Midsommerkoncert skal redde Anemoneteatret

I mere end 25 år har københavnske børn jublet og gyst over Anemoneteatrets forestillinger, hvor modet og lyset altid besejrer frygten og mørket. Men nu risikerer børneteatret at skulle lukke

Børneteatret Anemoneteatret, der er kendt for forestillinger baseret på et kristent grundlag som den moderne fortolkning af jule-evangeliet ”Når du ser et stjerneskud”, ”Maries julegave” og ”Adam og Eva - og den forunderlige slange”, er truet på sin eksistens. Kultur og Fritidsudvalget i Københavns kommune har valgt at trække støtten til teatret i perioden 2017-20. Anemoneteatret kommer dermed til at mangle 2,9 millioner kroner.
 
Anemoneteatret fortjener en medalje
Det besluttede musikerne Stine Michel og Kristoffer Rossing Schou sig at gøre noget ved. De henvendte sig til Anemoneteatret med et forslag om at lave en støttekoncert, som det hurtigt blev bestemt skulle hedde Midsommerkoncert, da den løber af stablen på tirsdag d. 21. juni – to dage før sankthans og det møde i Kulturudvalget, der vil afgøre, om Anemoneteatret får lov til at bruge af sit akkumulerede overskud, samt at der ansøges om et tilskud til teatrets drift på 950.000 kroner.

Det er også planen, at der skal laves folkeaktier.

Til koncerten vil man – udover Stine Michel og Kristoffer Rossing Schou - kunne opleve Eventyrorkestret og Karlsens Kapel samt en lang række andre kunstnere.

Det er tegneren Carl Quist Møller, der er konferencier, og han siger:

”Kultur er en organisk størrelse, der vokser som en plante, når den vandes. Og sådan en plante er Anemoneteatret, der formidler den magiske fortælling, der skabes af levende mennesker på scenen sammen med publikum. Teater – som det Anemoneteatret laver - er nemlig nærvær, som smitter, motiverer, inspirerer og forplanter sig i vores hukommelse resten af livet. Anemoneteatret fortjener derfor en medalje for deres store indsats – og ikke en lukning.”

Carl Quist Møller har også haft stor fornøjelse af Anemoneteatret med sine egne børn, og han skrev i 2002 historien ”Elefantens Slatne Snabel”, som i 2005 blev dramatiseret af trioen Djazz (Sille Grønberg, Palle Windfeldt og Carl Quist Møller selv) og opført som en musikfortælling på Anemoneteatret. På overfladen en sjov fabel for børn, men i virkeligheden handler historien om ensomhed, og om hvordan vi kan - og skal - hjælpe hinanden.
 
Næstekærligheden og børnene
Altså et klassisk Anemoneteater-tema om næstekærligheden og den medmenneskelige fordring. For Anemoneteatets forestillinger hviler ofte på netop et medmenneskeligt og kristnet grundlag. Og der er mange, der bakker op om det lille teater, der lægger centralt i København tæt ved Kultorvet.

En af de prominente kunstnere er musikeren, forfatteren og entertaineren Sigurd Barrett, der er erklæret kristen og blandt andet har skrevet en børnebibel - og som i forbindelse med støttekoncerten siger:

”Anemoneteatret er et af de få steder i København, hvor børn kan møde teater og levende musik med stort fokus på nærvær, interaktion og musikalsk indlevelse. Det er utrolig vigtigt for den levende børnekultur fortsat at kunne have et teater som Anemoneteatret, og jeg opfordrer derfor af hele mit hjerte til, at man bevarer støtten til dette særegne, værdifulde og fantastiske børneteater.”

Teatrets leder Albert Nielsen er glad for den store opbakning og siger:

”Der er mange ting, der gør Anemoneteatret unikt. Tro, håb og kærlighed er værdier, som alle gerne vil have er en del af deres børns ”dannelse”, og det er også naturligt i et kristent samfund som vores. Som voksne har vi imidlertid en tendens til kun at anerkende dét, som vi kan spejle os selv i, og det er ikke nødvendigvis, hvad børnene har bedst af. Vi prøver i Anemoneteatret at møde børnene dér, hvor de er, ikke, hvor de skal hen.”
 
For i Anemoneteatret har fokus aldrig været på de politiske beslutninger, men altid på at give børnene et sted centralt i København, hvor de kunne opleve et teater med indhold – på deres egne betingelser.
 
Albert Nielsen fortsætter: ”Men vi har måske ikke været nok opmærksomme på, at vi også skulle kommunikere vores visioner og resultater ud til politikerne, så de vidste, hvad de fik for pengene. Det hele gik jo så godt. Nogen vil nok kalde det en tornerosesøvn, men hvis det har været dét, så er vi da i hvert fald vågnet nu!”
 
Helt vågne og helt klar til at kæmpe for det lille børneteater tæt ved Kultorvet i København.