Triumf, glæde og fællesskab: Tre salmer til Kristi himmelfart

I Den Danske Salmebog kædes himmelfart, gensyn og forening sammen i et smukt billedsprog. Denne artikel guider til tre salmer, man kan synge ved Kristi himmelfart. Foto: Kåre Gade

Kristi himmelfart er en højtid fyldt med lethed og glæde. Bliv inspireret til tre gode salmer, man kan synge til Kristi himmelfart

Når der er gået 40 dage efter påske, fejrer vi Kristi himmelfart. Det handler – som trosbekendelsen formulerer det - om at Jesus er ”opfaret til himmels”. Hans virke på jorden er dermed uigenkaldeligt forbi.

Hvordan det foregår, har Den Danske Salmebog nogle forskellige poetiske bud på. I et flot billedsprog kædes himmelfart, gensyn og forening sammen. Legemets opstigning til himlen efter døden er i salmerne fyldt med triumf, glæde og fællesskab.

Tre salmer der kan synges på Kristi himmelfartsdag:

1. Kommer, sjæle, dyrekøbte

”Kommer, sjæle, dyrekøbte” er skrevet af Grundtvig i 1837, efter han havde været i England i 1829-30 og studere gamle anglesaksiske håndskrifter.

I Exeter-Bogen fra det 10.-11. århundrede fandt han et oldengelsk digt af Kynewulf, som omhandlede Kristi liv. Det blev hans inspirationskilde.

I salmen beskriver Grundtvig Kristi himmelfart som et optog, hvor de troende følges med Kristus ind i den himmelske stad og borg. De mange sjæle, som Jesus har købt fri ved at dø på korset, bliver opfordret til at deltage i himmelfarten. Her bliver de modtaget af de himmelske hæres velkomstsang (v.2), og den høje port til Himlens borg åbnes (v.3).

Som en himmelsk velkomstkomité vil de, der vogter den himmelske borg, gå Frelseren og hans følge i møde med gyldne kroner og stor tak (v.4).

Alle i triumftoget har fællesskab med Kristus. Alle har del i ham (v.5). Og dermed er den paradisiske tilstand, som mennesket mistede ved syndefaldet, atter genoprettet; Mennesket kan igen vælge frit mellem frelse og fortabelse (v.6), og lovprise ”Fader, Søn og Helligånd” (v.7).

Find hele salmen her.

2. Vaj nu, Dannebrog, på voven

En anden af Grundtvigs himmelfartssalmer, ”Vaj nu, Dannebrog, på voven”, som han skrev i 1832, er bygget op som et historisk drama. Den er fyldt med dansk forår. Her er det nationale, det historiske og det kristelige vævet tæt sammen.

Glæden er salmens grundtone, og det glædelige budskab rummes i himmelfarten, Herrens ophøjelse til æressædet ved Guds højre hånd, delagtigheden i hans guddomsmagt og sejren over synd og død.

Alt, der har liv, er omsluttet af denne lovsang. Fra trosbekendelsens hovedpunkter i Jesu liv (fødsel, pine, opstandelse og himmelfart) trækkes en rød tråd til de fire festdages evangelium: jul, langfredag, påskedag og Kristi himmelfartsdag.

Himmelfartens store under er i denne salme, at der igen er åbnet for en forbindelse mellem himmel og jord; Jorden løftes op til himlen, og himlen sænkes ned til jorden. Jesu genkomst begrundes med, at støvet, det vil sige vi, mennesker, hører Gud til, og at vi har ånd til fælles med Jesus Kristus. Med Kristi genkomst er der håb for vores delagtighed i ”Herrens glæde”.

Find hele salmen her.

3. Du satte dig selv i de nederstes sted

Titlen på salmen er oprindelig afslutningen på Hans Anker Jørgensens prædiken til Kristi Himmelfartdag, 1986. Den er inspireret af den urkristne hymne i Filipperbrevet 2,5-11, som handler om lydighed og ydmyghed efter Kristi sind.

I salmen henviser han til Kristi liv og gerning. Den himmelfarne Kristus er hos enhver kristen. Han følger os ”ind i den yderste nød” (v.3) og sender os ”ned i de nederstes sted” i opgør mod de ”stores fortræd” (v.1 og 4).

I og med at evangeliet forpligter, får det for Hans Anker Jørgensen således også et politisk budskab.

Find hele salmen her.

Foto: Arkivfoto.
Foto: Arkivfoto.
Foto: Arkivfoto.