LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Magthavere omkring Luther

Den katolske kurfyrste, som sikrede Luther frit lejde

Frederik den Vise var skeptisk i forhold til Martin Luthers reformatoriske tanker. Alligevel beskyttede han ham ved flere lejligheder. Her Lucas Cranachs maleri af Luther.

En af Martin Luthers vigtigste beskyttere under reformationen og striden med paven i Rom var en from, katolsk fyrste med tilnavnet "den Vise"

Da Martin Luther i 1517 formulerede de 95 teser mod kirkens misbrug af afladen, startede den reformatoriske proces, men også pavemagtens kætterproces mod Luther.
 
Pave Leo 10. anklagede Luther for vranglære og krævede ham udleveret til forhør i Rom. Men en af Luthers vigtigste støtter trådte til med hjælp, den katolske kurfyrst den 3. af Sachsen ved navn Frederik den Vise.

Kurfyrsten satte igennem, at Luthers forhør skulle finde sted i byen Augsburg i 1518, fordi kurfyrsten her selv kunne beskytte Luther. Det var især af politiske årsager, at kurfyrsten ønskede at beskytte munken. 

Martin Luther stammede oprindeligt fra Frederik den Vises fyrstendømme og var dermed en af fyrsten undersåtter. Den politiske opbakning gav Luther den beskyttelse, der var nødvendig for hans reformatoriske virksomhed. 

Gennem hele sin regeringstid arbejdede Frederik den Vise for sit fyrstedømmes og det tyske områdes frihed i forhold til kejser- og pavemagt. Kejseren og pavekirken skulle ikke blande sig i Sachsens anliggender. Det arbejde slog også igennem i forholdet til Martin Luther og reformationen. For selvom Frederik den Vise var en from katolik og ejede den største relikviesamling nord for Alperne, er han kendt for flere gange at have stået Martin Luther bi, når han var allermest i fare. 

Frederik 3. den Vise blev født i 1463 og var kun 23 år, da han blev kurfyrste i Sachsen-Thüringen. Tilnavnet ”den Vise” fik han efter sigende at to årsager: Dels på grund af sine kloge og besindige afgørelser i retssager og dels fordi han i 1519 afslog at lade sig vælge til tysk-romersk kejser - trods, at han var pavens topkandidat!

Kurfyrsten forholdt sig skeptisk og distanceret i forhold til Luthers reformatoriske tanker. Han grundlagde i 1502 universitetet i Wittenberg og gjorde det til et de mest kendte lærdomssteder i Tyskland. På hans initiativ blev Luther og dennes nære medarbejder, Melanchton ansat som professorer ved universitetet.

Frederiks indflydelse på Luthers skæbne blev endnu tydeligere, da Luther i 1524 blev indkaldt til rigsdagen i Worms, hvor kejser Karl 5. skulle mødes med de tyske fyrster.

Imod kejserens vilje gennemførte Frederik, at Luther kunne møde op under garanti for frit lejde, og dér fremlægge sin kritik af kirken. Hvis kurfyrsten ikke havde beskyttet sin reformatoriske undersåt var Luther sikkert blevet tilbageholdt som kætter og dømt til bålet. 

Men Frederik den Vise var også efter rigsdagen bekymret for Luthers liv. Han lod ham derfor ”kidnappe” på tilbagevejen fra Worms af sine egne soldater og dernæst bragt i sikkerhed i nogen tid på fyrstens borg, Wartburg.

Der er ingen kilder, der tyder på, at Frederik den Vise personligt har mødt Luther, idet al forbindelse mellem kurfyrsten og Luther blev varetaget af kurfyrstens spindoktor og privatsekretær, Georg Spalatin.