LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Nonne og sygeplejerske bliver Sveriges nye helgen

Skt. Birgitta af Vadstena er den eneste svensker, der er blevet helgenkåret. Men kun kort tid endnu. Her et tryk forestillende den hellige Birgitta fra 1303.

Pave Frans har bestemt, at den saligkårede Maria Elisabeth Hesselblad, der reformerede Birgitta-ordenen, skal være Sveriges nye helgen. Hun bliver således den anden svensker - og den anden svenske kvinde - der helgenkåres

Navnet Maria Elisabeth Hesselblad siger ikke mange danskere noget. I Sverige er hun derimod kendt som kvinden, der reformerede Birgittiner-ordenen og førte den tilbage til dens moderland, nemlig Sverige.

Maria Elisabeth Hesselblad er også den første svensker siden Skt. Birgitta af Vadstena, der bliver helgenkåret – og er dermed også kun den anden svenske helgen overhovedet.

Men hvem var hun?
 
Maria Elisabeth Hesselblad blev født i byen Fåglavik i Västergötland d. 4. juni 1870, og hun døde i Rom d. 24. april 1957, hvor hun også ligger begravet i Birgittas hus. Hun blev saligkåret i 2000, og pave Frans har besluttet, at hun skal helgenkåres her i 2016. Den præcise dato kendes ikke, men der er tale om en særlig begivenhed– også set i lyset af, at det er hele 624 år siden, at Sveriges første og hidtil eneste af paven erklærede helgen Skt. Birgitta blev helgenkåret.
 
Det stod ikke skrevet over den lille Maria´s vugge, at hun skulle blive denne økumeniske helgen, som hun ofte omtales som, selvom der ingen tvivl er om, at hun var katolsk – og mente, at den katolske vej var den rigtige, og gerne ville omvende de nordiske lande til den katolske tro igen.
 
Men det startede ikke sådan. Tværtimod havde Maria Elisabeth Hesselblad en klassisk, svensk opvækst i Falun og Skövde, inden hun som 18-årig rejste til USA og uddannede sig til sygeplejerske. Her kom hun i kontakt med den katolske kirke og konverterede i 1902 og flyttede derpå til Rom. I Italiens hovedstad havde Maria Elisabeth Hesselblad to åbenbaringer, som fik hende til i 1911 at grundlægge de Birgitta-søstre, der nu findes flere steder i verden – også i Danmark i Maribo, og som blev en revitalisering af den gamle Birgittiner-orden, der havde det svært på det tidspunkt.

I 1923 vendte Maria Elisabeth Hesselblad hjem til Sverige i forbindelse med 550-årsdagen for Skt. Birgittas død. Formålet var selvfølgelig at opbygge Birgitta-søstre-menigheder i Sverige, hvilket hun ikke kunne, da der i Sverige var forbud med etableringen af klostre helt frem til 1977. Det vidste Maria Elisabeth Hesselblad godt, så i stedet startede hun de såkaldte ”hvilehjem” i Djursholm og Falun, som i dag officielt er klostre.
 
Tilbage i Rom i 1930 lykkedes det Maria Elisabeth Hesselblad – trods modstand fra både paven og den svenske stat – at købe Birgittas hus i Rom og flytte ind der, så hun kunne fortsætte sit virke for den medmenneskelighed og hjælpsomhed, som var hendes varemærke.
 
Noget, man så under 2. verdenskrig, hvor Maria Elisabeth Hesselblad gemte italienske jøder i klostret – og endda indrettede en synagoge til dem, så de kunne dyrke deres religion. En indsats, som hun også er belønnet for af den israelske stat.

For at blive en helgen skal der være to dokumenterede mirakler, og det skal også være på plads her. En kvinde i rullestol i Mexico og en kræftsyg dreng på Cuba skal angiveligt være helbredt efter at have bedt til Maria Elisabeth Hesselblad, der i 2016 bliver helgenkåret og kommer til at give Sverige – og den katolske kirke i Norden – et helt nyt ansigt.