Luthertolkninger i nyere dansk teologi

Luther-roman afslører reformatorens angst og mod

Martin Luther var præget af angst og autoritetstro i sine unge dage i Tyskland - i hvert fald hvis man skal tro Jakob Knudsens roman om ham. Foto: Tittel Harald/AP/ritzau

Der er skrevet en mængde biografier om Martin Luther – og endnu flere om hans teologiske tanker. Men den eneste danske forfatter, som har turdet skrive en roman over Luthers liv og udvikling, er Jakob Knudsen

Man skulle tro, emnet var lige til højrebenet. Men den eneste danske forfatter, som har turdet skrive en roman over Luthers liv og udvikling, er den danske præst og forfatter Jakob Knudsen (1858-1917).

Hansroman hedder "Angst og Mod" og udkom I to bind 1912 og 1914. Romanen skildrer Luthers kamp for at finde frem til en umiddelbar tro på en nådig Gud – oghvordan denne tro bryder igennem hos ham. Undervejs i romanen får vi et levende billede af Luthers opvækst, hans barndomsmiljø og ikke mindst af familien og de mennesker, der kommer til at betyde noget afgørende for hans udvikling.

"Angst" dækker årene 1488-1508. Det er Luthers barndom i Mansfeld, skoletiden iMagdeburg og i Eisenach, og universitetsstudierne og klosterlivet i Erfurt
Det næste bind,"Mod" starter i 1520 med afbrændingen af pavens bulle, rigsdagen i Worms, det ufrivillige ophold på Wartburg, bondeoprøret, rigsdagen i Augsburg i 1530, Luthers sidste år i Wittenberg, og så hans død 1546.

Jakob Knudsen skrev sin Luther-roman på et ret sent tidspunkt i sit liv. Han var allerede en veletableret forfatter og var tilmed nomineret til Nobels litteraturpris. Imidlertid blev hans roman først rigtig opdaget af offentlighedeni løbet af 1930erne, hvor Tidehvervsbevægelsen tog Jakob Knudsen til sig. Hans romanblev læst som en klar Luthertolkning, der kunne bruges i opgøret med Indre Mission,Grundtvigianismen og den kirkelige idealisme.

Angst
Jakob Knudsen var livet igennem præget af angsten. Den var et mørke, som han igennem sit forfatterskab prøver at skrive sig ud af. Denne kamp med angsten kommer bl.a. til udtryk i hans aftensang ”Tunge mørke natteskyer.” Jakob Knudsen selv mente, at hans far havde skabt denne angst i ham.

Henrik Wigh-Poulsen, biskop i Aarhus og forfatter til Jakob Knudsen-bogen "Vær mig nær", har sagt følgendeom ham:

"Faderen var den store skygge i hans liv. Han fyldte meget på godt og ondt, og Jakob Knudsen mente, at han stod mellem ham og Gud. Faderen var blandt de første grundtvigianere og stod for en tung grundtvigianisme, og derfor fik Jakob Knudsen en grundangst, fordi han var bange for ikke at gøre tingene godt nok."

I romanen er det Luthers far, Hans Luder, bjergværksmanden, der udvirker angsten. Han personificerer loven, kræver hårdt arbejde og lydighed – og straffer. Hver gang faren bliver vred på den lille Martin, så er det ensbetydende med, at drengens verden bryder sammen:

”Og skønt han frygtede både for Gud og Satan og skolemesteren, så syntes han altid, at det var ham, det hele egentlig kom fra – det var ligefrem fra ham, de andre havde deres magt til at skræmme ham”.

Men efterhånden som Martin vokser til og kommer ind i puberteten, vokser angsten for ikke kunne nå det ideelle. På den anden side vokser nu også længslen efter en Gud, der er kærlighed, og som kan give hans sind fred. Han må finde frem til denne Gud og selv erfare at blive tilgivet og elsket. Roman skildrer både de dybe angstanfald hos den purunge Luther og så oplevelsen af, at Guds nåde så at sige skinner igennem de mørke skyer. Den unge Luther kan ikke finde ro:

"Han kunne jo slet ikke nå nogen sikkerhed med hensyn til det evige! Hvem mon egentlig havde en sikkerhed – der var værd at kalde sikkerhed – for at han ikke kom i Helvede?"

Modet
Luther søger nu Gud i munkelivet – “af rædsel for Gud” skriver Jakob Knudsen. Ja, depressionen slår over i dødslængsel. Samtalerne med klosterlederen von Staupitz bliver et vendepunkt I romanen.Luther lærer at skelne mellem lov og evangelium – mellem den jordiske og den himmelske far. ”Trosmodet”, som Jakob Knudsen kalder det, bliver det bestemmende for Luther. Og det selvom han livet igennem må kæmpe mod sin angst. Men han har vundet et mod til kæmpe mod de ydre fjender pavekirken, og sværmerne.

I romanens slutning fortæller Jakob Knudsen nu om, hvordan denne stadige kamp mod både de indre dæmoner og de ydre fjender fylder Luther med en dyb træthed. Luther taler om, hvordan hans hjerte lukker sig om Guds fred. Ja, angstanfaldende har skabt en hård skal om hjertet. Han kan ikke leve det ubekymrede liv, hverken i forhold til hustru, sine børn eller naturen. Angsten fra barndom og ungdom har sat sig fast i sindet.

Men da Luther nærmer sig døden og andre dens nærhed, åbner der sig en sprække i hans sind, hvor han ser sig selv i lyset af Guds kærlighed. Han har en drøm:

"Det kom mig for, at jeg var hjemme I Mansfeld. Det var sommerdage… og i gæstgiveriet overfor stod en lille pige fra Eisenach, som jeg havde kendt engang – i det åbne vindue. Og svalerne fløj derovre og tilbage til mig, frem og tilbage. Der gik sådan en sval sommerluftning gennem huset, og igennem mit hjerte, for det stod helt åbent. Jeg tror, det er den saligste stund, jeg har haft I min levetid."

Det er oplagt her igen at sammenligne med ”Tunge, mørke natteskyer”, hvor Jakob Knudsen beder om, at han må høre fuglenes morgensang i den høje lyse sommer:

"Og når dødens nat engang
over mig sig sænker,
lad mig høre morgensang,
førend ret jeg tænker:
dine fugles morgensang
i den høje sommer,
der, hvor dag er altid lang,
natten aldrig kommer!"

Litteratur:
Henrik Wigh-Poulsen: Faderen, kvinden, Gud: Jakob Knudsen og Luther. Artikel i antologienLutherbilleder i i Dansk teologi 1800-2000 (red: Niels Henrik Gregersen)
Jakob Knudsen: Angst Mod Martin Luther, nyudgave 2017