I Skamby og Søndersø Kirker er påskens gudstjenester én fortælling

”Efter endt gudstjeneste langfredag skal man sidde med en følelse af, at sådan her kan det ikke slutte," fortæller sognepræst i Skamby og Søndersø Kirker Ulrik Andersen

Påsken er én lang fortælling, hvor det især er let at forholde sig til palmesøndag og skærtorsdag, da palmebladene og nadvermåltidet er til at tage og føle på. Det er tit sværere med langfredag og påskedag, som er mere ubegribelige.

I Skamby og Søndersø Kirker på Fyn har man i flere år gjort det på en måde, så menigheden så at sige ikke kan lade være med at gå i kirke.

”Nej, vi prøver at lave det på en måde, så man efter endt gudstjeneste langfredag sidder med en følelse af, at sådan her kan det ikke slutte. Det er ikke færdigt. At vi må i kirke både påskenat og påskedag for at få det hele med,” fortæller sognepræst i Skamby og Søndersø Kirker Ulrik Andersen og fortsætter:

”I virkeligheden starter det hele palmesøndag og med måltidsgudstjenesten skærtorsdag. For påsken en én lang samlet fortælling, der består af flere led, inden vi samles til almindelig højmesse 2. påskedag, og hverdagen skal til at begynde igen.”

Men inden bliver det langfredag, som ifølge Ulrik Andersen er nødvendig, hvis påskedag skal få dybde og mening.

”Jesus skal op på korset, inden vi kan hive ham ud af graven,” siger han.

Så på en langfredag i Skamby og Søndersø Kirker er alteret derfor ryddet for blomster og lys, og der skiftes mellem læsning og salmesang som eksempelvis ”O, du Guds lam uskyldig” og ”Hil dig, frelser og forsoner”. Liturgien er også bygget op omkring ”Gak under Jesu Kors at stå”, hvilket virker stærkt, da alteret i begge kirker har den korsfæstede Kristus som centralt motiv. Et kors, som står knivskarpt, når det langfredag står helt alene.

”Langfredagsgudstjenesten er også en gudstjeneste, der kalder meget på følelserne. Men det er ikke – og skal ikke være – en gudstjeneste, der handler om at læne sig tilbage og have det godt som man eksempelvis kan have det under en koncert, også de store musikpassioner, som nok har lidelsen som tema, men som også er en behagelighed at lytte til. Nej, langfredag drejer sig om, at verden lukker sig, at sige farvel og om at mærke, hvad der sker, når mørket kommer, når luften siver ud, som den også gør det, når orglet til allersidst slukker for lufttilførelsen, så de sidste toner i postludiet bliver skæve,” fortæller Ulrik Andersen og siger, at så går man hjem med en følelse af, at sådan her kan det ikke slutte.

Påskenat mødes menigheden så igen i en mørkelagt kirke, hvor lyset tændes mere og mere, mens klokken nærmer sig midnat, og en violin sammen med orglet fortæller, at noget godt er på vej - samtidig med at der synges salmer som ”I den mørke nat”. Ja, vi bruger musikken og instrumenterne helt bevidst gennem påsken,” siger Ulrik Andersen.

Påskedag er derfor også den store festdag, hvor en trompet sammen med orglet triumferende forkynder, at Kristus er genopstanden. Hvor kirken pyntes med blomster og grene, og hvor alt er glæde og solskin og jubel. Hvor der er både kyrie og gloria, og også gerne barnedåb.

”For det giver netop så god mening at bruge al den skønhed, fest og glæde til en dåb, ” mener Ulrik Andersen, hvis ene barn også er døbt netop påskedag. For nok er opstandelsen ubegribelig i videnskabelig forstand, men i kirkelig forstand – og især i glæden – giver den god mening. ”Derfor synger vi også af karsken bælg salmer som ”Nu ringer” og ”påskeblomst, hvad vil du her” påskedag,” slutter Ulrik Andersen.