Martin Niemöller var præst, nationalist og modstandsmand

I anledning af Auschwitsdag kan du læse om Martin Niemöller, der først modarbejdede den tyske Weimarrepublik, kommunismen og siden det nazistiske styre

Han var flådeofficer, nationalist, præst, modstander af nazismen, koncentrationslejrfange og pacifist.  I 1937 blev Martin Niemöller arresteret af Gestapo og sendt i koncentrationslejr, hvorfra han først blev befriet i 1945. Den 14. januar er det 125 år siden, at han blev født. Han døde i 1984.

”Først kom de for at tage…”
Først kom de for at tage kommunisterne, men jeg protesterede ikke, jeg var jo ikke kommunist.
Da de kom for at arrestere fagforeningsmændene, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke fagforeningsmand.
Da de spærrede socialisterne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke socialist.
Da de spærrede jøderne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke jøde.
Da de kom efter mig, var der ikke flere tilbage til at protestere." 


Dette digt af Martin Niemöller fortæller for det første om et regime, der udsletter sine politiske og ideologiske modstandere. Men det fortæller dernæst også om den passivitet, der blot lader tingene ske – indtil det for sent går op for den enkelte, at nu er turen kommet til ham.

Martin Niemöller stammer fra byen Lippstadt i Westfalen, hvor hans far var præst for en luthersk-evangelisk menighed. Som ganske ung gik han ind i den tyske flåde, hvor han blev kadet. Da 1. verdenskrig brød ud i 1914 fik han kommandoen over en ubåd. Ved krigsafslutningen i 1918 skulle de tyske ubåde udleveres til England, hvilket Martin Niemöller nægtede. Herefter blev han afskediget fra flåden.

I 1920 besluttede han sig så for at følge i farens fodspor og læse teologi. Han var fra sin tid i flåden fortsat tilhænger af monarkiet og nationalist. Han var dybt kritisk overfor den nye Weimarrepublik, som han anså for at være alt for svag overfor den truende kommunisme. Han tilsluttede sig som følge heraf et højreorienteret frikorps af akademikere, som modarbejdede den nye tyske republik.

Præst og modstandsmand
Efter endt uddannelse blev Martin Niemöller ansat som præst i forstaden Dahlem i Berlin, hvor han fortsatte sine politiske aktiviteter for at få en stærk nationalistisk ledelse af Tyskland. I 1933 stemte han på Hitler. Men efterhånden gik det op for ham, hvad nazismen egentlig stod for. I første omgang reagerede han mod ”de tyske kristne”, en pro-nazistisk bevægelse indenfor den protestantiske kirke, der kombinerede den nazistiske raceopfattelse med en luthersk kristendomsopfattelse.

”De tyske kristne” så Luther selv som fortaler for en udelukkelse af jøderne fra alle embeder og borgerrettigheder. De krævede en "germanisering" af kristendommen og nedvurderede Det Gamle Testamente og tillod ingen "ikke-arier" som medlemmer. "Die Deutsche Christen" anså Jesus for at være arier. og forkastede Paulus' autoritet. Op mod den traditionelle opfattelse af kristen forsoning stillede ”de tyske kristne” de nazistiske idéer om kampens nødvendighed. Den kristne trosbekendelse blev anset for forældet. De tyske kristne udviklede sig til den tyske rigskirke, der sorterede direkte under naziregeringen.

Bekendelseskirken dannes
Martin Niemöller stod sammen med ligesindede for oprettelse af Bekendelseskirken, en kirke i opposition til rigskirkens ”germanisering” af kristendommen. Det stod nu klart for Niemöller, at nazismen var en ideologi, der var i modsætning til kristendommen. "Der Führer” var en diktator.

LÆS MERE OM BEKENDELSESKIRKEN HER

I 1934 blev Bekendelseskirken dannet ved et kirkemøde i Wuppertal-Barmen. Her blev Bekendelseskirkens grundlag, den såkaldte Barmen-erklæring, vedtaget, hvori det blev understreget, at Bekendelseskirken var den eneste sande lutherske kirke i Tyskland, der alene havde Biblens ord som sit fundament – og en kirke som ingen magthaver kunne definere eller påvirke.
 
I Barmen-erklæringen hedder det således:
”Vi forkaster den falske lære, at kirken skulle kunne overlade udformningen af sit budskab og af sine ydre ordning til de til enhver tid herskende kulturelle og politiske overbevisninger og deres forgodtbefindende”

LÆS OM DIETRICH BONHOEFFER HER 
 
Den karismatiske præst Martin Niemöller blev hurtigt kendt, ikke bare i Berlin, men over hele Tyskland for sine prædikener, hvori han uforfærdet kritiserede nazi-regimet. Trods advarsler fra politiet fortsatte han sin antinazistiske virksomhed. Mellem 1934 og 37 blev han da også gentagne gange arresteret og fængslet. I 1937 slog Gestapo endegyldigt til og anklagede ham for partiskadelig virksomhed og han blev efter et kort fængselsophold i Berlin overført til koncentrationslejren Sachsenhausen og senere til Dachau.

Fra nationalist til pacifist
Til trods for sin modstand mod nazismen forblev han nationalist. Under sit koncentrationslejrophold sendte han flere gange breve til flådens øverste med anmodning om igen at få lov til kæmpe for Tyskland. Først i 1945 blev han befriet af amerikanske tropper.

To år efter krigens ophør blev han leder af den lutherske kirke i Hessen-Nassau og samtidig indledte han en foredragsturne både i Tyskland og i udlandet. Han mente, at det tyske folk havde en kollektiv skyld i nazismens fremkomst og dens forbrydelser mod menneskeheden. Ikke mindst havde de tyske kirker en medskyld. Det gjorde ham naturligvis upopulær i hans eget hjemland, mens han modtog stor anerkendelse i udlandet.
 
Fra midten af 1950erne blev Niemöller en mere og overbevist pacifist og engagerede sig i Kirkernes Verdensråd og internationale bevægelser for fred. Han døde 1984 i en alder af 92.