De onde engle er forsvundet

Gode engle er populære, og protestanter har bevaret budbringerne og skytsenglene, omend de skal ikke tilbedes, sagde Luther. Foto: Arkivfoto

Protestanter tilbeder ikke engle, men englene spiller en central rolle som budbringere og skytsengle i kristendommen. Til gengæld er de onde engle fra Gammel Testamente forsvundet

500 engle. Så mange sælger Vivi Hansen månedligt i butikken "Himmelske Engle" i Odense. Og i disse juleuger er hun ikke alene. I butikskæden "Kop & kande" har en kæmpe glansbilled-engel domineret butiksruderne under teksten "Julen har englelyd", og allehånde butikker har tøj-, træ-, papir- og messingengle til salg.

Med andre ord: Engle er i stigende grad ikke bare folketro, men også et kommercielt hit. Ifølge Vivi Hansen er salget af engle nærmest eksploderet, fra hun åbnede sin butik i 2001. Inspirationen til butikken fandt hun blandt andet, fordi hun har oplevet, at hendes afdøde far har spillet en skytsengel-rolle i hendes liv.

Kristendommensengle er budbringere

Men set fra et kristent synspunkt er engle budbringere mellem mennesket og Gud. I juleevangeliet er det en Herrens engel, der skræmmer livet af hyrderne på marken ved Bethlehem og giver dem budskabet om, at en frelser er født. Og dernæst synger, ifølge Lukasevangeliet, en himmelsk hærskare af engle Guds pris - og hyrderne begiver sig ind til herberget og finder et barn, svøbt og liggende i en krybbe, som englen har sagt.

Det er derfor, at engle spiller en stor rolle i en lang række af de kendte julesalmer: "Velkommen igen, Guds engle små", "Glade jul", "Et barn er født i Betlehem", "Julen har bragt velsignet bud", "Dejlig er jorden" og mange, mange flere. Julen er altså engletid, selvom de også optræder som budbringere til jomfru Maria om, at hun skal have et barn og sikrer, at Josefs drømme indeholder budskaber om, at han skal blive hos Maria, og senere at han skal flygte med familien til Egypten. Engle griber ind i en lang række sammenhænge både i Det Gamle og Det Nye Testamente.

"Engle er et udtryk for, at det, som i sidste ende afgør vores liv, er uden for vores indflydelse," siger præst ved Aulum-Vinding-Vind Valgmenighed, Kjeld Slot Nielsen, som sidste år fokuserede på engle i sin juleprædiken.

Præsten er ingen engleromantiker og hardetsvært med den nyreligiøse verdens brug af engle som inspiration i healing eller terapi.

"Men jeg kan godt finde på at købe en engel i Brugsen og kan egentlig godt forstå englenes folkelige appel," siger han.

Protestanter tilbeder ikke engle

I den protestantiske tro har der været en vis skepsis over for engle, dæmoner og ånder. Reformatoren Martin Luther afviste al tilbedelse af engle, men han var ikke i tvivl om deres eksistens. Og fra 1900-tallet har dogmatikere i den protestantiske teologi taget englelæren op igen, fordi deres optræden i Bibelen er så hyppig.

Kjeld Slot Nielsen mener - med afdøde teologiprofessor K.E. Løgstrup - at "evangeliet som sådan ikke er en del af menneskets natur, og derfor skal vi have det at vide igen og igen".

"Englene billedliggør, at evangeliet er sket. Nu er det gældende, sat i værk. At en frelser er født, en frelser genopstået. Det er en stadig forkyndelse og et budskab, vi skal høre igen og igen. Ligesom vi har behov for, at ægtefællen siger "jeg elsker dig" igen og igen. De ting, vi lever af, skal vi have sagt og fortolket. Igen og igen og igen," siger han.

"Men man skal også tage lidt nøgternt på engle. Jeg kan godt lide den protestantiske svalhed i forhold til engles religiøse betydning. De skal ikke tilbedes, og de er ikke guddommelige."

Der er engle i alle de monoteistiske religioner

Engle er ikke personificeret. De har ingen livshistorie, siger Charlotte Christensen, kulturhistoriker og forfatter til Gyldendals bog om engle. Ikke bare engle i kristendommen, men også i jødedom og islam.

"Egentlig er der basis for en god tværreligiøs dialog om engle. For de findes i alle de moneteistiske religioner," siger hun.

Charlotte Christensen fortæller, at der i det 2. århundrede før vor tidsregning var et mylder af engle. Engle, som kom med budskaber til menneskene, engle, der beskyttede forskellige dele af livet, morderiske engle og gode og onde engle. Der var ifølge Charlotte Christensen også et udbygget hierarki af engle.

"Der var "elefantordens-engle" og "ridderkors-engle" og, afhængigt af tro, ni, ti eller tolv ordener af engle."

De onde engle findes ikke mere

Men engle i de store mængder forsvandt med kristendommen.

"Da kristendommen skulle klappes til, fik man strøget en masse af dem, mens de lever videre i jødisk tradition. Den katolske kirke efterlod stort set kun ærkeenglene Gabriel, Mikael og Rafael," siger hun.

I stedet har helgener overtaget englenes mange funktioner. Og de har den livshistorie og personlighed, som engle typisk mangler. Men det er det gamle engleunivers, helgenerne er trådt direkte ind i.

"Til gengæld er de onde engle forsvundet. Væk er de morderiske engle, som myrder 185.000 assyrere på en nat. Nu er det "feel good"-englene, der er tilbage. Skytsenglene har taget helt over. Og de ligner billedhuggeren Thorvaldsens hvide engle. Der er ingen onde og gode længere, der strides om ens sjæl."

Og det beklager hun.

"Det er farligt, hvis man som tegneserie-tyren Ferdinand sidder på en eng og gnasker blomster i den tro, at lykken er evig. At man ikke ved, at lykken også kan være mødet med noget sort, og at det er igennem det, man finder ud af, at det var godt, man mødte det."

En verden fyldt med gode engle gavner ikke

Det er især de unge, Charlotte Christensen bekymrer sig for. For hvis verden - som i en verden med kun gode engle - opleves som et sted, hvor man kun skal have succes og være på, så vil de næste 80 år af ens liv blive svære at komme igennem.

"Det er jo ikke livets mål, at alting altid går godt. Så er man ikke godt rustet, hvis en ond engel kapper hovedet af 100.000 mennesker på en nat. Og her mener jeg ikke, at man skal skræmme og ryste børn med onde engle, men de må godt vide, at modgang findes."

Eller som Kjeld Slot Nielsen siger om engle og healere:

"De foregøgler folk, at livet grundlæggende kan blive anderledes. At der ikke er skyld og død. Det er kristendommens budskab: At dette liv i grunden er i orden."

Charlotte Christensen har hørt mange personlige englehistorier fra folk, som har reageret på bogen om engle.

"Og jeg kan konstatere, at engle ikke bliver arbejdsløse som eneste forklaring på, hvor en elsket bedstemor er henne. Trøstens engle med forsikringen om, at der findes et sted, hvor folk har det godt, trives lige godt blandt troende og ateister."