Hvem var sankt Valborg, som fejres på valborgsdag?

Den hellige sankt Valborg, eller saint Walpurga på engelsk, tog til Frankrig for at vie sit liv til kirken. Foto: Wiki Commons

Den 1. maj er det valborgsdag, hvor man især i Sverige mindes Valborg eller Walpurgis - en engelsk kongedatter, der glad og gerne byttede guld og juveler ud med et liv i kirkens tjeneste

Om aftenen den 30. april er det Valborgsaften – og dagen efter, d. 1. maj, er det Valborgsdag. I gamle dage i Norden blev det fejret med store bål, da man anså tidspunktet som forårets komme, og sådan holder svenskerne i øvrigt stadigvæk Valborgsaften. Men i Danmark er både kvinden bag, nemlig Valborg, og Valborgsbål, stort set glemt. 

Men hvem var denne Valborg eller Walpurgis, som hun også hedder? Ja, hun var en engelsk kongedatter, som nok blev opdraget til et kristent liv, men som også selv valgte rigdommen og magten fra til fordel for et liv i kristendommens tjeneste langt væk hjemmefra.

I året 748 rejste hun således til klosteret Heidenheim i Tyskland, hvor hun endte med at blive abbedisse og levede og virkede, indtil hun døde stille og roligt. Men selvom der altså ikke var tale om noget martyrium, blev hun alligevel allerede omkring hundrede år efter i 870 helgenkåret på netop d. 1. maj, som sammen med hendes dødsdag d. 25. februar stadig er hendes officielle festdage.

Legenden fortæller, at det var hendes onkel ærkebiskoppen af Mainz, Bonifatius, der kaldte Valborg og også hendes to brødre til Tyskland for at hjælpe med at kristne tyskerne. Hun har også haft uddannelsen i orden, da Valborg fra hun var omkring elleve år gammel og 26 år frem blev undervist af nonnerne i Winborne Abbey i Dorset, England – og det i både historie, teologi, latin og skrivekunst.

Så det var en belæst kvinde, der tog til Tyskland, hvor hun døde i 777 eller 779 kort før hendes 70 års fødselsdag. Så tilbage står, at Valborg nok var engelsk af fødsel, men hun levede og virkede i Tyskland.

Tyskerne var også de første, som begyndte at fejre hende med deres Walpurgis-nætter, som i øvrigt ifølge overtroen var den nat på året, hvor heksene fløj til Bloksbjerg og andre steder for at møde Djævlen. Så for at skræmme dem tændte man bål, da enhver jo ved, at ild holder heksene væk.

Det lyder meget som den danske Skt. Hans – bare minus Valborg. For hende glemte vi åbenbart, da vi flyttede Valborgsbålet til midsommer. For der var engang, hvor vi også brændte Valborgsbål d. 30. april - ligesom svenskerne stadigvæk gør det.