- I pinsen fejres Treenigheden

I den ortodokse kirke er pinsen en fejring af den Hellige Treenigheds åbenbaring og en påmindelse om den messianske tids begyndelse

I den ortodokse kirke betragtes pinsen som den endelige opfyldelse af Jesu Kristi mission på jorden og begyndelsen på den messianske tid, hvor Guds rige er mystisk tilstede i hans Kirke. Udover at fejre Helligåndens komme, fejrer Kirken også den nu fuldstændige åbenbaring af den Hellige Treenighed, og kalder derfor også pinsen for Treenighedsdagen.

Pinsen forstås som en apokalyptisk begivenhed (apokalypsi = afsløring), idet der er tale om Guds endelige åbenbaring. Det er også en eskatologisk begivenhed (eschato = yderst, sidst), da Gud i de sidste dage vil udgyde sin Ånd over alt kød, som det står beskrevet i Joels bog, kapitel 3.

For de troende er det samtidig en fejring af deres medlemskab af Kirken. De har selv oplevet pinsen, i og med at de har modtaget myronsalvingens sakramente - også kaldet firmelsen - hvor præsten i korsform salver den kristne på pande, øjne, øren, læber, bryst, hænder og fødder, mens han udtaler: "Dette er seglet på Helligåndens gave. Amen" .

Ved pinsefejringen anbringes ikonen midt i kirken. Her ses apostlene modtage Helligånden. Treenighedsikonen, der afbilder de tre engle som gæstede Abraham, bruges også. Kirkerummet dekoreres med blomster og grønne grene for at vise, http://ortodoks.dk/pinse.html)">hvordan Gud fornyer hele skabningen.

Ordet pinse kommer oprindeligt fra det græske pentakosti, der betegner den 50. dag. Tallet står for evig og himmelsk opfyldelse - syv gange syv plus en.