Præst i dag

Er unge klar som præster, når de er færdiguddannede?

På pastoralseminariet lærer de studerende, hvad det vil sige at være præst, men ikke alle nyuddannede præster føler sig hjemme i rollen som præst før de har været i embedet i nogle år. Foto: Scanpix Foto: THOMAS ARNBO Nordfoto

På pastoralseminariet lærer man præsterollen at kende, men det er først i samspil med en menighed, at man finder den. Det fortæller Laila Bomose, der som nyuddannet ikke følte sig klar til at påtage sig rollen som præst

I 2009 blev Laila Bomose færdig på pastoralseminariet, og da hun fik ansættelse i Ballerup Sogn, kunne hun kalde sig præst. Men Laila følte sig ikke helt forberedt til præsteembedet, da hun blev ansat:

”Når man kommer ud i embedet og lige pludselig er den, der er præsten, så starter man jo helt fra bunden. ”

Laila er ikke den eneste, der ikke har følt sig klar til at påtage sig præsterollen efter at have afsluttet sin samlede uddannelse, som omfatter fem års teologi på universitetet og 17 uger på pastoralseminariet. 

SE TEMA OM NYE PRÆSTER HER

Antropolog Cecilie Rubow, som tidligere har lavet feltarbejde på pastoralseminariet, observerede i sine studier, at man på pastoralseminariet formåede at få de studerende igennem en proces, som ved kursets afslutning medførte, at andre kunne se, at de studerende var blevet præster, når de skulle fungere som sådan.

Imidlertid medførte processen ikke nødvendigvis, at de studerende selv følte, at de kunne udfylde præsterollen. Ved gensyn med præster på efteruddannelser fik Cecilie Rubow typisk beskrevet, at det havde taget præsterne nogle år i præsteembedet, før de følte sig ordenligt til rette i præsterollen. 

Når Laila Bomose tænker tilbage på den første tid i sit nye embede, mindes hun til tider en hård og barsk tid, hvor hun følte sig alene. Hun mener selv, det skyldtes, at hun ikke havde nogen, der kunne følge hende på sidelinjen:

”Jeg havde selvfølgelig gode kollegaer, som jeg kunne spørge til råds, og selvfølgelig kom jeg løbende i tanke om de tanker og overvejelser, som jeg havde gjorde mig på pastoralseminariet om forskellige situationer, hvilke jeg kunne hente hjælp i. Men jeg var stadigvæk meget alene om det. ”

På pastoralseminariet kender man til problemet, og ifølge Ulla Morre Bidstrup, uddannelses- og afdelingsleder på folkekirkens uddannelses- og videnscenter i København, har flere sogne forsøgt at løse det:

”Der er lokalt blevet oprettet nogle introordninger, hvor nye præster kan få en mentor, som de kan ringe til og få hjælp, for at afhjælpe den svære start, ” siger hun.

Ulla Morre Bidstrup fortæller, at man er opmærksom på de startvanskeligheder, som nye præster kan have, og at pastoralseminaret er ved at søsætte et projekt, der skal undersøge dem nærmere.  

Det er ikke kun overgangen fra pastoralseminariet til det nye præsteembede, der kan opleves som svær. Også overgangen fra universitet og til pastoralseminariet kan være vanskelig for de teologikandidater, der gerne vil være præster. 

På universitetet lærer de studerende, at det er vigtigt, at man har kendskab til mange forskellige synspunkter og i sin egen argumentation refererer til disse, men på pastoralseminariet er det anderledes: 

”Nu handler det om at kunne komme ud på gulvet og ville folk noget. Og jeg kan love dig, at det er svært for de studerende i starten, ” fortæller Ulla Morre Bidstrup.

Laila Bomose kan godt huske, hvor svært det var:

”Jeg var vildt dårligt til det i starten, fordi jeg gemte mig bag min dogmatik. Jeg rullede det store dogmatiske udtræk ud hver eneste gang. Men jeg lærte, at selvom dogmatikken skulle være på plads, så handlede en prædiken aldrig om, at jeg skulle stå og forsvare en tekst. Det handlede om, at jeg skulle finde ud af, hvordan teksten ramte mig, hvor hjerteblodet er og hvad den tekst betyder i menigheden. For det er her, jeg får mandat til at gå op på prædikestolen, ” fortæller hun.

Ulla Morre Bidstrup forklarer, at det handler om, at de studerende skal lære at reflektere teologi i forhold til den virkelighed, som folk står i. Den viden om teologi, som de studerende tager med sig ind på pastoralseminariet, skal tænkes modtagerorienteret og ind i livssammenhænge.

SE OGSÅ TEMA OM MODERNE TRO
 

Pastoralseminaret forsøger desuden at få endnu mere ud af de fire ugers praktik, som de studerende har på nuværende tidspunkt:
 
”I Aarhus har vi gennemført et pilotprojekt, hvor de præster, som de studerende var i praktik hos, havde fået en vejlederuddannelse, og de studerende var i praktik hos mere end én præst. Den studerende blev inddraget mere, så praktikken blev mere end en blot en ”fluen-på-væggen-praktik”, og vejlederne forsøgte at rådgive de studerende i at realisere de ønsker, som de studerende havde for deres fremtid som præst. Og det gav gode resultater,” fortæller Ulla Morre Bidstrup. 

Antropolog Cecilie Rubow opfattede under sine studier pastoralseminariet som et sted, hvor de studerende lærte et ”håndværksfag”, hvor især kroppen og det praktiske arbejde er i højsædet:

”På pastoralseminariet lærte de studerende ”faget” ved at gøre tingene. Der blev sunget, og der blev prædiket igen og igen. De lærte, hvordan de skulle stå ved alteret, og hvordan man døbte et barn. Hvilket resulterede i, at det at være præst blev personbåret og kropsliggjort hele vejen igennem, ” siger Cecilie Rubow.

Ulla Morre Bidstrup fortæller, at når de studerende evaluerer deres ophold på pastoralseminariet, efterspørger mange mere øvelsesundervisning. Det forsøger pastoralseminariet i vid udstrækning at imødekomme:

”Der lægges vægt på øvelsesundervisning som for eksempel liturgiske øvelser, hvor de studerende lærer at vende og dreje sig på den rigtige måde foran alteret. Det handler ikke kun om at lære, hvordan man rent praktisk gør, men også om identitet. At være liturg og leder af en gudstjeneste er en særlig rolle og en bærende del af præsteidentiteten, man skal vænne sig til,” siger Ulla Morre Bidstrup. 

Laila Bomose er generelt også glad for den undervisning, hun modtog på pastoralseminaret. Men hun efterlyser mere fokus på praktik: 

”Jeg ville bestemt ikke have været foruden pastoralseminaret, men jeg ville gerne have haft mere praktik og mindre af de der pseudo-liturgiske øvelser foran alteret, ” siger hun.

Og tilføjer, at hun er sikker på, at uanset hvordan man planlægger pastoraluddannelsen, er det først, når man er i sit sogn i samspil med menigheden, at man finder sin form som præst:

"Men pastoralseminariet kan være en hjælp til at finde den form, man vil have, ” siger Laila Bomose

Bøger på alter i kirke: Bibel, ritualbog, alterbog, salmebog (Tversted kirke). Nøgleord: bog tro Foto: Copyright: www.fedefotos.dk / Mads Jensen
Ulla Morre Bidstrup, uddannelses- og afdelingsleder på folkekirkens uddannelses- og videnscenter i København.