Det ortodokse kirkeårs højtider og liturgi

Bosnian Orthodox Serbs attend Christmas Mass at the Congregational Church of" The Mother of God" in ...

Jesu fødsel fejres den 25. december med en nadvergudstjeneste, som ofte følger den oprindelige ordokse liturgi, den såkaldte Chrysostomos liturgi. Her holder bosniske ortodokse serbere julemesse i Sarajevo. Scanpix Denmark

I den ortodokse kirke begynder det liturgiske år den 1. september. Se her, hvornår verdens ortodokse fejrer jul, påske og Gudsmoders fødsel

Mens folkekirken og de øvrige protestantiske kirker følger den katolske kirkes kirkeår, som begynder den første søndag i advent, startede kirkeåret for verdens ortodokse i sidste uge. Og ifølge den ortodokse kirkes opfattelse er kirkeåret noget andet og mere end en kalender over en række kirkelige festdage.
 
Kirkeåret ses som ét med kirkens betydning og virksomhed. Igennem det liturgiske år helliggøres tiden og det  dennesidige liv løftes ind i det himmelske og evige liv. Den troende får del i Jesu komme til jorden ved undfangelse og fødsel, hans lidelse og opstandelse og endelig og dermed hans sejr over døden. 

Kirkeåret begynder den 1. september, som i øvrigt var identisk med den dato, hvorfra man i det østromerske rige (det byzantinske rige) beregnede skatteåret.

Gudsmoder fødsel den 8. september
Den ortodokse kirkes liturgiske år første store helligdag er fejringen af Gudsmoders, det vil sige jomfru Marias fødsel.

Korsets ophøjelse den 14. september
Denne heliggdag er en fejring af kejser Konstantin den Stores sejr over sin rival og medkejser Maxentius år 312. Forinden havde korsets tegn vist sig for Konstantin og en røst lød til ham fra himlen: ”Ved dette tegn skal Du sejre”. Kejser Konstantins sejr betød, at kristendommen nu blev tilladt religion i Romerriget.
 
Helligdagen er også en fejring af fundet af Kristi eget kors, som ifølge en legende blev fundet af Konstantins mor, Helena, under en pilgrimsrejse til Jerusalem i 326. Ved et under blev det rette kors identificeret af Jerusalems patriark.

Korsets ophøjelse fejres den 14. september. Her af etiopiske kristne i Den Gamle By i

Korsets ophøjelse fejres den 14. september. Her af etiopiske kristne i Den Gamle By i Jerusalem. Foto: Scanpix Denmark

Gudsmoders beskyttelse 1. oktober
Helligdagen er til minde om en begivenhed, der fandt sted den 1. oktober omkring år 950 e.Kr. under en gudstjeneste i en kirke i Konstantinopel. Kirken opbevarede i forvejen nogle klædningsstykker af Jomfru Maria. Og under gudstjenesten viste Maria sig i et syn for menigheden. I denne dags liturgi mindes man begivenheden som et udtryk for, at Maria til stadighed beskytter sin menighed.

Gudsmoders indføring i templet 21. november
Helligdagen har sin baggrund i en fortælling i det apokryfe skrift, som hedder Jakobs Forevangelium. Marias forældre, Joakim og Anna bringer den kun treårige Maria til Jerusalems tempel, hvor hun modtages af ypperstepræsten.

Jesu fødsel 25. december.
Forud for festen for Jesu fødsel er der en 40 dages faste, som indledes den 15. november og afsluttes den 25. december. Den 24.december samles man i kirken til sang og læsninger. Det varer mellem to og tre timer. Herefter fejres Jesu fødsel den 25. december med en nadvergudstjeneste, som ofte følger den oprindelige ordokse liturgi, den såkaldte Chrysostomos liturgi. På juledag brydes fasten med en julemiddag efter det pågældende lands skik og brug.
 
De ortodokse kirker, som følger den julianske kalender, fejrer i stedet julen 6. – 7. januar.

Kristi dåb den 6. januar.
Dagen kaldes også for Teofani-dagen, det vil sige dagen, hvor Gud viser sig. Baggrunden er Jesu dåb i Jordanfloden, hvor Helligånden sænker sig som en due over Jesus og Guds stemme lyder fra himlen: ”Du er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag”.

Jesu dåb fejres den 6. januar. Her kaster nogle bulgarer sig i det iskolde vand for først at få fat i et ...

Jesu dåb fejres den 6. januar. Her kaster nogle bulgarer sig i det iskolde vand for at kappes om først at få fat i et kors, der skulle bringe godt helbred resten af året. Foto: AFP or licensors / Scanpix Denmark

Den store faste
Fasteperioden er på i alt 10 uger indtil påske. Man afholder sig fra at spise kød og søde sager, samt at drikke alkoholiske drikke. Man bliver helst væk fra offentlige forlystelser som teater og biograf. Den 1. søndag i fasten kaldes for ”ortodoksiens dag”.

Påsken
Påsken er den ortodokse kirkes altoverskyggende festdag. Påsken indledes med selve påskeugens helligdage, det vil sige palmesøndag, skærtorsdag og langfredag. Selve fejringen af Jesu sejr over døden begynder allerede påskelørdag aften med en liturgi, der strækker sig ind i påskenatten og kulminerer med påskebudskabet: Jesus er opstanden. Selve påskeliturgien slutter med nadver. Derefter brydes fasten, og menigheden spiser kager og æg, som dagen forinden er velsignet af præsten. Man hilser hinanden: Kristus er opstanden. Ja! Han er sandelig opstanden. Denne hilsen bruges indtil Kristi Himmelfart.

Her tænder to ukrainere lys under påskemessen i Mikhailovsky-katedralen i

Her tænder to ukrainere lys under påskemessen i Mikhailovsky-katedralen i Kiev. Foto: Scanpix Denmark

Kristi himmelfart
Fejres 40 dage efter påske. 

Pinse
Helligåndens komme fejres 50 dage efter påske.

Kristi forklarelse den 6. august
Helligdagen er til minde om Jesu forklarelse på bjerget ifølge fortællingen i Mattæusevangeliet kap. 17, vers 1 – 9

Gudsmoders hensoven den 15. august
Den ortodokse kirke lærer, at Marias opstandelse ind i evigheden er sket “på forhånd” - ved Kristi indgriben.
Denne lære er skildret på en ikon. På ikonen ligger Maria udstrakt på en katafalk. Det er ganske tydeligt, at hun er død. Kristus står i en blå mandorla bag Maria sarkofag - med hendes sjæl i skikkelse af en lille pige klædt i hvidt - bærende hende op til det himmelske rige.

Det ortodokse kirkeår er således rammet ind af de to fester for Maria: hendes fødsel og hendes død.

Verdens ortodokse kirker er dog ikke helt enige om kalenderårets orden. Nogle ortodokse kirker følger den gregorianske kalender, når det drejer sig om de helligdage, der ligger på faste datoer, mens andre, f.eks. den russisk-ortodokse kirke, konsekvent følger den "gamle" kalender, det vil sige den julianske. Dog holder alle ortodokse kirker påske efter den julianske kalender. Det betyder, at påsken godt nok ligger første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn, men i den ortodokse kirke sættes forårsjævndøgn 13 dage senere end den gregorianske!

Kilde: Den ortodokse kirke i Danmark. Guds Moders Beskyttelse. www:ortodoks.dk