Jesus farer til himmels for at være tættere på os

Gud må forsvinde for at kunne blive allestedsnærværende, mener biskop over Fyens Stift, Tine Lindhardt (tv.) om Kristi himmelfarts betydning. For Hanne Bang (th.) handler højtiden især om Guds betydning for menneskelivet. Foto: Cæciliie Philippa Vibe Pedersen/Emil Kastrup Andersen

Hvorfor er Kristi himmelfart en glædelig begivenhed? Læs eller genlæs vores interview med to teologer om, hvad der egentlig skete og hvad Kristi himmelfart betyder for nutidens mennesker

Jesus går ud af tiden til Kristi Himmelfart. Da han stiger til himmels, kan han ikke længere knyttes til en bestemt tid eller et bestemt sted. Han er pludselig alle steder og til alle tider - som Gud og Helligånden også er det.

Sådan lyder en af de mange fortolkninger der er af, hvad det betyder, at Jesus Kristus 40 dage efter opstandelsen fór til himmels. Hvor blev han af? Hvad skete der? Og hvad betyder det? Vi har spurgt to teologer.

Biskop Tine Lindhardt: Kristus blev allestedsnærværende

I Lukasevangeliet kan man læse om, hvordan disciplene efter himmelfarten vender tilbage til Jerusalem med glæde – meget modsat den sorg, som de følte, da Jesus døde på korset langfredag. Men det er jo stadig en adskillelse. Så hvorfor denne glæde? Det har biskop over Fyens Stift Tine Lindhardt et bud på:

”Måske er det fordi, at disciplene ved, at nok farer Jesus til himmels, men han forsvinder ikke væk fra dem, som han gjorde det langfredag. Tværtimod - ved at stige til himmels, så kommer han tæt på dem alle sammen, til alle steder og til alle tider.”

Jesus bliver altså allestedsnærværende ved at forsvinde. Og det kan kun lade sig gøre, fordi himlen ikke er ét bestemt sted, forklarer Tine Lindhardt:

”Man kan for eksempel spørge, hvor himlen begynder. Er det en halv meter over jorden, to meter eller måske tusind meter? Er himlen kun over Danmark, New York, Jerusalem, Beijing eller Rom? Nej, himlen er det, der er tæt på os alle. Til alle steder og til alle tider, og himlen er det, der hvælver sig over os alle, uanset hvor vi er," fortæller hun og fortsætter:

"Hvis Jesus var blevet på jorden, ville han være blevet bundet til ét sted. Nemlig der, hvor han spiste, sov, talte eller bad. Når han på Kristi himmelfartsdag bæres op til himlen, forsvinder han netop for at blive nærværende. For at komme tæt på os alle, til alle steder og til alle tider. For at være himlen over os og om os.”

Dermed bliver alt det, Jesus har, har sagt, gjort, hans liv, død og opstandelse nu vores himmel:

”Det bliver dét, der sætter rummet, som vi lever i, og på den måde er fortegnet for vores tilværelse. Derfor kan disciplene også vende tilbage til Jerusalem fyldt med glæde for at vente på Helligånden, som vil komme over dem i pinsen,” slutter hun.

Hanne Bang: Det har en betydning for menneskelivet

Kristi Himmelfart bliver et afgørende skifte, ikke kun i Jesus egen eksistens, men også for os mennesker.

Det mener sogne- og hospitalspræst i Gentofte Hanne Bang, og hun finder det derfor også interessant, at Mattæusevangeliet ikke skriver om himmelfarten:

"Det interessante er jo heller ikke himmelfarten i sig selv, men at vi – hverken i livet eller i døden – er adskilt fra Guds tro på os og dermed fra Gud, Søn og Helligånd. En allestedsnærværelse, som ikke først kom med himmelfarten, men som kom langt tidligere ved opstandelsen.”

Hanne Bang mener derfor heller ikke, at det er himmelfarten, der gør Jesus guddommelig. Det har han været hele tiden:

”Guddommelig var og er han, som han også var menneske i tiden (levede på Jorden), før tiden (da han var med ved skabelsen) og efter tiden (i vores død og i evigheden). Derfor er han, i vores tro, lige så nærværende nu, som da han gik iblandt os,” mener hun.

For Hanne Bang er himmelfarten derfor også noget, der kan bruges, når vi skal forlade denne jord:

”Vi kan tro på, at som da Guds søn døde og blev taget i Gud faders favn til evig tid, på samme måde skal vi også, når vi dør, omsluttes af Guds favn. Det er dén favn, som sprænger alle grænser for tid og rum. Det er dét, som opstandelsen og himmelfarten mest af alt vil fortælle os - at vi kan tro på, at vi hverken i livet eller døden er alene, men at Gud, Søn og Helligånd går med hele vejen,” slutter hun.

Artiklen er oprindeligt udgivet 12/5 2015. Den er senest redigeret den 30/4 2018.