Det siger fortællingerne om Jesus som barn

Maleri af den italienske maler Piero della Francesca (1420-1492) fra The National Gallery i London. Foto: Scanpix

Traditionens historier om Jesu undere og mirakler som barn er væsentligt mere farverige end dem, man kender fra Bibelen

Da Bibelen ikke afslører mange detaljer om de første godt 12 år af Jesus' barndom, er der opstået en tradition for at fylde tomrummet ud med nye fortællinger.

Jesu barndom er en genfortælling af Moses-historien

Historierne er grundlæggende den samme fortælling, som man kender om Moses i Det Gamle Testamente. Det forklarer René Falkenberg, adjunkt ved teologi på Aarhus Universitet med særlig kendskab til koptisk og Det Nye Testamente.

”Jesu barndom er en genfortælling af Moses-historien. Parallellerne er ganske klare. Moses er en religionsetablerende figur i jødedommen, og ved at de to deler skæbne og lidelsesfællesskab i barndommen, bliver Jesus til en person med samme status. Jesus bliver den anden Moses,” siger han.

Både Jesus og Moses var på flugt som barn fra en konge, der ville slå dem ihjel. Moses’ blev sat ud i en sivkurv på Nilen for at blive gemt væk fra kongen, og i historien om Jesu flugt til Egypten går ruten også ned langs Nilen.

Jesu barndom spiller en mindre rolle i den nordisk-lutherske tradition

Ifølge Carsten Vang, lektor i teologi ved Menighedsfakultetet i Aarhus, stammer fortællingen om Jesu barndom fra en række forskellige kilder og overleveringer, hvor nogle af de mest kendte tekster er de såkaldte apokryfe barndomsevangelier.

Her er det især det såkaldte pseudo-matthæusevangelie, der leverer omfattende beretninger om mirakler og opsigtsvækkende begivenheder fra Jesu første år i Egypten:

”Fortællingerne er væsentlig anderledes i både stil og indhold end de fortællinger, man kender til fra evangelierne i Det Nye Testamente. Det er nogle helt andre slags og meget mere farverige og bizarre undere, Jesus udfører i barndomsevangelierne,” siger Carsten Vang.

Jesu barndom spiller ikke en stor rolle i en nordisk luthersk kirketradition. Alligevel har nogle af historierne fået en vis udbredelse i Skandinavien, da den svenske forfatter Selma Lagerlöf bruger dem i sin klassiker ”Kristuslegender” fra 1904.

Jesus var mirakelmager allerede som barn

Pseudo-Matthæusevangeliet fortæller blandt andet, at efter Jesu familie var taget mod Egypten, stoppede de for at hvile i en grotte. Pludselig væltede det ud af grotten med drager. Jesus hoppede ned af sit mors skød og gik hen til dragerne. Josef og Maria var skrækslagne, men dragerne angreb ikke, men begyndte i stedet at tilbede Jesus og trak sig derefter tilbage i grotten igen.

Senere på turen mødte familien en flok løver, leoparder og andre vilde dyr. Igen blev Jesu forældre bange, men Jesus var glad, og dyrene begyndte at tilbede ham. Dyrene endte med at gå foran familien og vise vej.

På et tidspunkt sagde Jesus til en palme, at den skulle bøje sig ned, så de kunne plukke dens frugter. Derefter fik han en kilde til at springe ud ved dens rødder, så de kunne få noget at drikke. En anden dag plagede varmen familien så meget, at Jesus på mystisk forkortede vis turen, så den strækning, de ellers ville have været 30 dage om at nå, blev tilbagelagt på en enkelt dag.

Da de kommer tilbage fra Egypten, blev Jesus en dag drillet af en dreng. Jesus blev sur og forbander drengen så voldsomt, at drengen faldt død om.