"Min langfredagsprædiken er årets sværeste"

Det er særligt svært at prædike langfredag, mener Rikke Weissfeld fra Nathanaels Kirke på Amager i København. Hun vil med sin prædiken finde det meningsfulde i det meningsløse langfredag

I mange danske kirker afholdes der liturgiske gudstjenester langfredag. Det vil sige, at mange præster vælger, at langfredagsgudstjenesten skal være uden prædiken og at gudstjenesten ud over for eksempl består af En af de præster, der prædiker langfredag, er Rikke Weissfeld fra Nathanels Kirken på Amager i København.

Mange kirker og præster vælger at afholde liturgiske gudstjenester uden prædiken langfredag, men du prædiker. Hvorfor gør du det?
Vi har allerede en liturgisk gudstjeneste i en af vores to kirker, nemlig om eftermiddagen, hvor bibelteksterne og musikken står for sig selv. Men jeg mener, det er vigtigt, at der også er en mulighed for at få sat ord på det svære, på det, der er så mørkt, at ordene kommer til kort.

Netop derfor skal man som præst spørge sig selv, OM man skal gøre det, men mens dele af menigheden ønsker, at evangeliet skal tale for sig selv, vil der også altid være dem, der har brug for ord og tolkning ... og for altergang!

Er det særligt svært at prædike langfredag?
Det er meget svært at prædike den dag. For hvordan sætter man ord på meningsløsheden, og hvordan giver man den mening uden at forklejne eller banalisere den? Det er ikke nogen nem opgave.

Jeg fokuserer på temaer som meningen i det meningsløse. Kærlighedens lys i mørket. Ingen påskemorgengry uden langfredagens mørke. Min prædiken er ikke skrevet endnu, så det kan også ende med noget helt andet, det ved man aldrig.

Hvad gør du selv, når du har prædiket i kirken langfredag?
Jamen, jeg gør faktisk ikke noget. Jeg går hjem og glæder mig til påskemorgen! Den første langfredag nogensinde må have været helt mørk. Men alle de efterfølgende har jo allerede påskemorgen i sig. Derfor tænder jeg også lyset på alteret under salmen efter evangelielæsningen. For langfredagsmørket fører hen mod lyset.