LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Reformationen

Mød Englands ukendte reformationsdronning

Den engelske kong Henrik d. 8's sidste hustru Katarina Parr var en glødende protestant, som ikke lod mange chancer gå fra sig for at hjælpe reformationen på vej med både råd, dåd og penge. Foto: Mary Evans Picture Library

Henrik d. 8´s sidste dronning Katarina Parr kunne meget mere end blot overleve sin mand, selvom hun i en periode også var tæt på at miste hovedet på grund af sin reformiver

De fleste danskere har hørt om Henrik d. 8., Englands berygtede konge, der huggede hovederne af to ud af i alt seks dronninger, og som indførte protestantismen i England, så han kunne blive skilt fra sin første dronning og gift med dronning nummer to, som han håbede kunne skænke ham en søn.

Men i hele det brogede billede af et England, hvor reformationen og flere modreformationer kom fra samfundets top, glemmes der ofte en vigtig figur, nemlig Henrik d. 8's sidste og sjette hustru – og den eneste der overlevede ham, dronning Katarina Parr.

Religiøst gidsel
Katarina Parr blev født i 1512 som datter af en adelsmand med aner tilbage til tidligere kongeslægter i England. Hendes mor havde været hofdame hos Henrik d. 8´s første dronning, der også hed Katarina eller Catherine, fordi hun oprindelig var spansk prinsesse. Så kongens sidste dronning var faktisk opkaldt efter hans første dronning!
 
Katarina Parr fik som en del engelske adelspiger på den tid en god uddannelse og kunne for eksempel tale både fransk, latin og italiensk flydende. Dertil kom at hun var både intelligent og nysgerrig, så det var en klog, men også køn ung kvinde, der giftede sig første gang som kun 17-årig med en adelsmands søn. Lykken blev dog kort. Han døde allerede få år efter uden at parret havde fået børn.

Men som traditionen bød, så giftede Katarina Parr sig igen – denne gang med en barons søn, som også havde været gift en gang før. Så den unge Katarina Parr fik for første gang stedbørn, som hun tog sig godt af – især i tiden hvor hun og stedbørnene sad som gidsler under ”The Pilgrimage of Grace”, der var en opstand, som fandt sted i 1536-37 og som handlede om, at nogle adelsfolk gerne vil have både den katolske kirke genindført, og Henrik d. VIII´s første, katolske og nu forstødte dronning tilbage på tronen. Det lykkedes ikke. Oprøret blev knust, og Katarina Parr og stedbørnene blev løsladt fra det gods, hvor de havde siddet i fangenskab, men også her endte ægteskabet uden at Katarina Parr fik børn og med at manden døde efter få år.

Dronning - og tæt på at miste hovedet
Så i en alder af kun 31 år var Katarina Parr to gange enke, og hun forelskede sig i adelsmanden Thomas Seymour, som faktisk var bror til Henrik d. 8´s tredje hustru, der døde i barselsseng. Men den kærlighed kunne den yngre kvinde godt glemme – eller i hvert fald udskyde – for den mere end 20 år ældre konge havde også lagt mærke til den kloge og kønne enke, så i 1543 blev Katarina Parr og Henrik d. 8 gift. Ægteskabet varede kun i fire år, indtil kongen døde i 1547.

Men i de fire år nåede Katarina Parr at forene kongen med hans børn, både den katolske datter Mary, den protestantiske datter Elizabeth – senere den store dronning Elizabeth d. 1, og den protestantiske søn Edward d. 6. Det var en bedrift, der ikke kun styrkede familien, men også monarkiet og Tudor-slægtens krav på tronen.
 
Der er heller ikke nogen tvivl om, at Henrik d. 8 satte stor pris på Katarina Parr. Han overlod således den reelle magt og styringen af riget til hende, da han i 1544 var på krigstogt i Frankrig, hvilket han ikke havde for vane at gøre.

Og så var det alligevel lige ved at gå galt for Katarina Parr, der var en glødende protestant, som ikke lod mange chancer gå fra sig for at hjælpe reformationen på vej med både råd, dåd og penge. For en veluddannet ung kvinde som hende var der også mere at hente i den unge evangeliske protestantisme end i den katolske tro, og hun følte sig derudover meget draget af de tyske protestanter - og også mere end godt var i England, hvor man var igang med at opbygge den anglikanske kirke, hvilket var en lang proces, der på dette tidspunkt langtfra var forbi. De mere konservative kredse ved hoffet prøvede derfor også at udnytte en situation, hvor hun og kongen var blevet voldsomt uenige i forbindelse med en teologisk diskussion, og det lykkedes også at få Henrik d. 8 til at udstede en arrestordre på hende.

Men Katarina Parr handlede lynhurtigt og skyndte sig hen til kongen, hvor hun faldt på knæ og gik i forbøn for sig selv og serverede en forklaring om, at den eneste grund til at hun var blevet ved med at holde på sit eget i diskussionen, var, at så fik kongen noget andet at tænke på end de kroniske og betændte sår, som han i de sidste år havde i benet, og som gjorde vanvittigt ondt. Kongen købte forklaringen, og faren var drevet så meget over, at han slog hoffolkene i hovedet og gav Katarina Parr flere juveler.

Bønnebogen 
Det var også mens, at Katarina Parr var dronning, at hun i 1545 udgav sin bønnebog “Prayers stirring the mind unto heavenly meditations” (bønner, der kan lede sindet i retning af guddommelig refleksion, red.), som steddatteren, den senere dronning Elizabeth d. 1., skal have været meget glad for. De to kvinder havde også et tæt forhold, indtil Katarina Parr døde, hvilket skete allerede i 1548 – i barselsseng. For hurtigt efter kongens død blev hun gift med sin udkårne Thomas Seymour, men også her blev lykken kort. Han døde i øvrigt allerede året efter, fordi han blev henrettet, og deres fællesbarn, en lille pige, blev kun to år.

Kilder: Englishhistory.net, Store Danske m.fl