Kender du den kirke, Donald Trump tilhører?

"Jeg er presbyterianer" har USA's nye, republikanske præsident Donald Trump sagt. Men hvad adskiller den presbyterianske kirke fra andre protestantiske retninger?

Teksten er tidligere blevet bragt i oktober 2016

Donald Trump er ikke bedst kendt for sit religiøse tilhørsforhold. Men milliardæren og landets nye, kontroversielle præsident har offentligt kaldt sig selv "protestant" og "presbyterianer".

I USA har den presbyterianske kirke knap to millioner medlemmer. Men hvad kendetegner en presbyterianer? 

Den presbyterianske kirkes oprindelse

Den reformerte kirkeretning kan siges at blive etableret i Paris 1559, hvor man på en synode (et kirkemøde) fastlage den reformerte lære. Den reformerte kirke tilsluttede sig oprindeligt Jean Calvin’s lære, der var den mest betydningsfulde reformator næstefter Martin Luther, og han havde sit virke umiddelbart efter Luther. 

Der findes i dag presbyterianere, der hellere vil kaldes "liberale" end reformerte, og reformerte som ikke vil kaldes presbyterianere, selvom begge tilslutter sig den reformerte kirkes lære og bekendelsesskrifter (samlet i skriftet "westminster standarden", som blev samlet i årene 1643-49) og derfor overordnet bekender sig til den samme tro.

Hvad der adskiller disse grupper er hovedsageligt synet på kirkens ledelse, og man kan måske kort sagt sige, at de reformerte er "konventionelle" calvinister med almindelig menighedsforsamling, og presbyterianere er dem, som tilslutter sig den presbyterianske form for kirkeledelse med menighedens ældste.

Læs også: Hvad betyder reformation? 

Reformerte kirker ledes oftest af en menighedsforsamling. Ordet for den presbyterianske kirke stammer fra det græske presbyteros, der betyder ældre/ældste, fordi den presbyterianske menighed er karakteriseret af at være ledet af lokalt valgte ældste.

Fælles for de reformerte kirker er, at kirkeledelsen er lokalt autonom i forhold til de øvrige kirker. Den organisation står stå helt i modsætning til den klassiske kirkestruktur, som vi kender herhjemmefra, hvor folkekirken ledes af biskopper og en valgt pave som i den katolske kirke eller patriark som i den ortodokse kirke. I de reformerte kirker er menighedsforsamlingen er den øverste myndighed, som afholder mindst ét møde årligt.

Læs også: Tidslinje: Luther og reformationen 

Den reformerte lære i den presbyterianske kirke

Calvins lære, calvinismen, er en del af den reformerte lære. En anden fremtrædende reformator for den reformerte lære er Ulrich Zwingli, som Luther tog markant afstand fra ved at polemisere imod ham og andre såkaldte “sværmere”, blandt andet fordi denne lære hævder, at nadveren udelukkende er symbolsk. Også dåbslæren adskiller sig derved, at man i barnedåben ikke har nogen tilspørgsel i den reformerte kirke, fordi man kun kan bekende på egne vegne.

Læs også: Reformationens hovedpersoner 

Kirken fører også en prædestinationslære, ifølge hvilken menneskets fremtidige skæbne til enten frelse eller fortabelse er forudbestemt af den almægtige og alvidende Gud. Også Luther mente, at Gud har udvalgt nogle til frelse, men han tog afstand fra den forståelse, at Gud skulle have udvalgt mennesker til fortabelse. Denne dobbelte forståelse af Guds udvælgelse kaldes i teologiske termer for “den dobbelte prædestination”. 

Læs også: Den reformerte kirke

Det mest synlige tegn på, at man befinder sig i en reformert kirke er, at der ikke err nogle billeder i kirkerummet, fordi de har et forbud imod at afbilde Gud, bibelske fortællinger og i det hele taget det kristne univers. I stedet pyntes kirkesalene ofte med centrale skriftsteder, der skal være til inspiration for kirkegængerne. Hvor altertavlen er i en dansk kirkebygning har man i stedet prædikestolen som det helt centrale element af kirkesalen. 

Den presbyterianske kirkes udbredelse i dag

I Danmark er der én reformert menighed i Fredericia, og tre i København der deler kirkerummet. Den reformerte kirke er mest udbredt i Holland, Schweitz og Skotland, men var oprindeligt var mest udbredt i Schweitz og Frankrig - Zwingli og Calvins to fødelande. At den reformerte kirke ikke er så udbredt i Frankrig mere, skyldes, at Ludvig d. 14 i 1685, til fordel for katolicismen ophævede religionsfriheden og satte stærkt ind på forfølgelse af de reformerte, som på dette tidspunkt kaldtes huguenotter. Det sendte flere hundredetusinde reformerte på flugt, hvor de primært bosatte sig i blandt andet Holland, hvorfor kirken er meget udbredt der i dag.

Læs også: Reformationen - kort fortalt 

Årsagen til den store udbredelse i Skotland skyldes reformatoren John Knox.

Dronningen af England og Skotland, Marie den Blodige (“Blody Mary”) og hendes mand Filip 2. af Spanien, indledte i 1554 en forfølgelse af protestanter i England og Skotland, i et forsøg på at genindføre katolicismen. Efter at John Knox havde boet i Genève hos Calvin i denne forfølgelsesperiode indtil 1558, vendte han tilbage til Skotland, hvor han var den ledende skikkelse i den skotske reformation fra 1560-61. Den presbyterianske kirke er den dag i dag nationalkirken i Skotland.