Kvindesyn og familieliv på Jesu tid
I det første århundrede var kvinders plads i hjemmet i både jødisk og romersk kultur. Alligevel havde kvinderne i Romerriget flere rettigheder end mange andre steder i verden
Jesus levede i et Palæstina, der var præget af både romersk og jødisk kultur. Og selvom der var forskelle på kvindesynet i de to samfund, var kvindens underordnede rolle den samme.
Kvindesyn i det romerske samfund
I antikken havde kvinder i al almindelighed ingen særlige rettigheder. Det var almindeligt i antikken, at kvinder havde en lavere status end mænd. I Romerriget var kvinden underlagt faderens myndighed såfremt han var i live, hendes mands, såfremt hun var gift, og hvis hun hverken havde en fader eller en mand, havde kvinden en værge.
Kvinder blev giftet bort i en alder af 12-14 år, typisk til en mand, som var omkring 20 år ældre. Ægteskaberne var arrangerede mellem fædrene og krævede ingen handling fra hverken stat eller nogen religiøs instans.
Efter ægteskabet havde manden næsten uindskrænket magt over sin hustru og børn indenfor hjemmet, og han fungerede samtidigt som husets præst. Manden kunne endda afholde huslige retssager, hvor han i yderste instans kunne dømme sin hustru til døden for slemme forseelser, eksempelvis for overtro eller forsømmelse overfor husets guder. Denne praksis kritiserede kirkefaderen Tertullian stærkt i det 2. århundrede.
Alligevel havde kvinder i Romerriget flere rettigheder end andre steder i oldtiden. Kvinden havde råderet over sin medgift, kunne indgå legalt bindende aftaler, deriblandt om at eje jord og fast ejendom. Dog tilfaldt medgiften ofte manden ved skilsmisse.
Ægteskab og familieliv
Ægteskaber handlede ikke om kærlighed, men blev indgået med henblik på at føre slægten videre. Dog forventedes der en eksklusiv kærlighed eller hengivelse fra kvinden til den mand alene, som hun var gift med. Der kunne også være kærlighed til hustruen fra mandens side, men det blev hverken forventet eller krævet.
Kvindens centrale position var i barselssengen. Der var en stor risiko for at dø under graviditet og under fødselen, fordi man ikke dengang havde samme muligheder for en god hygiejne, medicin og og i det hele taget kontrol over fødselsforløbet. Graviditet og fødsel er årsagen til, at den gennemsnitlige levealder for en kvinde ikke var højere end 30 år.
Desuden døde hvert tredje barn inden første fødselsdag, og halvdelen inden de fylde 10. Derfor var det ikke ualmindeligt, at en kvinde fødte tolv børn, hvoraf kun tre ville blive voksne. Sandsynligvis var romerske forældre ikke knyttet til deres børn på samme måde som danske forældre er i dag.
Skilsmisse var almindeligt udbredt og socialt accepteret, men i kejsertiden indførte kejser Octavianus Augustus (ca. 29 f.kr. - 14 e.kr.) en række reformer, der skulle sætte mere skik på romernes familieliv. Han begrænsede adgangen til skilsmisser, gav økonomiske privilegier til familier med tre børn, gjorde ægteskaber indenfor visse aldersgrupper obligatoriske og omvendt utroskab til en forbrydelse.
Disse bestemmelser måtte dog flere gange revideres, fordi de mødte modstand, og skilsmisser var stadigt hyppige. Ved skilsmisse blev børnene hos faderen.
Det jødiske familieliv
Familielivet i den jødiske kultur var i mange henseender ligesom det romerske familieliv. Jøderne havde også en stærk patriarkalsk struktur, hvor kvinden havde en særlig rolle hvad angik videreførelsen af slægten, samt huslige opgaver, og hun var underlagt sin mand.
Ved skilsmisse mellem jøder tilfaldt børnene også faderen, men sådan er det ikke længere, da det i dag er civilretten der afgør, hvor børnene skal være efter skilsmisse.
Jesus mødte kvinder som ligeværdige
Det var i sådan et samfund, at Jesus havde sit virke. Det kan muligvis have vagt foragt eller undren, at Jesus ifølge overleveringerne har mødt kvinder som ligeværdige.
Blandt de disciple, som følger Jesus, nævnes flere kvinder, heriblandt Maria, Maria Magdalene og Martha, men hverken Jesus eller den tidlige kristendom har i nævneværdig grad været hverken kvindefrigørende eller kvindeundertrykkende. Dog er det sandsynligt, at kvinder i den tidlige kristne menighed har oplevet en større grad af frihed og respekt, fordi alle er lige overfor Gud - også selvom de kristne fastholdt en patriarkalsk struktur i flere århundreder.