Salmebog

Noderne til "Dejlig er jorden" Foto: By Hendricksen/Wikimedia Commons