Indføring

Hvad er et jubelår i den katolske kirke?

Den 30. august offentliggjorde Frans et brev til det udvalg, der er nedsat til at planlægge og gennemføre det hellige år - jubelåret.

Den 8. december 2015 begynder ”jubelåret for barmhjertighed”. Med jubelåret vil pave Frans vise barmhjertighed mod kvinder, der har fået foretaget en abort - og mod andre, der har sat sig uden for kirken, hvis de virkelig angrer. Men hvad er egentlig et jubelår?

Ved en gudstjeneste i Peterskirken i Rom den 13 marts 2015 proklamerede pave Frans et nyt helligt år:

"Kære brødre og søstre, jeg har ofte tænkt over, hvordan Kirken kan gøre det klart, at dens mission er et vidnesbyrd om barmhjertighed. Det er en rejse, der begynder med en åndelig ændring. Så jeg besluttede at holde et særligt jubelår, der er fokuseret på Guds barmhjertighed. Det vil være et helligt år om barmhjertighed. Vi ønsker at leve i lyset af Herrens ord: " Være barmhjertige som jeres Fader er barmhjertig”.
 
Forinden annonceringen havde pave Frans prædiket over beretningen om den kvinde, der salver Jesu fødder ved et måltid hos Simon Farisæeren (Lukasevangeliet kap. 7)

Simon afviser kvinden, fordi hun er ”en syndig kvinde”, mens Jesus tager imod kvinden. I det første tilfælde, er det "den kærlighed, som går ud over retfærdighed", mens "Simon farisæeren, tværtimod, ikke kan finde vejen til kærlighed, sagde Frans i sin prædiken.

Og efter annonceringen af det hellige år om barmhjertighed gik han ifølge det romerske dagblad La Stampas journalist hen til en skriftestol i Peterskirken og knælede ned som enhver anden bodfærdig synder, der kan modtager tilgivelsen gennem kirken.

Den 30. august offentliggjorde Frans et brev til det udvalg, der er nedsat til at planlægge og gennemføre det hellige år.

Heri skriver han om kirkens pligt og nærvær i forhold til fængslede forbrydere, ensomme og nødlidende, men også dem, der ellers ifølge kirkens opfattelse har sat sig udenfor kirken ved at få foretaget abort:

"Jeg har mødt så mange kvinder, der i deres hjerter bærer arret af dette smertefulde og vanskelige valg… Guds tilgivelse til alle, der omvender sig, kan ikke nægtes. Det er også derfor, jeg har besluttet, at præster i Jubelåret fritage synd for dem, der har fremskaffet abort og angerfuld af hjerte beder om tilgivelse. Præster bør forberede sig på denne store opgave”.

Generalvikar i den katolske kirke i Danmark Lars Messerschmidt definerer aflad som det at gøre vore fejltagelser og synder godt igen. Det vil sige tilgivelse fra Guds og hinandens side og genoprettelse af de skader, vore fejl har forårsaget.

Dette sidste overses ofte, siger Lars Messerschmidt. Vores synder sætter en kædereaktion af negative konsekvenser i gang og det er kun Kristus, der kan genoprette alt.

Det gør han blandt andet gennem kirken, som er de helliges samfund. Aflad er kirkens konkrete hjælp til at få regnskabet helt eller delvis afsluttet, det vil sige hel eller delvis eftergivelse af den gæld, vi kommer i ved vore forkerte handlinger

LÆS HER OM PAVE FRANS 
 
Hvad er så et helligt år eller et jubelår?

Baggrunden er beskrivelsen i Det Gamle Testamente af et jubelår (3. Mosebog kap. 25), der skulle afholdes hvert 50. år, hvor slaver blev frigivet og jorden skulle hvile. Året skulle indvarsles af ypperstepræsten ved Jerusalems tempel, idet han skulle blæse i et vædderhorn ”jobel”.

Ifølge Lukasevangeliet kap 4 vers 17-21 indvarsler Jesus et ”Herrens nådeår”, som nu er kommet med ham.

Det er så på denne bibelske baggrund, at pave Bonifacius VIII år 1300 indstiftede et jubelår eller et helligt år, hvor alle pligrimme, der besøgte Rom i netop dette år kunne opnå fuldt aflad for alle deres synder. Denne fritagelse fra synder kunne vel at mærke kun finde sted ved et besøg i Peterskirken og i Pauluskirken udenfor murene (San Paolo fuori le Mura).

Igen i 1350 blev der afholdt et jubelår i Rom, og antallet af kirker med aflad blev udvidet til Laterankirken. De næste paver fastsatte nu, at et interval på 33 år mellem hver et jubelår, idet de 33 år svarede til Jesu levetid. Efterhånden udvidedes antallet af kirker, der skulle besøges for at kunne fuld tilgivelse i jubelåret, til de syv valfartskirker
 
LÆS HER OM VALFARTSKIRKERNE I ROM
 
Der blev nu etableret en særlig indgang, ”Den hellige dør” først i Peterskirken og siden i de øvrige valfartskirker. Denne Porta Santa blev åbnet som tegn på jubelårets begyndelse, og ad den skulle pilgrimmene så træde ind i kirken. I 1470 fastsatte Paul II, at jubelåret skulle finde sted hvert 25. år. Det følgende jubelår blev derfor fastsat til år 1475.

Til dette år trykte man nu for første gang en guidebog, som pilgrimmen kunne anvende for at finde rundt i Rom.

Men i 1800-tallet kom der uregelmæssigheder ind i fejringen af jubelåret eller det hellige år. Det hellige år i 1800 blev ikke til noget, idet Pius VI netop var død under sit tvangsophold i Frankrig. Hertil kom, at efterfølgeren, Pius VII endnu ikke var valgt. Hertil kom så også, at de franske tropper under Napoleon nu havde besat Rom.

Igen i 1850 blev det hellige år aflyst. Europa var præget af revolutioner og oprør. Italien var præget af uro og kampe for at få samlet landet i et kongerige. Pius IX var tilmed flygtet fra Rom, hvor befolkningen havde oprettet en republik.

De hellige døre blev heller ikke åbnet i 1875. Pius IX havde nemlig trukket sig tilbage til Vatikanpaladset. Som sidste led i Italiens samling var også pavestaten nedlagt, og paven erklærede sig nu som fange i Vatikanet. Et ekstraordinært jubelår blev indledt i påsken 1933 og sluttede efter påsken i 1934.

Anledningen var markeringen af 1900-året for Jesu korsfæstelse.
LÆS MERE OM AFLAD HER 

Det er muligheden for aflad, pave Frans vil understrege med det ekstraordinære jubelår, som begynder den 8. december. Dagen er ikke tilfældigt valgt, idet det er datoen for fejringen af Marias undfangelse. For pave Frans er Maria netop det stærkeste symbol på barmhjertighed.

Med proklamationen af dette jubelår benytter paven sig af den kirkelige tradition for at forny kirken. Og her er abortproblemet i centrum, selvom Frans også nævner forbrydelser, der har bragt mennesket i konflikt med kirkens lære og etik. Kirken anerkender ikke fri abort. På den anden side ønsker paven at understrege kirkens vilje til og mulighed for tilgivelse.

Kirkens udfordring er sekulariseringen. Dens svar er ifølge pave Frans barmhjertighed og den dermed forbundne opfordring til et nyt liv.

Kilder: Vatikanets hjemmeside. Dagbladet La Stampa