Luthertolkninger i nyere dansk teologi

Tidehvervs syn på Luther: Høgh og Holm glemmer vigtig luthersk pointe

I debatten om det lutherske syn på vielse af homoseksuelle par forsømte sognepræsterne Marie Høgh og Katrine Winkel Holm det eneste, som måske kunne have være overtaget direkte fra reformatoren: hans måde at fortolke evangeliet på, skriver Henning Nørhøj. Foto: Arkiv

Luther fylder rigtig meget i tidsskriftet og i den debat, som Tidehvervsfolk fører. Senest er Luther brugt i en intern diskussion om vielse af homoseksuelle - men hvad er op og ned i Tidehvervs brug af luthersk teologi?

Bevægelsen Tidehverv nævnes stadig oftere i den teologiske debat. Det skete senest, da sognepræst Marie Høgh efter offentlig debat med blandt andet Katrine WInkel Holm valgte at tage afstand fra den bevægelse, hun tidligere har identificeret sig med.

Hvad er så Tidehverv? Det kendetegner både en bevægelse og et tidsskrift. Helt tilbage fra sin spæde start i 1926 var Tidehverv et opgør med den etiske idealisme og den personlighedsreligiøsitet, som man fandt dominerende i dansk kirkeliv i begyndelsen af det 20. århundrede.

Tidehverv som bevægelse skal ses i lyset af de omstændigheder, den opstod under. Derfor kan bevægelsen ses som de unges oprør mod de gamle, dvs. universitetslærerne, KFUM-lederne og den kristne studenterbevægelse. Det var et opgør med de ledende kirkelige kredses forkyndelse og et opgør med tidens livsanskuelser.

I bladet Tidehvervs allerførste artikler blev kriteriet for en kritik af tidens kristendomsforståelse, hvad der ”drev på Kristus”. Man fandt netop hos Luther en Kristusforkyndelse, som var drivkraft til at gøre op med det, der stod i vejen for, at man kunne høre det centrale i kristendommen, nemlig evangeliet om syndernes forladelse. For det var netop det budskab, der ikke blev hørt - evangeliet. Det var, sagde man i Tidehverv, blevet fordrejet til idealisme og selvgodhed. Alt andet hos Luther var fortid og kunne overlades til historikerne. 

En af de helt store Luthertolkere med tilknytning til Tidehverv, kirkehistorikeren Leif Grane, understregede i foredrag og artikler i 1980'erne og i 90'erne, at Luther vel at mærke aldrig skrev en sammenfatning af sin teologi. Grunden var, skriver Leif Grane i sin bog "Den uberegnelige Luther", at Luthers kristendomsforståelse var det middel, han brugte i sine stadige opgør med sin samtid - ikke dogmer eller sagen selv. Og sikkert med en kritik rettet til kirkens højrefløj, skriver Leif Grane:

”Ved at blive 'lutheranere' og bibel-dyrkere gentog de ham i en sammenhæng, der var ham totalt fremmed. De forsømte det eneste, som måske kunne have være overtaget direkte: hans måde at fortolke evangeliet på – ved at fjerne de til enhver tid eksisterende hindringer for dets forståelse.” 

Debatten om homovielser - modsatte tolkninger af Luther 

De to sognepræster, Marie Høgh og Katrine Winkel Holm, begge med tilknytning til Tidehverv, var i dagspressen og i Deadline ude i modsatte tolkninger af Luthers opfattelse af ægteskabet, end dem vi møder hos Leif Grane. 

Marie Høgh ser ikke noget problem i at vie homoseksuelle par. Hendes argument er, at det er ”grundluthersk at tænke ægteskabet som en juridisk foranstaltning. Ægteskabet er ikke et guddommeligt indstiftet sakramente."

Heroverfor står så Katrine Winkel Holms argument, at ”ægteskabet mellem mand og kvinde af både Luther, skriften og bekendelsen forstås som en gudgiven ordning, og at man ikke bare kan skifte kønnene i ægteskabet ud efter forgodtbefindende,” som hun skriver i bladet Tidehverv i juni 2017.

Det har derfor ifølge Katrine Winkel Holm intet som helst med synet på homoseksuelle at gøre. For sagen er, skriver hun, at hos Luther kommer man ikke nærmere Gud ved at blive kirkeligt viet, ligesom man heller ikke fratages sin dåbs nåde, fordi man ikke har held til at stå hvid brud. 

Begge argumenter kan selvfølgelig ikke være en ret læsning af Luther. Og iøvrigt: hvor blev så Luthers centrale budskab af i den debat? 

Henning Nørhøj er cand theol. og historiker, fhv. lektor i læreruddannelsen. Fra den 13. september - 11. oktober vil han forelæse over de moderne Luthertolkninger på Folkeuniversitetet.