Jesu lignelser

Lignelsen om sæden, der gror af sig selv

Der er meget at lære om livet ved at læse lignelsen, selvom man ikke er kristen. Det handler både om at se underet i livet og give slip på kontrollen over det, siger Jens Munk, studenterpræst ved Aarhus Universitet

“Lignelserne er en påmindelse om, at livet er større, end vi gør det til,” siger studenterpræst ved Aarhus Universitet, Jens Munk

Hvad siger Jesus egentlig i denne lignelse?

Jesus siger flere ting.

For det første om gudsriget som et frø, der plantes og langsomt vokser. Det kan ikke siges eller åbenbares på én gang som et matematikstykke. For os mennesker er det både en del af den verden, vi kender, men peger også ind i en verden, vi ikke kender, og derfor indkredser Jesus gudsriget med lignelser. I nogle lignelser, som her, beskrives det med vækstbegreber. Gudsriget er et frø, der lægges i det enkelte menneske og vokser langsomt frem.

For det andet siger Jesus, at noget ligger bag om vores forståelse. Manden, der sår, forstår ikke, hvordan frøet vokser og hvordan gudsriget breder sig, men han lægger sig til at sove i forventningen om, at jorden i sig selv bringer frugt.

Det er en vigtig pointe i lignelsen: Der er ting, vi ved og kan agere på, eksempelvis høste, når kornet er klar, men bagom det, vi ved, er der ting, vi ikke begriber eller forstår. For vi ser det ikke vokse, men vi ser, at det har vokset, mens vi sov. Det kræver tillid at give sig hen til Guds skaberkræft og stole på, at noget vokser, mens vi lægger os til at sove. 

Hvem er manden i lignelsen?

Manden forstår jeg som os alle sammen, det er mig, der bliver talt til. I eksistensfilosofien er der en god skelnen mellem omtale og tiltale. Omtale er, når vi her taler om lignelsen. Tiltale er derimod, når det er dig, Bibelen taler til: Det er dig, der kan så frøet, lægge dig til at sove, se resultaterne af væksten og høste, når kornet er klart.

Læs også: Hvad er en lignelse?

Man kan forstå sig selv i manden på den måde, at man kan så et frø ved at gøre en god ting for et andet menneske, eller rettere give en del af det gudsrige videre, som er inde i os alle sammen. Mit job er at have samtaler med mennesker. Det betyder ikke, at jeg redder hele det menneskes liv, men jeg kan måske give et lille frø videre af det, som er blevet givet mig. Også dette frø kan vokse i det menneske, uden at jeg ved hvordan.

Læs også: Lignelser skal bruges med omtanke

Hvis ikke man tror på Gud, hvad skal man så få ud af lignelsen?

Der er meget at lære om livet ved at læse lignelsen, selvom man ikke er kristen. Det handler både om at se underet i livet og give slip på kontrollen over det.

Kierkegaards smukke, opbyggelige tale “Fuglen under himlen og liljen på marken” fortæller os, at skal man ned i dybden af livet, skal man ikke studere de store psykologer, filosoffer eller teologer, men derimod sætte sig ud på en mark og betragte liljen og fuglen. De spekulerer ikke over, hvorfor de er her, men giver sig over i skaberens hånd og er blot det, de er.

Der er noget alment spirituelt ved at slippe sin bekymring, give sig hen til en højere magt og have tillid til, at man ikke skal skabe alting selv og løfte hele tilværelsen på sine egne skuldre. 

Læs også: Hvordan skal Jesu lignelser forstås?

Kan du se dig selv i lignelsen?

Det kan jeg i høj grad. Jeg kan se min egen utaknemmelighed, min egen manglende evne til at se livet som et under. Jeg kan tænke, at vejret er dårligt, eller at det er træls at skulle tidligt op om morgenen. Lignelsen er for mig en tiltale ind i det, vi selv skaber, som åbner for livets under.
 
Lignelserne er en påmindelse om at livet er større end vi gør det til. Hver gang man læser en lignelse og går ind i den, vækker den én fra den åndelige søvn, som vi har en tendens til at falde i.