Har teologi en berettiget plads på universitetet?

Humboldt Universitet er grundlagt af Wilhelm Humboldt (skulptur til venstre udenfor billedet). På billedet ses Wilhelm Humboldts bror, Alexander Humboldt, der var en kendt naturvidenskabsmand og opdagelsesrejsende. Her ses stedets berømte universitetsbibliotek Foto: katatonia - Fotolia

Engang var teologi alle discipliners overhoved. Men i dag er humanistiske fag trådt i baggrunden for naturvidenskabelige fag. Så hvorfor skal teologi stadig være et fag på universitetet?

I et sekulariseret samfund som vores er det rimeligt at spørge, om teologien har en berettiget plads på universitetet, når vi ikke har en selvstændig uddannelse for andre partikulære religioner som islam, jødedom, buddhisme og hinduisme.

Læs også: Teologien var engang det første blandt fakulteterne

Tanken om, at universitetet skal leve op til et videnskabeligt frihedsideal stammer fra 1800-tallet. Den preussiske filosof og politiker Wilhelm Humboldt fik i 1809 til opgave at lave en universitetsreform, så videnskaben i de tyske stater kunne dyrkes for vidensskabens skyld uden konfessionelt opsyn og uden statens indblanding.

Det resulterede i et vidensskabeligt frihedsideal, som nu følges på universiteter verden over. Idealet betyder, at der er undervisningsfrihed (studerende vælger selv fag), lærefrihed (underviseren vælger eget fag), forskningsfrihed (forskere dikterer forskningsområder), bedømmelsesfrihed (universitetets egne undervisere graduerer studerende). Reformen betød også, at teologien fik en anden og mindre betydelig plads på universitetet.

Læs også: Sådan bliver man præst - dengang og nu

Det er en ofte fremsat påstand, at teologi uddanner præster. Folkekirken er det primære aftagermarked i stillinger som funktionspræster, sognepræster og provster, men alle disse har uddannet sig på pastoralseminariet, fordi det er adgangskrav til disse stillinger. I den forstand uddanner teologi kun teologer, og ikke præster, da ingen kan blive præst ved teologistudiet alene, selvom uddannelsen er adgangsgivende til pastoralseminariet. 

Så længe folkekirken hører under staten, er der en legitim grund til, at staten støtter uddannelsen på pastoralseminariet, men hvorfor skal universitetet tilbyde et fag som teologi, når andre universitetsfag kan afdække dens områder, eks. historie, filologi, filosofi og religionsvidenskab? 

Læs også: Teologistudiet tjener både teologiens og kirkens sag

Hvad taler for og imod teologiens rolle på universitetet?

Det der kan tale for at universitetet skal tilbyde teologi som fag er, at teologi giver en samlet forståelse af den danske statsreligion, kristendommen, som er formende for vores kultur og tænkning, og derfor har en forrang over andre specifikke religioner.

Dette må også afspejle sig i vores uddannelsessystem. At 4-5 uddannelser til sammen kan afdække dens område, er ikke et argument for, at universitetet ikke skal udbyde et fag, der kan give en samlet forståelse. Selvom vores samfund er multikulturelt og multietnisk, må vi ikke stoppe med at italesætte de værdier, som kristendommen har givet os eller den religiøsitet, som stadig spiller en rolle for mange danskere.

Læs også: Ung forsker forsoner teologi og religionsvidenskab 

Det der taler imod er, at kristendommen ikke er en statsreligion i realiteten. Folkekirken hører under staten, men enhver kan melde sig ud af folkekirken, uden at melde sig ud af staten, og det er der flere og flere der gør. I realiteten er vores samfund multikulturelt, hvorfor argumentet om kristendommen som formende for vores kultur ikke er særligt stærkt, selvom den har været mere formende for kulturen end andre religioner. Vores samfund er også multietnisk, så der er mange grupper i samfundet, som er formet af andre religioner end kristendommen, og som ikke ønsker medlemsskab i folkekirken.

Humboldt