Indføring

Hvorfor husker vi fortællingen om Jesu opstandelse?

Professor på Aarhus Universitet Armin W. Geertz og præst og psykolog Anton Eg Andersen er enige om, at menneskets kognition og den kulturelle ramme et mennesket befinder sig i, er bestemmende for, hvordan fortællinger opfattes. Foto: Scanpix

Fortællingen om Jesu opstandelse passer godt til den måde, vores hjerne er indrettet på. Det betyder, at den lettere bliver husket og fortalt videre, fortæller professer Armin W. Geertz

Fortællingen om Jesu opstandelse er en fortælling, som de fleste af os kender til, uanfægtet om vi tror på, at fortællingen er sand eller ej. Men hvorfor er det lige, at vi mennesker bliver ved at huske fortællingen om Jesu opstandelse, mens andre fortællinger meget hurtigt går i glemmebogen? 

Professor på Aarhus Universitet Armin W. Geertz har beskæftiget sig med religionsvidenskab og kognition, og forsøger at inddrage forskning om vores hjerne i studiet om religion.

SE OGSÅ RELIGIONSVIDENSKABRELIGIONSSOCIOLOGI OG RELIGIONSPSYKOLOGI

Han fortæller, at forskning viser, at nogle fortællinger, her i blandt religiøse fortællinger, har indhold, som passer godt til den måde, vores hjerne er indrettet på, og at det blandt andet er det, der har indflydelse på, at fortællingerne lettere bliver husket og fortalt videre:

”Man har lavet eksperimenter med babyer, som har vist, at babyer har grundlæggende antagelser om fysiske love. For eksempel ved babyer, at ting ikke kan bevæge sig af sig selv, ” siger Armin W. Geertz

Eksperimenterne bruges af nogle forskere som bevis på, at vi mennesker er født med grundlæggende intuitive antagelser om verden. For eksempel, at noget kan være levende, såsom mennesker og dyr, og at disse kan bevæge sig af sig selv, mens menneskeskabte genstande ikke intuitivt antages for at være levende, og derfor ikke kan bevæge sig af sig selv, forklarer Armin W. Geertz. 

De religiøse forestillinger, der huskes og videregives fra generation til generation er, ifølge en af de førende forskere inden for feltet, Pascal Boyer, de forestillinger, som består af både elementer, der stemmer overens med de intuitive antagelser vi har, og som samtidig har nogle få elementer, der bryder med disse, fortæller Armin W. Geertz.

Forestillingen om Jesu genopstandelse huskes, fordi den har nogle træk som stemmer overens med det, vi intuitivt antager om et menneske, og i en tilpas mængde også har nogle ekstra detaljer som ikke stemmer overens med vores antagelser, fortæller Armin W. Geertz:

"Vi antager intuitivt, at Jesus er et menneske. Til antagelsen om at være menneske hører, at et menneske ikke længere er levende, hvis det dør, så at Jesus genopstår fra døden bryder med antagelsen om Jesus som menneske, hvilket tilføjer forestillingen et modintuitivt element. ”

Armin W. Geertz fortæller, at eksperimenter har vist, at religiøse fortællinger med få modintuitive træk huskes og spredes bedre end både de fortællinger, som ingen modintuitive træk har, og de fortællinger, som har mange modintuitive træk. Man mener, at fortællinger med få modintuitive træk huskes, fordi de er lidt spændende, mens de andre fortællinger enten er kedelige eller for bizarre, og derfor ikke huskes og spredes på samme måde.

Præst og Psykolog Anton Eg Andersen mener, at fortællingen om Jesu opstandelse også lever så stærkt, fordi den stammer fra levende vidnesbyrd nedskrevet i Det Nye Testamentes evangelier og breve, hele vejen op igennem kirkehistorien til nutiden. hvor mennesker har mødt Kristus.

“Hvordan man forholder sig til sådanne vidnesbyrd, er en trossag,” siger han.

For at kende fortællingen er ikke det samme som at tro på den. Både Armin W. Geertz og Anton Eg Andersen er sikre på, at den sociale og kulturelle ramme, et menneske befinder sig i, har indflydelse på, hvorvidt man tror på fortællingen om Jesu opstandelse.

”Hvis en persons sind er åbent for, at der findes noget overnaturligt, så er man mere tilbøjelig til at tro på en sådan fortælling. Hvis man derimod har en mere rationel og videnskabelig orienteret livsholdning, så er man ikke så tilbøjelig til at tro på en sådan fortælling, ” siger Anton Eg Andersen.

Han fortæller, at den opvækst, man har haft, har betydning for de livsholdninger, der bestemmer, hvorvidt man er modtagelig eller afvisende over for en overnaturlig fortælling som den om Jesu opstandelse.

Armin W. Geertz er af samme opfattelse:

”Jeg mener, at det er umuligt at skelne imellem om en påvirkning sker på grund af noget kulturelt eller noget kognitivt, derfor foretrækker jeg at bruge begreberne biokulturel kognition og socialpsykologi om studiet af religiøse mennesker. Jeg mener ikke, at kognitionsforsknining alene kan svare på, hvorfor man tror på fortællingen om Jesu opstandelse.”

Anton Eg Andersen fortæller, at kognitiv selektion er af betydning i mødet med fortællinger:

”Vores hjerne foretager en udvælgelse blandt alle de store og små fortællinger, vi møder. Udvælgelsen sker ud fra kriterierne for, hvad der giver mening for os, og hvad vores hjerne - på baggrund af vores samlede livserfaring - vurderer som relevant viden - alt sammen med henblik på at kunne mestre livets udfordringer i fremtiden.”

Han mener, at troende personer, som tillægger fortællingen om Jesu opstandelse mening, bruger fortællingen, når de møder udfordringer i livet:

”Undersøgelser viser, at troende mennesker i mange sammenhænge er mere robuste i forhold til at klare livets udfordringer, fordi de ser deres liv i en større sammenhæng og kan se mere nuanceret på tilværelsen. Det kan være en hjælp i svære situationer.”

De religiøse fortællinger beriger de troendes liv med en ekstra dimension i livet, fortæller han:

”Det er nok meget individuelt, hvordan medlemmer af folkekirken bruger fortællingen om Jesu opstandelse. Men jeg tror, der er mange, der tager den til sig. I sidste ende har den betydning for vores opstandelsestro, hvor vi jo tror på, at når vi engang dør, så er alt ikke forbi, fordi der er et liv på den anden side af døden, ” fortæller Anton Eg Andersen.