Jesu lignelser

Lignelsen om den barmhjertige samaritaner

Den barmhjertige samaritaner. Foto: Yuran - Fotolia

“Jeg ser mig selv både som den, der skal yde hjælp over for min næste og som den faldne og sårede, der kun kan hvile hos Kristus”, siger Massoud Fouroozandeh, valgmenighedspræst i migrant-valgmenigheden Church of Love

Hvad siger Jesus egentlig i lignelsen?

Lignelsens fortælling om samaritanerens hjælp har både et socialt aspekt og et dybere teologisk aspekt. Her belyser Jesus, hvad næstekærlighed er.

Jesus siger ikke, hvem af de tre mænd, der mødte den nødlidende, der er hans næste, men vender det på hovedet. Spørgsmålet bliver: Hvem kan jeg være næste for? Og det bunder i spørgsmålet om, hvad næstekærlighed er.

Det sociale aspekt kan vi se i dag, når nødhjælpsorganisationer yder hjælp til eksempelvis krigsramte lande eller flygtninge. Vi skal elske vores næste som os selv, og den kærlighed skal være gældende for flygtninge, men også borgerne i dette samfund. Næstekærlighed er i min verden aldrig en selvdestruktiv kærlighed, og derfor skal vi ikke tage flere flygtninge ind, end landet kan rumme. Først og fremmest mener jeg, at vi skal hjælpe flygtningene der, hvor de er, i nærområderne, på samme måde som samaritaneren hjalp manden, der hvor han var: Han tog ham ikke med hjem, men sørgede for ham dér, hvor han var ved at pleje hans sår og sørge for husly.

Samtidigt er der et dybere teologisk aspekt i lignelsen: Hvem var den overfaldne, og hvem er næste for ham? Teologisk set er det dig, der ligger ved vejen, og intet kan gøre selv. Du er afmægtig af synden i menneskets natur. Intet kan frelse os, intet kan hjælpe os, foruden Kristus, som på korset betalte for syndens pris.

Kan du genkende dit eget liv i lignelsen?

Enhver, som læser lignelsen, må koble den til sig selv. Jeg ser mig selv i begge aspekter af lignelsen. Både som den, der skal yde hjælp over for min næste, men også som den faldne og sårede, der kun kan hvile hos Kristus.

Som den overfaldne i lignelsen har også jeg brug for frelse. Kristus sætter mig i et helbredende fællesskab, kirken, men kirken er ikke frelsende, og et menneske kan ikke gøre sig fortjent til frelse. Frelsen er en gave, og den kan aldrig gå i arv. Frelsen er en personlig gave fra Gud til dig.

Er lignelsen relevant for den som ikke tror på Gud?

Teksten er relevant for alle. Hvis ikke man er troende, så er dette stadig en fantastisk lignelse, som viser noget essentielt om kristendommen: Kristendommen handler ikke om, hvad du gør, men hvad Gud har gjort for dig. Som ateist kan man også blive opmuntret til at hjælpe sine medmennesker. Lignelsen svarer ikke på, hvem der er vores næste og hvordan vi kan yde hjælp, men den stiller os i en position, hvor vi kan reflektere over, hvem vi kan være næste for.

Massoud Fouroozandeh, valgmenighedspræst i migrant-menigheden Church of Love i Odense.