Vil pave Frans give kvinder adgang til kirkelige embeder?

Da pave Frans ved et møde den 12. maj med kvindelige ledere af religiøse ordener fik stillet spørgsmålet, om han ville undersøge muligheden for kvinders adgang til diakonembedet, var hans svar et spontant ja. Men hvilken betydning får det "ja"? Foto: Pacific Press

Pave Frans har åbnet for muligheden for at diskutere, at kvinder kan blive diakoner i den katolske kirke. Men hvad er en diakon, og betyder det, at kvinder i fremtiden også kan se frem mod at kunne indtage præsteembedet?

Pave Frans har igen overrasket offentligheden. Torsdag d. 12. maj sagde han ja til at lade et udvalg undersøge, om kvinder kan blive diakoner i den katolske kirke. Er der hermed åbnet vej for, at kvinder også kan blive præster?

Hvad er en diakon? 
I Det Nye Testamente oversættes det græske ord ”diakonos” ved ”tjener” og enkelte gange ved ”menighedstjener”. Hvilke funktioner diakonerne havde, er midlertidigt uklart, og måske har det været forskelige opgaver fra menighed til menighed i kristendommens første årtier. Men vi må regne med, at diakonerne dels har haft sociale opgaver, dels opgaver i forbindelse med gudstjenesten.

Med kirkens hurtige vækst i de første århundreder blev de kirkelige embeder for alvor udviklet og fastlagt. Der sker nu en opdeling i biskopper, præster og diakoner. Diakonerne var tæt knyttet til biskoppen som praktiske hjælpere, der assisterede ved nadveren og eventuelt bragte det indviede vin og brød ud til syge. De kunne ikke udføre den egentlige præstetjeneste som at indvie nadveren. Men diakonen kunne prædike og også døbe. Diakonen fik sit embede ved en indvielse.
 
I 1. Timotheusbrev kap. 3 nævnes kravene til en diakon:
Menighedstjenere skal ”være agtværdige, de skal stå ved deres ord, ikke være forfaldne til megen vin, ikke være griske. De skal eje troens hemmelighed med ren samvittighed. Men også de skal først prøves, derefter kan de blive menighedstjenere, hvis der ikke er noget at indvende imod dem. Drejer det sig om kvinder, skal de ligeledes være agtværdige, ikke sladderagtige, men ædruelige, tro i alt. En menighedstjener skal være én kvindes mand og skal kunne styre børn og hus godt”. 

Kvindelige diakoner i den katolske kirke 
Som det fremgår af den nytestamentlige tekst omtales kvindelige diakoner. Sagen var, at kun en kvinde kunne få adgang til en anden kvinde i forbindelse med sygdom eller sjælesorg. Ved dåben var kvinders assistance også nødvendig.

Den kvindelige diakon måtte gerne være gift – selvom man foretrak enker til diakonembedet. Kvindelige diakoner var først og fremmest noget selvfølgeligt i den østlige del af kirken, mens kvinder i den vestlige kirke mere og mere blev fortrængt fra tjenesten som diakoner. Og ved kirkemøder i slutningen af 300-tallet og begyndelsen af 400-tallet blev det besluttet, at kvinder ikke længere havde adgang til diakonembedet.

Fornyelsen af diakonembedet
I løbet af middelalderen og i nyere tid forsvandt diakonembedet rent faktisk. Men ved Det andet Vatikanerkoncil blev det vedtaget, at ordningen for diakoner skulle nydefineres - ikke mindst pga. erfaringerne fra Anden Verdenskrig som viste behovet for kirkens indsat for nødlidende og syge.

Den katolske kirkes ordning for diakonembedet går idag ud på følgende:
1) Diakonen skal assistere biskoppen eller præsten ved nadveren.
2) Vikariere ved visse gudstjenestlige handlinger ved præstens eller biskoppens fravær.
3) Forestå dåb og foretage vielse og begravelse.
4) Prædike.
5) Foretage velsignelser.

Diakonen kan være gift. Dog er det ret almindeligt, at diakonembedet ses som første trin på vejen til præstembedet, som netop kræver ugift stand.

Diskussionen om kvindelige diakoner
I forbindelse med Det andet Vatikanerkoncils drøftelse af fornyelsen af diakonembedet mente flere kirkefolk, bl.a. den fremtrædende teolog Jean Daniélou, at man med baggrund i Det Nye Testamente skulle indføre en indvielse af kvinder til diakoner.

Den katolske kirke i Tyskland har nu også taget sagen op ved en bispekonference i slutningen af april i år. Her sagde ærkebiskop af Freiburg, Robert Zollitsch, der også er formand for Den tyske Bispekonference, at kvindelige diakoner ikke længere er tabu.

Konferencen, den første af sin art, havde inviteret 300 katolske eksperter til at komme med forslag til mulige reformer. Ærkebiskoppens ord afspejler et årelangt ønske fra en stor del af de tyske katolikker om at tillade kvindelige diakoner. I øvrigt sagde Zollitsch også, at den katolske kirke kun kan genvinde sin troværdighed og styrke ved at reformere sig selv.

Pave Frans` spontane "ja".
Da pave Frans ved et møde den 12. maj med kvindelige ledere af religiøse ordener fik stillet spørgsmålet, om han ville undersøge muligheden for kvinders adgang til diakonembedet, var hans svar et spontant ja. Det vil være godt for kirken at få afklaret det spørgsmål, sagde paven og tilføjede: ”For mig virker det brugbart at bede et udvalg kaste lys over dette.”

Det er første gang, at en pave har udtalt sig om denne mulighed. Reaktionen fra officiel katolsk side har været tøvende. Paven har udtalt sig ”spontant”, er forklaringen. Pave Frans' reaktion er åbenbart kommet bag på hans nærmeste medarbejdere, selvom den netop imødekommer et stort ønske i kirken.

Er der nu også åbnet op for kvinders adgang til præsteembedet? Pave Johannes Paul II afviste i 1994 klart, at det kunne komme på tale at lade kvinder blive katolske præster, og Frans kom ved mødet med de kvindelige ordensledere ikke ind på spørgsmålet.