Tre kvindelige reformatorer, der ofrede alt for tilliden til Luther

Fælles for de tre markante kvindelige reformatorer er, at de havde adgang til bøger og uddannelse i deres opvækst – og at de var ganske selvstændige i både ord, tanke og handling. Her en kvindelig lærer med sin elev.

Èn af dem blev hånligt kaldt "doktor Katharina" fordi hun var uenig med tidens prædikanter. En anden trodsede sin mands ønske om at vende tilbage til den katolske kirke. Der var skam også kvindelige reformatorer i en ellers mandsdomineret omvæltning

Stik imod hvad mange lærer i historietimerne, så var reformationen ikke forbeholdt mændene, selvom de spillede de afgørende hovedroller. Men der var også kvinder med i en tid, hvor kvindens job ellers var at tie, føde bøn, lave mad og passe hus.

Mød her tre markante kvindelige reformatorer, der ændrede dén dagsorden. Fælles for dem er, at de havde adgang til bøger og uddannelse i deres opvækst – og at de var ganske selvstændige i både ord, tanke og handling.
 
Katharina Luther, født von Bora
Hun blev født i 1499 og døde i 1552. Allerede som helt lille mistede hun sin mor, og da faderen skulle giftes igen, satte han den lille pige i et kloster i Sachsen. Her boede Katharina så, inden hun som ung kvinde sammen med otte andre nonner i 1523 flygtede ud i friheden – efter sigende ved at gemme sig i nogle sildetønder.
 
På det tidspunkt havde Katharina læst og lært meget, og hun korresponderede hemmeligt med Luther, der også hjalp med at få alle hendes veninder gift. Han ville også gifte Katharina bort, men hun ville kun have Luther selv, som ellers ikke mente, at han skulle giftes. Men det blev han altså alligevel, og dermed var ideen om den evangeliske præstegård en realitet.

Resten af deres tid sammen levede de i et forhold, hvor Luther passede sin reformation, mens Katharina styrede resten, det vil sige hverdagen, de seks børn, og driften af parrets med tiden flere ejendomme og jorde.
 
Derudover havde hun taleret, når Luther samlede kloge hoveder til teologiske diskussioner. Det var ikke alle mænd, der fandt ideen ligeså god som Luther, der generelt gerne diskuterede teologiske emner med Katharina, som han også testamenterede forældreretten til børnene, hvilket var uhørt, at en kvinde skulle have på den tid. Men hun fik den, da Luther døde – selvom hun som alt andet i livet også skulle kæmpe for dét.
 
Argula von Grumbach, født von Stauff
Hun blev født i 1492 og døde engang i 1560´erne. Man ved ikke præcis hvornår. Argula von Grumbach er ikke særlig kendt længere, men hun var den første kvindelige, protestantiske skribent, som med breve, digte og andre skrivelser offentligt støttede såvel Luther som Philip Melanchton – og dermed reformationen, når hun tordnede imod en patriarkalsk og teologisk elite, der ønskede hende straffet.
 
En af hendes mest kendte aktioner var, da hun direkte udfordrede Inglostadts Universitet ved at skrive et forsvarsbrev for en arresteret lutheransk lærer og tidligere student ved universitet. I sin samtid blev Argula von Grumbach meget læst, og hendes skrifter og flyveblade blev ivrigt både købt og kopieret.
 
Hun var født i Regensburg som en del af den højere adel. Hendes barndom var lykkelig, men endte brat, da hun som teenager mistede sine forældre til pesten. Senere blev hun hofdame ved dronning Kunigundes hof i München, hvor hun også overværede onklens henrettelse. Samme år blev hun gift med Friedrich, som var katolik, og som Romerkirken pressede, så han kunne få Argula til at makke ret. Det virkede imidlertid ikke.

Hun blev ved – og formulerede sig både præcist og teologisk funderet som i det berømte brev til universitetet i Inglostadt, hvor hun blandt andet skriver:

"I ønsker at ødelægge samtlige af Luthers værker. I så fald bliver I nødt til at ødelægge Det Nye Testamente, for det har han oversat til tysk."
 
Katarina Schütz Zell
Hun blev født i 1498 og døde i 1562. Katarina Schütz Zell levede hele hendes liv i og omkring Strasbourg, hvor hun blev født ind i en relativ almindelig, om end økonomisk velfunderet familie, som brugte en stor del af deres penge på at uddanne deres børn, også Katarina, som tilmed giftede sig med St. Lawrence Katedralens præst Matthew Zell, der også havde en stor del af ansvaret for, at Katarina blev overbevidst protestant.
 
De blev gift i 1523, altså før Luther-parret, og det var Katarina Schütz Zell´s faste overbevisning, at hun var kaldet til netop at gifte sig med Matthew Zell. Sammen nåede de at få 25 år i et for tiden usædvanligt ligeværdigt forhold, hvor hun kaldte sig både kirkemoder og udgav bøger, pamfletter og skrifter – hvad hun også fortsatte med efter mandens død i 1548.

Katarina Schütz Zell var både stærk og rummelig, men havde også et skarpt øje for tidens forhold til kvinder. Hun skriver for eksempel:

"Hvad kan jeg gøre eller opnå, nu hvor jeg bare er en stakkels kvinde, som efter så manges mening bare skal spinde eller tage sig af de syge … jeg er derfor også sikker på, at hvis jeg hele tiden var enige med vores prædikanter, så ville de kalde mig for den mest troende og kloge kvinde født i Tyskland. Men siden jeg nu er uenig, så bliver jeg kaldt arrogant – og doktor Katarina."

Men hun fortsatte med sit arbejde, og blev ikke kun hørt i Strasbourg. Luther kendte hende også personligt.
 
Hun er også kvinden bag en salmebog, som dog oprindeligt er lavet af en Michael Weisse, men hun ændrede afgørende i den og tilføjede to salmer.