Jomfru Maria kan lære os ubetinget tillid til Gud

Billedet er malet af Alonso Cano, hvor Jomfru Maria holder Jesusbarnet i sine arme. Foto: Verwendung weltweit, usage worldwide

Jomfru Maria har fået lidt mere plads i Svenska Kyrkan, men herhjemme er hun stadig gemt. Ph.d. Bente Lybecker mener, at det især er Marias fuldkomne tillid til Gud, der kan give hende en rolle i den danske folkekirke

Jomfru Maria fylder kun lidt i den danske folkekirke, hvor hun primært opfattes som hende, der fødte Jesus. Hun spiller derimod en lidt større rolle i den svenske kirke, der ligesom den danske folkekirke hviler på et evangelisk-luthersk grundlag.

For eksempel har man i Lund opstillet en såkaldt Schutzmantelmadonna udenfor domkirken. En Schutzmantelmadonna er en statue af jomfru Maria, der under sin kappe beskytter menneskeheden.

Og i Sct. Petri Kirken i Malmö findes der et lille Maria-sted i kirkens venstre side helt oppe ved alteret og lysgloben, hvor den besøgende på en seddel kan skrive eller tegne et budskab til jomfru Maria med Jesusbarnet, der står deroppe i form af en lille træstatue. Hele arrangementet er i og med, at kirken er en evangelisk-luthersk kirke ikke et katolsk Maria-alter, selvom det kan minde meget om.

I en tidligere artikel på Kristendom.dk fra efteråret 2015, forklarede præst i Lunds Domkyrka, Lena Sjöstrand, jomfru Marias rolle i den svenske kirke således:

”Maria har en stærk position i Svenska Kyrkan. Martin Luther havde jo stor kærlighed til hende. Hendes mod til at gå ind i uventede opgaver, hendes tillid og al den kærlighed, som hun må have givet sin søn, og som rustede ham til hans store opgave gør, at det giver god mening, at vi også giver plads til jomfru Maria og hendes omsorg og omtanke.”

Og hun fortsætter:

”Jomfru Marias betydning idag er fornyet. Hun gjorde sig nogle erfaringer, som vi i vor tid kan spejle os i. Hun blev tidligt mor, og allerede mens barnet var nyfødt, blev hun tvunget på flugt. Og senere havde hun af og til svært ved at forstå den vej, som hendes søn valgte. Men hun gav ikke op. Dette mod til at sige ja – også uden helt at vide, hvad det ja indebærer – er noget, som vi nutidsmennesker kun kan blive inspireret af.”

Jomfru Maria som et billede på den fattige og befriede

Men hvad med Danmark? Kan jomfru Maria få fornyet betydning her? Cand. theol og ph.d. Bente Lybecker, der har skrevet bogen ”Maria og Helligånden”, siger:

”Skal Maria have en renæssance i den lutherske kirke, bliver det nok som et billede på troen, den ubetingede tillid. Altså et billede på det lutherske trosbegreb (tro som tillid til Gud), og på hendes åbenhed over for Guds vilje.”
 
Og hun uddyber: ”Maria er den, der åbent formår at tage imod det ukendte, uden at kende endemålet. Altså Maria som den, der formår at ‘slippe kontrollen’ over sit liv og overgive sig selv og sit liv til Gud i tillid. Den moderne dansker skal have fuld kontrol over sit liv, og det skal være en succes. Det er anstrengende og giver stress. Er der ikke hos mange en uudtalt længsel efter at give slip? Efter større tillid til livet? Til Gud? En længsel efter at slippe det krampagtige tag og have tillid?”

Det handler om, hvordan vi møder livet, men også og måske især om kvindebilleder, om den omsorgsfulde moder versus den frigjorte kvinde. I den svenske kirke har man beholdt fokus på jomfru Marias omsorg for menneskene, altså den klassiske kvinderolle, selvom feministiske teologer traditionelt har været imod dette: 
 
Bente Lybecker forklarer: ”Feministiske teologer har ikke set med begejstring på den rolle, som Maria har haft i den mandsdominerede katolske kirke. For hun fremstår ikke som en moderne, frigjort kvinde. Befrielsesteologer har dog genoptaget den mere lutherske forestilling om Maria som den fattige, der elskes, bruges og ophøjes af Gud. Som sådan bliver Maria et billede på den af Gud elskede og befriede fattige og undertrykte.”
 
Og hun uddyber:

”Katolske teologer har brugt Maria som et billede på Guds kvindelige ansigt. Nogle meget direkte. Blandt andet den brasilianske befrielsesteolog Leonardo Boff, der kalder Maria for “Helligåndens hypostase” (Helligåndens personificering). Og Maximillian Kolbe, der døde under 2. verdenskrig, kaldte Maria for “næsten Helligåndens inkarnation.”

Så der er altså hos såvel den svenske som den danske teolog enighed om, at det, som jomfru Maria kan lære os, er at slippe kontrollen og sige ja uden helt at vide, hvad det indebærer – og hvor det ender.