Derfor fejrer irerne Sankt Patricks Dag

Skt. Patrick døde den 17. marts omkring år 461. I løbet af 600-tallet begyndte man at betragte Patrick som helgen, og han blev langsomt en legende. Her spiller et sækkepibekor til den årlige Sankt Patrick's Day Parade i Chicago i USA. Foto: Xinhua/Sipa USA Foto: Xinhua

I dag fejrer Irland og irere verden over nationalhelgenen Sankt Patrick. Få historien om slave-drengen fra England, der kristnede 400-tallets irske konger og blev en legende

Københavns gader vil i dag være fyldt med glade mennesker klædt i grønt, der fejrer Sankt Patricks dag. Fra Irland har fejringen spredt sig til mange andre byer i verden. Men hvem var nationalhelgenen, som vi ofte forbinder med et grønt firkløver og festligheder?

Historien om Sankt Patrick (390-461 e.kr.) starter faktisk i en af Romerrigets vestligste afkroge - det daværende England, hvor irerne ofte tog på store plyndringstogter til. Mange englændere blev taget til slaver og ført til Irland.

I år 406 ramte en sådan skæbne den 16-årige Patrick. Fra at være beskyttet af den romerske borgerlov kom han de næste 6 år af sit liv til at leve som slave i Irland.

Senere betragtede han sin tilfangetagelse som en åndelig pilgrimsrejse, hvor Gud lod ham erkende sin manglende tro: “Jeg havde vendt mit hjerte bort fra Gud, og fortjente den skæbne, der ramte mig,” skriver han blandt andet i sin selvbiografi (oversættelse fra selvbiografien “Bekendelse”).

Som 22-årig flygtede han med et skib tilbage til England. I sin selvbiografi forklarer han, at det var en åbenbaring fra Gud, som han fik i en drøm, som ledte ham til skibet.

Undervisning i England

Romerrigets nedgang i 400-tallet havde fået mange munke til at flygte fra Frankrig til England, hvorfor klosterbevægelsen spredte sig til de britiske øer. Klostrene havde flere vigtige opgaver, heriblandt at tage sig af syge og at missionere. 

Efter at være vendt tilbage til England modtog Patrick undervisning i klostermiljøer, selvom han ikke selv blev munk, og han følte sig draget til at missionere i Irland. I sin selvbiografi forklarer han, at han blev draget ved en åbenbaring: I et syn så han en irsk mand, Victoricius, som kaldte ham tilbage til Irland. 

Han besluttede derfor at vende tilbage til Irland for at missionere. Ifølge nogle fortællinger blev han ordineret som biskop med henblik på en missionsrejse til øen i år 432. Fordelen ved at være ordineret biskop var, at han i Irland kunne indsætte præster i embede.

Læs også: Sankt Patricks dag bliver dobbelt grøn 

Missionær i Irland

Irland bestod af kongedømmer og familieklaner. Det var et religiøst folk med druider som religiøse ledere. De var i nogen grad influeret af kristendommen, for allerede i 200-tallet havde nordafrikanske munke og egyptiske munke været i Irland.

Klostermiljøets udbredelse i Irland var en af de vigtigste årsager til Patricks succes. Druidernes åndelige rolle blev hurtigt overtaget af klostrenes åndelige ledere, og fordi klosterlivet blomstrede, blev Irland det mest aktive missionsland i Europa frem til middelalderen.

En anden grund til Patricks succes i Irland var, at han døbte syv konger fra forskellige små kongedømmer, som lod sig omvende til kristendommen. At kongerne blev kristne, havde stor betydning for kristendommens indflydelse på lægfolket i kongedømmerne, hvorfor der efterhånden var tale om en irsk nationalkirke.

Sankt Patricks dag

Skt. Patrick døde den 17. marts omkring år 461. I løbet af 600-tallet begyndte man at betragte Patrick som helgen, og han blev langsomt en legende.

Mange historier voksende op omkring ham. Hans dødsdag blev Irlands nationaldag og fejres med parader, grønne og orange klæder, musik og øl. Og overalt mødes man af Irlands nationalblomst, trekløveret.

Firkløveret stammer også fra Skt. Patrick. I en af myterne om helgenen forklarer han treenighedens væsen, tre personer i én guddom, til en ikke-troende, ved at vise ham et trekløver. 

Læs også: Irske Sankt Patrick fejres i trekløverens farve