Evolution og skabelse

Evolutionsteorien har fået en central plads i kristendommens skabelsestanke - hvad enten det er i medspil eller til modsigelse

Hvis du læser disse ord, er der én ting, du med sikkerhed kan vide: Du findes!
Men hvorfor, hvorfra og hvordan er du kommet til verden? Og hvor kommer verden i det hele taget fra? Svarene på de spørgsmål vil være afgørende for, hvordan du tænker om både Gud og mennesker og alt det midt imellem.

Derfor er der meget på spil, når disse spørgsmål diskuteres. Og det gør de livligt i Afrika i disse dage, hvor endnu et fossilfund af et fortidsmenneske er fundet i Etiopien.

De jordiske rester af en treårig pige har skabt stor debat mellem protestanter på højrefløjen i Afrika, der har erklæret evolutionsteorien krig, og forskere, der mener, at pigens knogler er mere end tre millioner år gamle og kan blive en vigtig brik til at forstå menneskets oprindelse ud fra et evolutionistisk synspunkt.

I Danmark er 83 procent af befolkningen medlemmer af en folkekirke, der bekender sig til troen på Gud som himlens og jordens og menneskers skaber. En undersøgelse, der for nylig blev omtalt i Kristeligt Dagblad, viste, at næsten lige så mange samtidig tror, det er sandsynligt, at mennesket er et produkt af mange millioner års evolution.

De fleste danskere reagerer således med et skuldertræk ved oplysningen om nye fossilfund, der præsenteres som en underbygning af evolutionsteorien, som i løbet af de seneste 150 år har fravristet kristendommen sit monopol på tilværelsesforklaring.

Hverken kirke eller kristendom bliver tilsyneladende rystet af naturvidenskabens og arkæologiens landvindinger. Hvorfor ikke?

Det ene svar på det spørgsmål giver Kees van Kooten Niekerk, der er forskningslektor på Det Teologiske Fakultet på Aarhus Universitet. Han har i en årrække beskæftiget sig indgående blandt andet med forholdet mellem teologi og naturvidenskab og er med i bestyrelsen for Forum Teologi og Naturvidenskab.

- Min grundholdning er, at der ikke er nogen modsigelse mellem tanken om skabelse og evolution. Hvis troen skal have nogen realitet, må den forholde sig til naturvidenskabens indsigter, og det ser jeg ingen konflikt i, siger Kees van Kooten Niekerk.

- Der er en række grundlæggende indsigter i naturvidenskaben, som det vil være uklogt af teologien og kristendommen ikke at tage til efterretning. Læren om evolution er en af disse indsigter. Kristendommen er ikke en fasttømret lære, men skal fortolkes igen og igen i lyset af, hvad man ved. Den må også udvikle sig, hvis den ikke skal ende som en antikvarisk religion.

For Kees van Kooten Niekerk er skabelsesberetningen i Bibelen ikke en historisk redegørelse for verdens opståen.

- Det er et tidsbetinget udtryk fra nogle forfattere om, at Gud står bag det hele. Det kunne de selvfølgelig kun give udtryk for med deres egen tids billeder og deres egen tid som forståelsesbaggrund. Der er ikke noget i vejen for, at tanken om skabelsen kan forenes med, at verden har udviklet sig evolutionistisk.

På denne måde får teologien en ny rolle.

- Så bliver det teologiens opgave og mulighed at give en teologisk fortolkning af evo-ltionens forløb og af det vidunderlige, at det overhovedet kunne ske, at verden blev til. Vi kan kun leve i kraft af nogle grundlæggende lovmæssigheder i naturen, men hvorfor har naturen disse egenskaber?

I en teologisk tolkning kan man så sige, at Gud har givet naturen disse grundlæggende vilkår. Hvorfor skulle Gud ikke kunne bruge de naturlige processer til at nå det mål, han vil nå, spørger Kees van Kooten Niekerk.

Han mener, at evolutionsteorien står stærkt som videnskabelig teori.

- Jeg synes, det er spændende med disse nye fund, og kan sagtens forene det med kristendommen. Det er endnu en brik i det store puslespil. At acceptere evolutionsteorien er ikke i modsætning til at være skabt i Guds billede. At være skabt i Guds billede er et bekendelsesmæssigt udsagn om, at Gud må stå bag det hele.

For 50 år siden var der en modstilling mellem teologien og naturvidenskaben. Den modstilling er forældet i dag.

- Der har de sidste 20-30 år været en omfattende dialog mellem naturvidenskab og teologi, som har medført, at begge parter har flyttet sig mod hinanden.

Teologien har taget naturvidenskabens erkendelser til sig, men flere naturvidenskabsfolk kommer også til teologien med de fortolkningsmæssige spørgsmål, når de er stødt på naturvidenskabens grænse. Den møder man blandt andet i spørgsmålet: Hvorfor er der i det hele taget en verden?

Kees van Kooten Niekerk står altså ikke tilbage med en kristendom, der er amputeret af evoulutionsteorien.

- Grundidéen - at Gud står bag den vidunderlige verden - er lige så gyldig i dag, som dengang skabelsesberetningen blev nedskrevet, siger han og fortsætter:

- Vi findes trods alt.

Et andet svar på udfordringen fra evolutionsteorien til den kristne skabelsestanke giver Carsten Vang, der er lektor i Gammel Testamente på Menighedsfakultetet, en teologisk uddannelsesinstitution på den kirkelige højrefløj. Carsten Vang har i en årrække siddet i bestyrelsen for Selskab for Bibelsk Arkæologi og anfægter selve grundlaget for evolutionsteorien.

- Det er ikke en neutral teori, men den har en række filosofiske forudsætninger, som teologien må stille sig kritisk prøvende over for. Udviklingslæren bygger på nogle forkerte præmisser. Jeg stiller mig tvivlende over for, om den er videnskabelig holdbar. Det er i hvert fald ikke sandsynliggjort, mener han.

Ifølge Carsten Vang er der blandt andet en række problemer med dateringen af arkæologiske fund.

- De normale dateringsmetoder kan ikke bruges til ting, der er så gamle. Det har vist sig, at selv den meget pålidelige kulstof 14-metode har usikkerhedsmomenter, og jeg må understrege, at det kun er teori, når det bliver sagt, at arkæologiske fund er så og så mange millioner år gamle. Det ved fagfolk også godt, men det bliver ofte forbigået eller fortiet i den offentlige debat, at disse skøn er meget usikre, siger han.

- Jeg ser ikke nogen modsætning mellem teologi og naturvidenskab. Men jeg ser en stærk modsætning mellem teologi og visse naturvidenskabelige teorier, siger Carsten Vang, der selv har stor sympati for teorien om intelligent design.

Med udgangspunkt i skabelsesberetningen mener han, at Gud har skabt mennesket i en særlig kategori, men han læser ikke skabelsesberetningen som en videnskabelig teori.

- Skabelsesberetningen vil ikke være en beretning om, hvordan det rent faktisk gik for sig. Den vil berette om, hvordan alting er skabt af Gud med orden, helhed og symmetri. Jeg vil dog understrege, at skabelsesberetningen skildrer en virkelighedshændelse i tid og rum. I en stiliseret form vil den sige: Gud har skabt og ordnet den verden, der er vores, siger han.

- Jeg ved ikke, om det skete på seks dage, og jeg tror heller ikke, det er det, den vil sige. Det er en teologisk tekst, ikke en forkortet drejebog. Men stadig en beretning om en faktuel begivenhed, der blev begyndelsen på tid og rum og historie, fastslår Carsten Vang.