Katharina Luther inspirerer komponist til at genopfinde renæssancemusik

Det er en svær opgave at lave ”ny” renæssancemusik. Tine K. Skau gik i en skole, hvor katolske nonner fra Skt. Hedvig Søstrene underviste. Foto: Carsten Bundgaard/Polfoto

Tine K. Skau spiller 15 instrumenter, når hun i forestillingen "Katharina Luther - Munkens brud", der er i øjeblikket er på turné rundt om i Danmark, oversætter reformationsmusik med nutidens teknologi til det moderne øre

Forestillingen "Katharina Luther - Munkens Brud", der havde premiere i Haderslev Domkirke i oktober, er i fuld gang med sin turné over hele Danmark. Centralt i forestillingen står musikken, der er skabt af Tine K. Skau.

Læs også: 10 vigtigste om Reformationen

Hun har komponeret tonerne, spiller samtlige instrumenter og er dermed en essentiel del af skuespiller og fortæller Anette Jahns spil som hovedperson i forestillingen.

”Jeg bruger 15-16 instrumenter i løbet af forestillingen som for eksempel blokfløjter, whistles, klarinetter og mange flere,” siger Tine K. Skau og fortæller, at der har ligget mange timers arbejde i arkiverne med at undersøge den musik, man hørte på Martin Luthers tid, inden hun kunne gå i gang med at komponere.

For det er en svær opgave at lave ”ny” renæssancemusik. Selvom forestillingens Luther-salmer i udgangspunktet spilles i den version, som de er skrevet i for 500 år siden, så er de også bearbejdede, og der er komponeret meget ny musik til forestillingen. Så selvom det umiddelbart lyder som gammel musik, er det Tine K. Skaus nye toner, der akkompagnerer Anette Jahns livlige monolog, når hun fortæller om Katharina Luthers liv som nonne og hustru til Martin Luther.

For Tine K. Skau er det afgørende at være en autentisk historiefortæller, når hun formidler Katharina Luthers liv og følelser med sin musik.

”Musik baner vej for, at man danner sit eget indre rum og sine egne billeder. Centralt i min forståelse af Katharina Luther og hendes virke står for mig hendes tro og den frihed, som hun fandt i det rige, indre liv, og som jeg er overbevist om livet igennem var hendes fristed og en kilde til hendes store styrke. Ja, med alt det, som hun lærte i klosteret tilsat hendes formidable stamina, så kan man nærmest sige, at hun blev skolet til livet som Luthers hustru.”

Det er også et billede af Katharina Luther, der kommer frem i forestillingen gennem såvel Anette Jahns monologer som i Tine K. Skaus musik. For de personlige temaer i historien er også ledemotiver i musikken og udvikler sig ligesom karaktererne igennem forestillingen. Musikken bringer dermed historien fremad og sætter både den historiske scene, linker til Katharinas erindringer, følger hende følelsesmæssigt og kommenterer direkte på det, fru Luther siger.

Det hele skal altså både gå op i en højere enhed og samtidig også være levende, for det er et teaterstykke – og ikke en koncert.

”Når man skriver musik til historiske forestillinger, skal man passe meget på, at det ikke bliver for koncertagtigt. Det sker nemlig let, hvis man overholder datidens opførelsespraksis til punkt og prikke. Men giver man den originale musik et twist med en anden klang, ændrer tempo eller tilføjer noget, så hører man det gamle i et uventet lys og registrerer tydeligere det historiske,” forklarer Tine K. Skau om sit arbejde med forestillingens musik.

Hun har derfor gjort en stor indsats for at omsætte 1520'ernes noder og musik med 2010'ernes teknologi. Der er også brugt inspiration fra nyere genrer og stilarter.

Dansescenen mellem Katharina og musikeren indeholder for eksempel en rockudgave af ”Af dybsens nød” med en efterfølgende Hendrix-inspireret solo. ”In dulci jubilo” spilles på firkantet storbasblokfløjte med guitarpedal. ”Vor Gud, han er så fast en borg” er udsat for eb-klarinet i swingstil, og temaerne til både Martin og Katharina Luther har reminiscenser fra de irske airs og marcher.

Og når Luther graver efter jordskokker, så sker det til akkompagnement af en bluesagtig baslinje på basklarinetten. Den indledende Ave Maria-sats er fra år 800 og er oversat fra datidens nodeskrift-neumer, en speciel slags nodetegn anvendt til enstemmig sang, så de karakteristiske vendinger for gregoriansk sang er bibeholdt, men resten er omkomponeret og sendt igennem en loop-pedal med en irsk whistle.

”Når man arbejder med de historiske toner på den måde, risikerer man selvfølgelig, at publikum, der er kendere af originalmusikken, stiller berettigede spørgsmål om både det ene og andet. Men det resulterer heldigvis ofte i spændende samtale," mener Tine K. Skau.

Nogle af de billeder, hun selv har dannet sig om Katharina Luther, er, at Martin Luthers brud var en privilegeret og dygtig kvinde:

"Jeg ser hende som en viljestærk kvinde med en - trods tabet af forældrene - privilegeret opvækst. Hun skulle i modsætning til de fleste andre ikke være bange for at sulte og fryse, og Katharina fik en uddannelse, som var forundt få kvinder på den tid,” mener Tine K. Skau.

Billedet af Anette Jahn i Katharina Luther-kostume er taget på Nationalmuseet i København. Foto: Jens Welding Øllgaard