Hvad er Folkekirkens mellemkirkelige Råd?
1. februar fejrer Folkekirkens mellemkirkelige Råd sit 25-års jubilæum. Men hvad ligger der i det mellemkirkelige arbejde?
Det mellemkirkelige Råds historie har sin baggrund i den økumeniske bevægelse, nemlig en international kirkelig bevægelse, der efter 1. verdenskrig arbejdede på at fremme et samarbejde mellem kirkerne.
Den økumeniske bevægelse omfattede på det tidspunkt de protestantiske i Europa og USA, samt de krikker der var blevet dannet som følge af kirkernes mission i Afrika og Asien. I 1948 mødtes 351 kirkefolk fra 147 protestantiske kirker og nogle få ortodokse kirker i Amsterdam til den stiftende generalforsamling for Kirkenes Verdensråd.
LÆS MERE OM DEN ØKUMENISKE BEVÆGELSE HER
Det fik kredse indenfor folkekirken til i 1954 at danne et råd til varetagelse af folkekirkens mellemkirkelige forbindelser. Rådet havde ikke nogen officiel status, men havde alligevel sin legitimitet i kraft af, at samtlige folkekirkens biskopper deltog i rådets arbejde. Rådet fungerede under biskoppen i København. Problemet med rådet uofficiel status var dog, at det ikke var særligt kendt - og af nogle præster og kirkefolk slet ikke anerkendt. Rådet blev nemlig opfattet som nogle kirkelige kredses særlige interesse. Rådet blev da også holdt i live i kraft af bidrag fra private og en række frivillige kirkelige organisationer.
LÆS MERE OM RÅDETS HISTORIE HER
I 1989 vedtog folketinget så en lov, der gjorde rådet til et officielt organ i folkekirken. Men vel at mærke i første omgang som en forsøgsordning. Både fra politisk og fra kirkelig side var der kritiske røster. Især advarede teologer fra Tidehvervsbevægelsen og fra grundtvigsk og indre missionsk side mod, at folkekirken derved kom til at politisere.
Hertil lød der advarsler om, at samarbejde med andre kirker kunne tilsløre det særligt lutherske ved den danske folkekirke. Man henviste til, at Kirkernes Verdensråd i Geneve var aktiv i kritik af apartheidstyret i Afrika og i øvrigt udtalte sig om politiske og sociale problemer på internationalt niveau. Et folkekirkens organ med tilknytning til den økumeniske bevægelse ville uvægerligt blive politiseret, lød kritikken.
En lov om rådet som en forsøgsordning blev imidlertid vedtaget i folketinget og trådte i kraft pr. 1. januar 1990. Men først i 1994 blev Folkekirkens mellemkirkelige Råd gjort permanent. Pr.1. januar 1990 blev der nu oprettet et udvalg til varetagelse af det mellemkirkelige arbejde i hvert stift. Udvalgets medlemmer blev valgt af menighedsrådene – og hver stiftudvalg valgte så et medlem til Folkekirkens mellemkirkelige Råd, hvor to af landets biskopper så repræsenterede de øvrige biskopper.
”Folkekirken river mure ned” står der nu på det Det mellemkirkelige råds hjemmeside. Sagen er da også, at Folkekirkens mellemkirkelige Råd opstod i kølvandet på Berlinmurens fald. Pludseligt var det således muligt for danske menigheder at komme i kontakt med de menigheder i Østeuropa, som indtil slutningen af 1980erne havde levet en isolereret tilværelse.
LÆS MERE OM DET MELLEMKIRKELIGE RÅD HER
Rådets formål er ifølge dets hjemmesiden, at støtte, formidle og samordne folkekirkens mellemkirkelige kontakter såvel herhjemme som i udlandet og i den forbindelse arbejde for, at arbejdet får et så bredt folkekirkeligt sigte som muligt.
I praksis betyder det, a Folkekirkens mellemkirkelige Råd holder kontakten til andre kirker i Danmark, det være sig baptistkirken, metodiskkirken og den katolske kirke. For at løse opgaven med at skabe forbindelse til andre kirker her landet er det oprettet et Danske kirkers Råd. Mens det er det mellemkirkelige Råds opgave at varetage forbindelsen til andre kirker i udlandet, samt forbindelsen til internationale organisationer føst og fremmest Kirkernes Verdensråd og Det lutherske Verdensforbund.
Men ikke mindst arbejder mani rådet for, at de folkekirkelige menigheder får et større kendskab til andre kirker. Man ser det af stor betydning for fornyelsen af kirkelivet, at vi kan finde inspiration hos andre kirker og dermed øge forståelsen for både forskeligheden til og samhørigheden med andre kirker.
Men rådets arbejde består så i øvrigt i ”at rive mure ned”. Som eksempel kan nævnes, at Det mellemkirkelige Råd i 2001 indmeldte folkekirken i det såkaldte Leuenbergfællesskab. Det er et fællesskab af protestantiske kirker, som allerede i 1973 ved et møde i byen Leuenberg (Schweiz) havde vedtaget at være fælles i evangeliets forkyndelse og nadveren.
Aktuelt arbejder rådet for at gøre de folkekirkelige menigheder opmærksom på de kristne, der kommer her til landet som flygtninge. Som følge af de mange mellemøstlige flygtninges ophold i Danmark, er der opstået såkaldte migrantmenigheder, som har baggrund i den ortodokse østkirke og dens særlige traditioner. Disse menigheder har brug for lokal støtte og et sted at kunne holde gudstjeneste.
Endelig arbejder Det mellemkirkelige Råd med at skabe forbindelse til og hjælp til de kirker Mellemøsten, der udsættes for chikane og forfølgelse. For at skabe en øget bevidsthed om de mellemøstlige kirkers situation afholdes der i løbet af januar- februar 2015 en række forbønsgudstjenester på initiativ af stifternes egne mellemkirkelige råd.